- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
607

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ziani - Zibeth - Zichy - Zichy, Geza - Zichy, Mihaly (Michael von) - Zick, Januarius - Zidén, Jakob Henrik - Ziegenbalg, Bartholomæus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

berømte Ceremoni, Dogens Trolovelse med
Havet, daterer sig. — Under Sønnen, Pietro,
Doge 1205—29 (Enrico Dandolo’s Efterfølger),
blev Genueserne slaaet, og store
Landstrækninger i Grækenland samt Korfu, Malta og Kandia
kom under Venezias Herredømme.
E. G.

Zibeth [si’be’t], se Desmerdyr.

Zichy [’zit∫i], en af Ungarns ældste og mest
fremragende Adelsætter, kendes allerede i 13.
Aarh., fik 1655 Friherre- og 1679 Grevetitel.

1) Karl (1753-1826), blev 1775 ansat i
Hofkammeret i Wien, vandt Josef II’s Yndest og
blev 1788 Judex Curiæ og Leder for Ungarns
Forvaltning; han virkede paa Landdagen 1790
og 1792 meget for at dæmpe Misnøjen i Ungarn
og tilvejebringe Forsoning mellem Regeringen
og Folket. 1802—08 styrede han de østerrigske
Finanser, dog uden særlig Dygtighed, og
forblev Minister indtil sin Død, nydende baade
Kejser Frants’ og Metternich’s Tillid.

2) Franz (1783—1862), den foregaaendes
Søn, var 1848 Feltmarskalløjtnant og
Kommandant i Venezia, men lod sig overrumple af
Oprørerne og overgav dem Byen uden Modstand,
blev derfor 1849 dømt til 10 Aars Fængsel, men
benaadedes 1851.

3) Franz (1811-1900), blev Marts 1848
Understatssekretær i det ungarske
Handelsministerium under Szechenyi, men afgik Septbr
samme Aar, da Bruddet med Østerrig
indtraadte; var 1874—79 østerrigsk Gesandt i
Konstantinopel.

4) Ferdinand (1829—1911), var 1865
Vicepræsident for Statholderraadet i Ungarn,
valgtes senere til Rigsdagens Underhus og hørte til
Deak-Partiet, men sluttede sig efter 1876 til det
konservative Parti; han var 1894 Leder for
Overhusets Modstand mod Loven om blandede
Ægteskaber og blev siden Fører for det
klerikale »Folkeparti«.

5) Eugen, f. 1837, d. 1906, viste særlig
Iver for Udviklingen af Ungarns Industri, ved
Oprettelse af mange tekniske Skoler og Ledelse
af store Udstillinger; var siden 1867 Medlem af
Rigsdagen og drog 1895 paa Rejse til Kaukasien
og 1895 til Mongoliet og Sibirien for at udfinde
Magyarernes oprindelige Hjemstavn; udgav
Voyages en Caucase et en Asie centrale (3 Bd
1897—1902). 1884 udnævntes han til
Geheimeraad.

6) Aladár, f. 1864, Søn af Z. 4, vandt i
Politik en betydelig Plads som Fører for det af
Faderen stiftede »Folkeparti« og var
Hofminister under Wekerle 1906—10 og
Aug. 1917—Oktbr 1918.

7) Janos (Johan), f. 1868, den
foregaaendes Fætter, blev 1896 Rigsdagsmand, tilhørte
først det klerikale »Folkeparti« og senere
Andrassy’s »Forfatningsparti«, styrkedes i sin
Stilling som Politiker gennem Venskab med
Tronfølgeren, Ærkehertug Franz Ferdinand, var
Undervisningsminister 1910—13.
(E. E.). H. J-n.

Zichy [’zit∫i], Geza, Greve, ungarsk
Klaverspiller og Komponist (1849—1924), mistede
som Dreng sin højre Arm, men uddannede sig
med overordentlig Energi til Klavervirtuos med
venstre Haand — hans Lærere var Rob.
Volkmann og Fr. Liszt — og foretog talrige
Koncertrejser bl. a. til Skandinavien. Z., der
indtog en anset Stilling i ungarsk Musikliv, var
Præsident for Nationalkonservatoriet i
Budapest, og en virksom Komponist (Klaverstykker
— deriblandt Etuder for venstre Haand —
Korværker og Operaer). (Litt.: Z.’s Selvbiografi,
3 Bd 1911—20).
W. B.

Zichy [’zit∫i], Mihaly (Michael von),
ungarsk Maler og Illustrator, f. 15. Oktbr 1827 i
Zala, d. 15. Febr 1906 i Petrograd (Liget ført
til Budapest). Han gik paa Wiens Akademi og
blev Elev af Waldmüller, knyttedes tidlig til
Rusland (som Lære for en Storfyrstinde),
virkede, med en længere Afbrydelse, ved Hoffet
og blev Hofmaler; men 1874 forlod han
Rusland og tog til Paris, levede nu her, i England
(hvor han var Prinsen af Wales’ Ledsager paa
dennes Jagtudflugter i Skotland) og i Ungarn,
tog 1882 tilbage til Rusland og fortsatte som
Hofmaler med Skildringer af Huset Romanov’s
Begivenheder. »Kejserinde Elisabeth ved Franz
Deak’s Kiste« (1878, Budapests
Nationalmuseum) regnes for hans værdifuldeste Billede.
Z.’s kunstneriske Værk, der er betegnet som
allegorisk Tendensmaleri i realistisk
Formsprog, har ofte Sensationens Præg ved
rystende, grufulde Scener; det bæres gerne oppe af
den fri Fantasis Vinger (det store
»Ødelæggelsens Dæmon«, »Messias og Lucifer paa
Wartburg«, »Mennesket mellem Fornuft og
Daarskab« m. v.), men er ret svagt i Koloritten (Olie
eller Vandfarve). I Fünfkirchens Domkirke ses
»S. Anna«, i Pskovs Kadetkirke
»Opstandelsen«, i Budapests Nationalmuseum »Nedtagelsen
fra Korset« m. m. Som Tegner var Z.
betydelig: Illustrationer til Goethe, Shakespeare,
Byron, Lermontov, Madach, Arany m. fl.; ogsaa
Karikaturer fra russiske Hofkredse.
A. Hk.

Zick, Januarius, tysk Maler, f. c. 1733
i München, d. c. 1797 i Ehrenbreitstein. Efter
en Læretid under Faderen Johann Z. og paa
Münchens Akademi kom han i Rom under
afgørende Indflydelse fra R. Mengs. Udnævnt til
kurtriersk Hofmaler kom Z. til at øve en
omfattende Kunstvirksomhed: Fresker i Koblenz’s
Slot og S. Florinsstift, i Schweizerisches Haus i
Frankfurt a. M., Loftsmaleri i Slottet Bruchsals
Festsal, en Mængde kirkelige dekorative
Billeder i schwabiske Kirker (i Biberach,
Zwiefalten, Wieblingen m. m.), endvidere i Bambergs
Dominikanerkirke, Trefoldighedskirken i
Mannheim etc. Staffelibilleder af Z. i Gallerierne:
Koblenz (bl. a. Selvportræt), Wiesbaden m. m.
A. Hk.

Zidén [si’de.n], Jakob Henrik
(1785-1808), finsk Kriger, gjorde sig tidlig kendt ved
sin ofte kaade Tapperhed. Han udmærkede sig
bl. a. i Slagene ved Kuopio i Krigen 1808—09
og faldt ved Koljonvirta (Virta bro). Runeberg
har foreviget ham i »Löjtnant Zidén« i »Fänrik
Ståls sägner«.
Eva M.

Ziegenbalg [’tsi.gənbalk],
Bartholomæus, Missionær i Indien, født 24. Juni
1683 i Pulsnitz i Øvre-Lausitz, død 23.
Februar 1719 i Indien. Barndomshjemmet
opløstes tidlig paa Grund af Forældrenes Død.
Z. viste sig i Besiddelse af betydelige
Sprogevner og gik op i Læsningen med Iver og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free