Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zetlitz, Jens - Zetternam, Eugen - Zetterstedt, Johan Wilhelm - Zetterstéen, Karl Vilhelm - Zetterström, Vilhelmina (Mimmi) Katarina - Zettler, Franz Xaver og Franz - Zeugit - Zeugitter - Zeuglodontidæ - Zeugma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavn var han med i »Norske Selskab« og
Husven hos Rahbek. Efter at have været
Kapellan nogle Aar paa Stavangerkanten blev Z.
1800 Sognepræst til Vikedal i Ryfylke og 1811
forflyttet til Kvitseid. Alt i Studenteraarene fik
han Digte trykte, og 1789 udgav han et Bind
»Poesier«, dediceret til Nordahl Brun. Senere
digtede han en Mængde Drikke- og
Selskabssange, hvis friske Toner erhvervede
Forfatteren Hæderstitlen »Glædens muntre Sanger«;
en ironiserende Esprit og en jublende Fryd i
Naturbesyngelsen gør enkelte af disse Viser til
Mesterværker i sin Genre. Ikke mindre typisk
for den Smagsretning, Z. hyldede, er hans
mange beskrivende Poemer, hvoriblandt det
meget omstændelige »Egenæs, et Digt med
Anmærkninger« med Rette endog fremkom i selve
»Topografisk Journal«. I Tidens Aand var
ligeledes hans »Psalmer« (1795) og »Sange for den
norske Bondestand« (1795), foruden hele ni
»Sædelærer« og en Mængde Sange for Barsel,
Bryllup, Ligfærd og lignende samt
»Hæderssange« over historiske Temata — ikke at
forglemme den samlede Dyds-Katekisme med
Overskrifter som »Menneske-Kjærlighed«,
»Høimodighed« og »Troeskab mod Kongen«.
Ligesom Cl. Frimann’s Sange for Almuen blev disse
Z.’s meget populære blandt det Publikum, de
var skrevne for. Selskabet for Norges Vel lod
i 1812 trykke en ny Udgave. 1855 udgav
Schwach hans »Samlede Digte« i 2 Bd (Chra.).
I Vennen Rahbek’s Mindedigt hedder det om
Z.’s Harpe, at dens »Strenge vare, før de bleve
Støv, som Roser liflige, som Druer søde«.
(Litt: Jæger’s »Ill. n. Litteraturhistorie«, I).
(C. Br.). J. Cl.
Zetternam [’zætərnam], Eugen (hans
egentlige Navn er Joos Jozef
Diricksens), flamsk Forfatter, f. i Antwerpen 4 Apr.
1826, d. 10. Oktbr 1855, udfoldede ikke uden
Held en frugtbar Forfattervirksomhed som
folkelig Fortæller og Skuespilforfatter. Z’s
Værkers Tal er legio. Her skal kun nævnes:
»Magareta van Constantinopel«, Drama i 4 Akter
(1846) og »Modezucht«, Folkeskuespil i 4 Akter
(1854).
(A. I.). V. K.
Zetterstedt [’sætərstæt], Johan
Wilhelm, svensk Naturforsker, f. 1785 i
Östergötland, d. 1874 i Lund. 1839 blev han
Professor i Botanik og Økonomi i Lund. Hans
Hovedværker er entomologiske: Orthoptera
Sueciæ (1821), Fauna insectorum lapponica (Bind
I, 1828), Diptera Scandinaviæ, Bind 1—14
(1842-60).
C. W-L.
Zetterstéen [’sætərste.n], Karl Vilhelm,
svensk Orientalist (f. 1866), Professor i
Uppsala fra 1904, Udgiver af Le monde oriental. Z.
har leveret dygtige historiske og sproglige
Arbejder paa den arabiske og tyrkiske Filologis
Omraade, ligesom han har behandlet
Spørgsmaal vedrørende Sufismen.
J. Ø.
Zetterström [’sætərström], Vilhelmina
(Mimmi) Katarina, svensk Malerinde, f.
1843 i Gäfle, d. 1885 i Paris, uddannedes paa
Akademiet i Stockholm 1867—72, men opholdt
sig derefter mest i Paris. Hendes »Interiør fra
Lapland« (1875) købtes af den franske Stat; af
hendes smukke Folkelivsbilleder kom
»Dalfolk« til Örebro Museum. Det store »Charlotte
Corday« (1879) vandt ikke Bifald.
A. Hk.
Zettler [’tsætlər], 1) Franz Xaver, tysk
Glasmaler, f. 21. Aug. 1841 i München. Han
uddannedes i og blev senere Leder af den
Mayerske Kunstanstalt for kirkelige Arbejder i
München, en Virksomhed, han kunstnerisk og
driftsmæssig (Filial i London) bragte i Vejret.
Særlig Betydning fik han for Udviklingen af
Glasmaleriet, som han søgte at forny teknisk og
kunstnerisk ved Efterligning af
senmiddelalderlig Kunst. Mange betydelige Arbejder er
udgaaet fra hans Værksted, der blev til
»Institut für Glasmalerei Zettler« i München.
Sammen med Enzler og Stockbauer udgav Z.
»Ausgewählte Kunstwerke aus dem Schatz der
reichen Kapelle in der königlichen alten
Rezidenz zu München«. — 2) Franz, tysk
Dekorationskunstner, f. 1865 i München, uddannet
paa München’s Akademi og under Köhler, blev
kunstnerisk Leder for »Institut für Glasmalerei
Zettler«.
A. Hk.
Zeugit [(t)sæ^u-], d. s. s. Metabrushit.
Zeugitter [(t)sæ^u-] kaldtes i Oldtidens Athen
efter Solon’s Forfatning den 3. Klasse af
Borgerne (inddelte efter Formuen). De udgjorde
Hovedmassen af Borgerne og tjente i Hæren
som sværtbevæbnede.
H. H. R.
Zeuglodontidæ [(t)sæ^u-], en uddød eocæn
Underorden af Hvaler, mellem disse
dannende den oprindeligste, mindst omformede
Gruppe; de slutter sig nær til Hyænodonterne, fra
hvilke de øjensynlig har deres Udspring, og de
danner den Grundtype, fra hvilken vore
nulevende mere omformede og specialiserede
Former kan afledes. Z. har saaledes ikke endnu
faaet Nutidshvalernes stærkt forhøjede
Tandantal, men har tydelig 3 Fortænder, 1
Hjørnetand og 5 dobbeltrodede Kindtænder, ofte med
sammentrykte, skarprandede og takkede
Kroner. Kranierne som Regel ret lange og meget
flade, med store Tindingegruber og en
tydelig Kam ned ad Issen. Næsebenene lange og
flade, saaledes at Næseborene har siddet
meget nærmere ved Snudespidsen end hos
Nutidshvaler. Alle Halshvirvlerne fri, uden
Sammenvoksninger. Den oprindeligste Slægt er
Protocetus, der bl. a. kendes efter en ret
fuldstændig Hovedskal fra ægyptiske Lag; dens
Kindtænder har glatte Kroner, uden
savtakkede Rande. Den ligeledes ægyptiske Slægt
Protozeuglodon er lidt mere omformet til Liv i
Vandet og nærmer sig herved, bl. a. ved de
delvis savtakkede Kindtænder, til den 3. Slægt,
Zeuglodon, der kendes fra eozæne Lag, baade
fra den gamle og den ny Verden. Medens
Hvirvlerne hos de to førstnævnte Slægter er af
almindelig Pattedyrtype, er de hos Zeuglodon
meget forlængede med smaa, stærkt, vidt
adskilte Hvirvelbuer, hvorved Legemet har faaet
en ejendommelig Længde, mindende om
Slangernes; ogsaa i Størrelse overgaar denne Slægt
de andre og naar en Legemslængde paa c.
20 m. De havde et lille vantrevent Bækken og
bl. a. et lille stavformet Laarben.
R. Hg.
Zeugma [(t)sæ^ug-] (græsk) er i
Grammatikken Benævnelse paa en særlig Art Ellipse
(s. d.) ved parallelt stillede Ord eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
