Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeugma - Zeugopterus - Zeulenroda - Zeune, August - Zeuner, Gustav Anton - Zeunerit - Zeus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sætningsled, især naar Forbindelsen ikke er helt rigtig
fra grammatisk eller logisk Synspunkt, f. Eks.
»Manden var fuld, Børnene ogsaa« [nemlig: var
fulde]; »jeg haaber, at ingen af jer maa tage
Skade, men komme godt hjem« [men at I
maa . . .]; sammenlign ogsaa Rækkefølgen i
»Bonde og Sømand og Kriger med Sværdet,
Roret og Ploven, de staa uforfærdet« (Chr.
Winther). — Det enkelte Led, der saaledes
knyttes til et andet, kaldes undertiden
Synezeugmenon. — En Slags Modsætning til Z.
er Hypozeuxis, Forbindelse af
sideordnede fuldstændige Sætninger, især
Smaasætninger: »Klokken slaar, Tiden gaar,
Evigheden forestaar«.
O. Jsp.
Zeugopterus [(t)sæ^u-], se Flynderfisk,
S. 287.
Zeulenroda [tså^ylən’ro.da], By i den tyske
Fristat Thüringen i en bjerg- og skovrig Egn,
15 km V. f. Greiz, ikke langt fra Elsters Biflod
Weida, har (1925) 11047 Indb. Amtsret,
Fabrikation af Strømper, Sæbe, Metalvarer,
Gummivarer, Kvæghandel. Z. fik Stadsret 1438.
(Joh. F.). O. K.
Zeune [’ts^åynə], August, tysk
Blindeopdrager, f. i Wittenberg 12. Maj 1778, d. i
Berlin 14. Novbr 1853. Som Lærer ved et af
Berlins Gymnasier blev Z. optaget i Henriette
Herz’ (s. d.) litterære Kreds og stifftede her
Bekendtskab med Grundlæggeren af den første
europæiske Blindeanstalt, Franskmanden
Valentin Haüy (s. d.); han paavirkedes stærkt af
denne og oprettede snart ved egne Midler og
med Frederik Vilhelm III’s Understøttelse
Tysklands første Blindeinstitut i Berlin 13.
Oktbr 1806. Under de daværende urolige
Forhold tilsatte Z. en hel Pritvatformue for at
holde Instituttet oven Vande, og det lykkedes;
1835 kunde han endog ved en Velgørers Hjælp
udvide Anstalten betydelig. »Fader Z.« var
elsket af sine Elever og tillige en dygtig
Pædagog, der straks var klar over
Blindeopdragelsens Maal, at gøre de Blinde til nyttige
Samfundsborgere.
F. B.
Zeuner [’tså^ynər], Gustav Anton, tysk
Fysiker, f. 1828 i Chemnitz, d. 1907 i Dresden,
1855 Professor i Zürich, 1871 i Freiberg og
1873—97 i Dresden. Har udgivet Arbejder
vedrørende den mekaniske Varmeteori, Turbiner
m. m.
A. W. M.
Zeunerit [(t)så^yne’rit], se Uranit.
Zeus [sæ^us] var hos Grækerne gennem alle
Tider den højeste af Guderne. Himmelens,
Jordens, ja endogsaa Underverdenens Herre.
Der fandtes rundt om i Hellas ved den
historiske Tids Begyndelse en Række Former for
Dyrkelse af den højeste Gud, der ogsaa
vedblev at bestaa i historisk Tid og henførtes til
samme Personlighed. Tillige opstod der rundt
om i Herskerdynastierne Forestilling om Z.
som alle Høvdinges og Kongernes Fader, og
ud fra disse dannedes nye Fortællinger, ofte
genealogiserende, for at tilvejebringe
guddommelig Herkomst for Ætterne, og følgelig er der
ingen Guddom, om hvem der er talt og digtet
som om Z. Navnet er fra Oldtiden overleveret
i en Del noget afvigende Former.
Grundbetydningen deri antages at være Himmel, og det
synes, at en Række nogenlunde ensartede
ældgamle Former for Dyrkelse af Himmelen som
Guddom efterhaanden er smeltede sammen og
samlede om Z. Derfor er det til Bjergtoppe,
at den ældste Kultus knyttedes. Her dyrkedes
den Dæmon, der herskede over Regnen og
Lynet saavel som over hele Naturen. Ogsaa
visse andre Træk, saasom Dyrkelsen af et
helligt Natursymbol under Navnet Z., tyder i
samme Retning. Sammensmeltningen af de gamle
lokale Overleveringer kan dog kun delvis
udredes.
I Dodone i Epeiros fandtes et af de ældste
Sæder for Z.’s Dyrkelse. Den store
Naturguddom tilkendegav sig her i en stor Eg, gennem
hvis Blades Susen og Raslen af ophængte
Kobberbækkener man troede at høre Gudens Røst.
Præsteskabet kaldtes Sellerne, og deres
Opgave var væsentlig Orakeltjeneste, idet de
af Lydene skulde tyde Gudens Villie. Visse
Træk, saaledes det, at Præsterne skulde sove
paa den nøgne Jord, tyder paa, at Dyrkelsen
her gaar tilbage til de allerældste Tider.
Ogsaa Præstinder, en Art Sybiller, gjorde Tjeneste
her. Siden hen ændredes Gudstjenesten ved
Oraklet. Da fik Z. ogsaa her sit Tempel med
Billedstøtte, en tronende Skikkelse med Dione
ved sin Side. Helligdommen i Dodone bevarede
sin Anseelse gennem hele den klassiske, græske
Blomstringstid (5.-4. Aarh. f. Kr.). Som Orakel
traadte den dog noget i Skygge for det lettere
tilgængelige Delfoi.
En olympisk Z. dyrkedes paa Grænsen
mellem Thrakien og Makedonien. Denne
Kultus overførtes siden til Athen og Olympia i
Elis paa Peloponnes og vandt herved en
Berømmelse som ingen anden. I Arkadien var
fremdeles et gammelt Kultussæde. Paa Bjerget
Lykaon fandtes et Alter for Z. Lykaios,
Himmelens og Lysets Behersker. At betræde
hans hellige Omraade var under Livsstraf
forbudt (eller det hed, at Overtræderen heraf
ikke kunde leve et Aar). Alle Genstande
mistede her deres Skygge. Alteret var af Jord.
To gyldne Ørne, der var vendte mod Øst,
symboliserede Guden. Utvivlsomt havde
Menneskeofringer her i gammel Tid hørt til Gudens
Dyrkelse. Det hed, at Lykaon, en Konge i
gamle Tider, havde slagtet et Barn og stænket
Blodet paa Gudens Alter, men derefter blev
forvandlet til en Ulv. Videre siges, at efter
hver Ofring blev det Menneske, som foretog
den, forvandlet til en Ulv. Kunde denne i to
 |
| Fig. 1. Mønt fra Elis, med Billeder af Zeus i Olympia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
