- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
627

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zion - Zionisme - Zionitter - Zions Ældstes Protokoller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kristi og Apostlenes Tid« [1886]; G. A. Smith,
»Jerusalem«, 1—2 [1907—08]; H. Vincent,
Jérusalem, tome I [1912]; R. Weill, La cité
de David
[1920]).
J. P.

Zionisme [sio’nismə] er Navnet paa den
politiske Bevægelse, der siden Slutningen af det
19. Aarh. under Dr. Theodor Herzl’s
Ledelse tog Sigte paa at skabe Jøderne et
folkeretsligt sikret Hjemsted i Palæstina.

Længslen efter det gamle Land, som Jøderne
var blevet drevne ud af i Aaret 70, da Titus
ødelagde Templet i Jerusalem, havde holdt
sig hos dem i Landflygtigheden i over 1800
Aar, dog mere sværmerisk og religiøst farvet
end nationalt og politisk bevægende, indtil den
wienske Pariserkronikør, Dr. Theodor
Herzl
, opildnet af Pogromerne paa Jøderne
i Rusland og Dreyfus-Affæren i Frankrig, skrev
»Der Judenstaat« i 1896 og indkaldte til den 1.
Zionistkongres, der traadte sammen i Basel
i 1897 under hans Ledelse. Han fremsatte her
sit politiske Program, det saakaldte
Baselerprogram, og skabte den zionistiske
Organisation.

Herzl havde haft Forløbere i Midten af
Aarhundredet: Moses Hess med »Rom und
Jerusalem« og Leo Pinsker med
»Auto-Emanzipation«; men de var og blev kun
litterære Forløbere.

Trods Modstand i baade ortodokse og
indifferente Kredse vandt Z. større og større
Udbredelse, hvad der tydeligt fremgik af
Antallet af dem, der sendte Delegerede til
Kongresserne, af hvilke der inden Verdenskrigen
var afholdt 11 (1., 2., 3., 5., 6., 7. og 10. i
Basel, 4. i London, 8. i Haag, 9. i Hamburg
og 11. i Wien).

Herzl havde fundet fremragende
Medarbejdere i saa godt som alle Lande, blandt de
mest kendte: Max Nordau og Israel
Zangwill
; men der indtraadte efter hans
Død et Skisma i Zionisternes Rækker, da
Zangwill gjorde sig til Talsmand for i
Programmet at ombytte Palæstina med Uganda,
som den engelske Regering havde tilbudt til
jødisk Kolonisation, et Skisma, der dog kun
førte til den oprindelige Idés sejrrige
Fremgang. Den Tribune, Theodor Herzl havde skabt
for jødisk Autonomi i Palæstina, var saa vel
sammentømret, at den taalte Stormløbene imod
den.

Samtidig med diplomatiske Henvendelser hos
de forskellige Regeringer arbejdedes der paa
en Kolonisation i selve Landet, men trods
Løfter fra Sultanens Side lagde den tyrkiske
Administration dog Hindringer i Vejen for en
jødisk Kolonisation i større Omfang.

Verdenskrigen bragte et Omslag heri. Kort
efter, at de Allierede var blevet Herrer over
det sydlige Palæstina med Jerusalem, udstedte
den engelske Regering den 2. Novbr 1917 den
saakaldte »Balfour-Deklaration«, i hvilken den
engelske Regering kundgør, at den med
Velvillie betragter Oprettelsen af et nationalt
Hjemsted for det jødiske Folk i Palæstina og
vil gøre sig de største Anstrengelser for, at
dette Maal kan naas — uden at det gaar ud
over de andre Beboeres Rettigheder i Palæstina
eller over Jødernes Rettigheder uden for
Palæstina.

Denne Deklaration, der snart fik Tilslutning
fra den franske, italienske og amerikanske
Regering, førte til Nedsættelsen af en zionistisk
Kommission, som skulde danne Bindeleddet
mellem den jødiske Befolkning i Palæstina og
de britiske Myndigheder, for hvem
Kommissionen, der fik den fremragende engelske
Kemiker, Dr. Chajim Weizmann til
Præsident, skulde være raadgivende Kollegium i
jødiske Sager.

Paa Fredskonferencen mødte Weizmann med
tre andre af de zionistiske Førere og fremsatte
det jødiske Folks Ønsker. Det førte til, at
Folkenes øverste Raad den 24. April 1920 i San
Remo bestemte, at Balfour-Deklarationen
skulde optages som Led i Fredsbetingelserne med
Tyrkiet, og Storbritannien skulde overtage
Mandatet over Palæstina. Ratificeringen heraf fandt
Sted den 24. Juli 1922.

Den Tryghed og Ro, der hermed var skabt
for Kolonisationsarbejde, undlod ikke at bære
Frugt. Den jødiske Indvandring tog til, og i
Løbet af faa Aar rejste Koloni sig ved Koloni,
og sunde, nye Kvarterer skød op om gamle
forfaldne Byer. Hebræisk var igen blevet et
levende Sprog, og det er nu
Undervisningssproget i Skoler og Højskoler og ved det jødiske
Universitet, som Balfour selv indviede den 1.
April 1925.

»Wenn Ihr es wollt, ist es kein Märchen«,
havde Herzl sagt paa den første Kongres. De
allerfleste ansaa da Z. for en Utopi; men selv
blandt hans Tilhængere var der ingen, der
dengang kunde tænke sig, at et kvart
Aarhundrede vilde være nok til at bringe Z. saa nær
til dens Maal.
L. F-l.

Zionitter, se Eller.

Zions Ældstes Protokoller, eller Zions
Vises Protokoller, er et Agitationsskrift, der
udgaves paa Russisk af Sergei Nilus 1901; 2.
Udgave, 1905, forefindes i Britisk Museum
under Nr. 3926 d. 17 (dat. 1906). Det er
oversat til alle Verdenssprog og til Norsk og Dansk.
Udgiveren hævder, at Protokollerne, som han
har opsnappet, afslører en Plan til Oprettelsen
af et jødisk-machiavellistisk Verdensvælde. »I
hele Europa og ved Europas Hjælp i andre
Verdensdele maa vi fremme de opløsende og
skillende Kræfter og det gensidige Fjendskab.
I den Hensigt at vise, hvor trælbundne de
ikke-jødiske Regeringer er i vore Hænder, vil vi
vise vor Magt over en af dem ved Hjælp af
Voldsforbrydelser, d. v. s. ved et Skrækvælde,
og hvis de alle rejser sig mod os, vil vi svare
med amerikanske, kinesiske eller japanske
Kanoner«. Den nærmere Udmaaling foregriber ret
nøje de Metoder, der senere er blevne ført ud
i Livet af Bolshevikerne i Rusland og Ungarn.
Man mindes uvilkaarlig den Spaadom om
Bolshevikvældet, som Dostojevskij i »Nihilister«
1871 lader Pjotr Verkhovenskij udtale: »Man
skærer Tungen af Cicero, stikker Øjnene ud
paa Kopernikus, stener Shakespeare. Vi har
ingen Brug for Kultur« (dansk Oversættelse
»Djævlene«, II, S. 76). — Protokollernes
Ægthed er blevet stærkt angrebet. 16, 17. og 19.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free