- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
591

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zelezny, Franz - Zeligowski, Lucjan - Zelkowa - Zell am See - Zeller, Christian Heinrich - Zeller, Eduard - Zeller, Karl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Frohlich«, »Den frysende gamle« etc.; i
Elfenben Statuetten »Das freudige Engerl«.
A. Hk.

Zeligowski [zæli’gåfski], Lucjan, polsk
General og Politiker, f. 1866. Z. var 1918 Fører
for et litauisk-hviderussisk Korps, der
kæmpede mod Bolshevikkerne; 1919 opererede han
i Odessa sammen med Franskmændene mod
Bolshevikkerne, gik tilbage til Warszawa, hvor
Pilsudski lod hans Korps gaa ind i den polske
Hær. Han deltog 1920 i Kampen mod Russerne
og drog derefter med Sikorski mod Litauen. 7.
Septbr sluttedes en Vaabenstilstand mellem
Polen og Litauen ved Intervention af Folkenes
Forbund, der ønskede Spørgsmaalet afgjort ved
en Folkeafstemning; et Par Dage efter besatte
Z. pludselig Vilna og proklamerede en
Republik, Central-Litauen. Polen misbilligede officielt,
var i Virkeligheden enig med Z., der ogsaa
rolig forblev som Chef i Vilna-Omraadet indtil
Slutningen af 1921, da han — men ikke hans
Tropper — kaldtes tilbage, for at de Valg til
en Folkeforsamling, som han havde forberedt
til Jan. 1922, skulde se ud som Udtryk for
Folkets Ønsker. Z. vilde have Omraadet til at
slutte sig til Polen, men ovennævnte
Folkeafstemning gik Polen imod. Z. var 1924
Kommandant i Warszawa og 1925—26 polsk
Krigsminister.
E. C.

Zelkowa, Spach., Slægt af Ælmefamilien,
Træer med toradede, ikke skæve, siddende
eller kortstilkede Blade, der er skarpt
savtakkede i Randen. Blomsterne har et bredt,
klokkeformet Bloster. Frugten er en Stenfrugt. 4
Arter. 2 er haardføre i Danmark, men bliver
sjældent mere end store Buske. Z. ulmoides
C. Schn. (Z. carpinifolia Dippel), der hører
hjemme i Kaukasus og Persien, har c. 5 cm
lange Blade med 6—8 Nervepar; de er bredest
paa Midten og løber jævnt ud i en Spids. Z.
hirta
C. Schn. (Z. Keaki Dippel), der er
vildtvoksende i Østasien, har større Blade end
foregaaende; de er c. 10 cm lange, med c. 10
Nervepar og smalt tilspidsede.
A. M.

Zell am See [’tsæl-am-’ze.], Flække i det
østerrigske Forbundsland Salzburg, Hovedstad
i Bezirkshauptmannschaft Z. a. S., ligger 55
km SSV. f. Salzburg ved den smukke
Zeller-Sø i Pinzgau og Jernbanelinien
Salzburg—Wörgl og har (1920) 1981 Indb. Talrige
Hoteller og betydeligt Turistbesøg. Mod Vest
Schmittenhöhe (1935 m) med prægtig Udsigt.
(Joh. F.). O. K.

Zeller [’tsælər], Christian Heinrich,
Inspektør ved Børnehjemmet og Seminariet i
Beuggen, f. 29. Marts 1779, d. 18. Maj 1860.
Hans Fader var Hofraad Z. i Tübingen; han
studerede Jura, men følte sig tidlig drevet til
en Virksomhed som Opdrager. Det var
Pestalozzi, som meget tidlig havde gjort Indtryk
paa ham, men han havde ogsaa gennemgaaet
en dyb kristelig Vækkelse, og Kristendommen
var Kraften i hans Liv. Efter en Tid at have
haft en Privatskole i St. Gallen og været
Skoledirektør i Zofingen fandt han sit egentlige
Arbejdsfelt i Beuggen. Det var et gammelt,
forfaldent Slot i Baden lige ved Rhinen, nogle
Kilometre Ø. f. Basel. Her indrettede han efter
Spittler’s Tilskyndelse et Børnehjem »til
Bekæmpelse og Lindring af den sædelig-religiøse
Nød i Kristenheden«; tillige underviste og
uddannede han unge Lærere. Denne Anstalt er
senere blevet fortsat indtil denne Dag af Z.’s
Søn og Sønnesøn; fra hans Hjem, hvor en
ejendommelig patriarkalsk Aand raadede, er
der udgaaet en stor aandelig Paavirkning til
vide Kredse; hans Sønner og Svigersønner
(Biskop Gobat, Teologen Heinrich Thiersch,
Pædagogen Völter og Pastor Karl Werner) har
leveret et stort Indskud i det kristne Liv i
Württemberg og Schweiz. — Skrifter: »Lehren
und Erfahrung für christliche Land- und
Armenschullehrer« (Basel 1827 og 1828).
»Monatsblatt aus Beuggen«. (Litt.: H. W. J.
Thiersch
, »Z.’s Leben« [2 Bd, Basel 1876];
Th. Schölly, »Chr. H. Z.« [2 Bd, 1901]).
(H. O-d.).

Zeller [’tsælər], Eduard, tysk Teolog og
Filosof, f. i Kleinbottwar i Württemberg 22.
Jan. 1814, d. i Stuttgart 19. Marts 1908. Han
studerede baade Teologi, inden for hvilken han
sluttede sig til Tübinger-Skolens Retning, og
Filosofi og skrev »Platonische Studien« (1839).
1847 kaldtes han som teologisk Professor til
Bern, men forflyttedes 1849 til Marburg, hvor
han dog paa Grund af sin friere teologiske
Retning blev ansat under det filosofiske
Fakultet. 1862 kaldtes han til Heidelberg som
Professor i Filosofi, og 1872 til Berlin, hvor
han virkede til 1894, da han opgav sin
Professorstilling og trak sig tilbage til Stuttgart,
hvor han endnu i en Aarrække hengav sig til
litterær Virksomhed. Hans vigtigste Virkefelt
var Filosofiens Historie i Oldtiden. Hertil hører
hans Hovedværk »Die Philosophie der Griechen«
(3 Bd, 1844—52), som indtil den nyeste Tid
stadig er blevet udgivet paa ny i stærkt
udvidede Bearbejdelser (6., 5. og 4. Opl.
1909—20), navnlig forsynet med talrige
Anmærkninger, hvori der stadig tages Hensyn til den
efterhaanden tilkommende Litteratur, uden at
det dog kan siges, at selve Teksten ganske har
fulgt med Tiden. Ved Siden af dette Værk har
ogsaa det kortfattede »Grundriss der Geschichte
der griechischen Philosophie« (1883, 11. Oplag
1914) vundet stærk Udbredelse. Af Z.’s
teologiske Skrifter kan nævnes »Das theologische
System Zwinglis« (1853), »Die Apostelgeschichte
kritisch untersucht« (1854), »D. F. Strauss in
seinem Leben und seinen Schriften geschildert«
(1874); endvidere »Friedrich der Grosse als
Philosoph« (1886). I Tidsskrifter, deriblandt
»Theologische Jahrbücher«, som Z. udgav
1842—57, til Dels sammen med F. C. Baur, har
han ogsaa udfoldet en rig Virksomhed; hans
»Vorträge und Abhandlungen« udkom i 3 Bd
(1875—84). Efter hans Død udkom »Kleine
Schriften« (3 Bd, 1910—11). I dansk
Oversættelse foreligger af ham »Urkristendommen«
(1868).
H. H. R.

Zeller [’tsælər], Karl, østerrigsk Musiker
(1842—98), var Embedsmand i
Undervisningsministeriet i Wien, men ved Siden deraf en ret
frugtbar Operettekomponist, blandt hvis
Arbejder »Der Vogelhändler« og navnlig »Der
Obersteiger« vandt stor Yndest og Udbredelse.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free