Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zebid - Zebra - Zebrafinke - Zebratræ - Zebu, - Zecchino - Zech, Paul - Zechsten - Zedekias - Zederik Kanal - Zedlitz, Joseph Christian v. - Zedlitz, Ottavio Athanis v. - Zedlitz, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taarne og har c. 8000 Indb. Den var en lang
Tid et Centrum for arabisk Lærdom.
C. A.
Zebra, se Heste, S. 386.
Zebrafinke {Tæniopygia castanotis I. Gd.)
(Afb. Farvetavle »Tropiske Stuefugle«, se
Stuefugle 8) kaldes en i Australien levende lille Fugl
hørende til Væverfinkerne (Spermestinæ).
Oversiden er graalig, en Del af Undersiden hvid,
men paa Brystet, Kroppens Sider, Hals og
Hoved har den brunsort og hvid Farve fordelt i
Baand, Striber og Pletter. I det indre
Australien forekommer den saa almindelig som
Spurven i Danmark og er en af de tropiske
Smaafugle, der allerhyppigst holdes i Bur.
O. H.
Zebratræ, Betegnelse for forskellige
Træsorter, der paa Tvær- og Længdesnit viser
mørkere Striber, saaledes for de forskellige Slags
Palmetræ, for Arariba og for Veddet af
Centrolobium robustum og Omphalobium
Lambertii. De sidstnævnte, ogsaa kaldet
Cartantræ, er kanelbrune med mørkere Striber,
haarde, ret tunge og anvendes særlig til Finerer.
K. M.
Zebu, se Kvæg, S. 45, og Okser.
Zecchino, se Zekin.
Zech [tsæk], Paul, tysk Forfatter, f. i
Briesen 19. Febr 1881. Han debuterede med
Digtsamlingen »Schollenbruch« (1910), udgav
derpaa — foruden flere andre Digte —
Novellerne »Der schwarze Baal« og »Das Ereigniss«,
Fortællingen »Das Grab der Welt«, Romanen
»Peregrins Heimkehr« og Dramaerne »Die
Verbrüderung«, »Das trunkene Schiff«, »Der Turm«
og »Die Erde«. I Aarene 1913—22 redigerede
Z. Tidsskriftet »Das neue Pathos«, senere »Das
dramatische Theater«.
C. B-s.
Zechsten [tsæk-], se Permiske
Formation.
Zedekias [da. sede’ki’as], hebr. sidqî-jâhû,
»Jahve er min Retfærdighed«, var Juda Riges
sidste Konge. Han hed oprindelig Mattanja,
var Søn af Josia og Broder til Jojakim. Efter
Jerusalems Erobring 597 f. Kr. afsatte
Nebukadnesar sidstnævntes Søn og Efterfølger
Jojakin og indsatte som Regent Mattanja, idet han
gav ham Navnet Z. Som Konge savnede Z.
Kraft og Klogskab. De tilbageblevne Judæere,
der opildnedes af taabelige Profeter, mente at
kunne bryde Babylonernes Herredømme, og da
Nabofolkene opfordrede Z. til at deltage i en
mod Babylon rettet Koalition, sluttede Z. sig
til dem, skønt han ved Gesandter havde
forsikret Storkongen om sin Troskab, og trods
Jeremia’s Advarsler. Nebukadnesar kom igen
med en Hær og belejrede Jerusalem, afbrudt
en kort Tid ved et Tog mod Ægypterne. 586
faldt Byen efter at have været plaget af Pest
og Hungersnød. Kongen, der af Jeremia stadig
var bleven raadet til at overgive sig, var
forinden flygtet, men indhentedes ved Jericho, og
blev bragt til Ribla i Syrien. Her saa han sine
Sønner og fornemste Mænd blive henrettet,
hvorefter hans Øjne blev stukket ud og han
førtes lænket til Babel, hvor han døde i Fængslet
(2. Kong. 24-25; Jerem. især 21, 27, 28, 34, 37,
38, 52).
J. P.
Zederik Kanal [’ze.dərek-], Kanal i
nederlandsk Provins Sydholland, forbinder Vianen
ved Lek gennem Linge med Gorinchem
(Gorkum) ved Merwede og har en Længde af 23
km.
(Joh. F.). M. H-n.
Zedlitz [’tsætlets], Joseph Christian
v., østerrigsk Digter, f. paa Slottet
Johannisberg i østerrigsk Schlesien 28. Febr 1790, d. i
Wien 16. Marts 1862. Han gik i Skole i
Breslau, var i Aarene 1806—09 østerrigsk
Husarofficer, udmærkede sig i Slagene ved Aspern og
Wagram og udnævntes 1810 til Kammerherre.
Han levede nu dels paa sit Gods i Ungarn,
dels i Wien, traadte 1836 atter ind i
Statstjenesten og blev ansat i Udenrigsministeriet, senere
chargé d’affaires hos Hertugen af Nassau og
Ministerresident for flere mindre tyske Stater.
Som Digter hører Z. til Efterromantikerne. Han
debuterede med Dramaet »Turturell« (1821),
der ligesom hans følgende dramatiske
Arbejder, f. Eks. »Zwei Nächte in Valladolid« og
»Kerker und Krone« — samlet i »Dramatische
Werke« (4 Bd 1830—36) — er stærkt paavirket
af Lope de Vega, som han oversatte, og
andre spanske Forbilleder. Større Held havde
han dog med sin Lyrik, samlet i »Totenkränze«
og xGedichte«, hvor han fandt fine folkelige
Toner, som i »Getäuschte Hoffnung«, og
navnlig i sine Ballader skabte en virkelig
monumental Digtning, især har »Die nächtliche
Heerschau« bevaret Z.’s Navn til vore Dage. Blandt
hans øvrige Arbejder kan nævnes det fine
Eventyr »Waldfräulein«, »Soldatenbüchlein« og
»Altnordische Bilder«. »Ausgewählte Werke«,
udgivet med Indledning af Otto Rommel
(1909) og Reclam 3141. (Litt.: Ed. Castle,
»Der Dichter des Soldantenbüchleins« i
»Grillparzer-Jahrbuch«, VIII).
C. B-s.
Zedlitz [’tsætlets], Ottavio Athanis
v., Friherre, preussisk Embedsmand, f. 6. Decbr
1840, d. 31. Marts 1919, blev allerede i Febr
1864 Civilkommissær i Slesvig sammen med
Østerrigeren Revertera og foretog i kort Tid
talrige Afsættelser af danske Embedsmænd,
samt Ophævelse af dansk Kirke- og Skolesprog
i en stor Del af Landet. 1865—66 var han
Manteuffel’s civile Medhjælper i Slesvig og 1868—70
Landraad i Provinsen Sachsen. Han blev
senere ansat i Handelsministeriet, var siden 1881
foredragende Raad for de offentlige Arbejder
og blev 1899 Præsident for Bankinstituttet
»Seehandlung«, men blev allerede efter et halvt
Aars Tjeneste fjernet, fordi han i Underhuset
havde bekæmpet Regeringens Plan om
Kanalanlæg mellem Rhin og Elben. 1871—74 var han
Medlem af den tyske Rigsdag og siden 1876
af det preussiske Underhus som en af det
frikonservative Partis Ledere og Ordførere; søgte
særlig at drage det nationalliberale Parti over
til Højre.
H. J-n.
Zedlitz [’tsætlets], Robert, Greve, f. 8. Decbr
1837, d. 20. Oktbr. 1914, Godsejer i Schlesien
siden 1862, blev 1881 Regeringspræsident i
Oppeln og 1886 Overpræsident i Posen, samt
første Formand for den tyske
Nybyggerkommission; blev Marts 1891 Kirke- og
Undervisningsminister, men maatte afgaa Marts 1892 for
Modstanden imod hans reaktionære
Skolelovsforslag; 1899 Overpræsident i Hessen og 1903 i
Schlesien.
(E. E.). H. J-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
