- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
629

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zirkonium - Zirkonjord - Zirkonsyenit - Zirphæasand - Ziska, Johannes - Zisseler - Zita - Zitelmann, Conrad Ernst - Zitelmann, Ernst Otto Konrad - Zitomir - Zittau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oprindelig isoleret af Klaproth af et Mineral
fra Ceylon, og Z. selv er fremstillet i 1824 i
den amorfe Form af Berzelius, som ogsaa har
beskrevet og undersøgt en hel Række af dets
Forbindelser. I de seneste Aar har Z. og dets
Forbindelser faaet Interesse derved, at det har
vist sig, at de alle indeholder større eller
mindre Mængder af det nyopdagede Grundstof
Hafnium, hvis Egenskaber ligger saa nær Z.’s, at
det er yderst vanskeligt at isolere de to
Metaller fra hinanden.
Carl J.

Zirkonjord, se Zirkonium.

Zirkonsyenit, se Zirkonum.

Zirphæasand [-fæ-], nogle i Vendsyssel
forekommende, paa det yngre Yoldialer
hvilende, senglaciale, marine Sandaflejringer med
Skaller af Muslinger og Snegle (navnlig af
Boremuslingen Zirphæa).
J. P. R.

Ziska [’zeska], Johannes, den enøjede,
Husitternes Feltherre (1360—1424), var
oprindelig Page hos Kong Wenzel. Han sluttede sig
straks til Husitterne, da dette Parti dannede
sig, og blev deres øverste Feltherre. Som
saadan slog han Gang paa Gang de tyske Hære.
1421 blev han Husitternes øverste Leder i det
hele. I sin Ungdom havde Z. mistet det højre
Øje, nu mistede han i en af Kampene ogsaa
det andet, men han opgav ikke derfor
Førerskabet over Hæren. Fra sin Vogn ledede han
Tropperne efter de Oplysninger, hans
Omgivelser gav ham, og han sejrede ustandselig i en
utallig Række Kampe. Han anvendte meget
Vognborge til Beskyttelse for sit Fodfolk mod
Kavaleriangreb. Z. døde af Pest.
A. Th. J.

Zisseler, se Monierrør.

Zita [’tsi.ta], tidligere Kejserinde af
Østerrig og Dronning af Ungarn, f. 9. Maj 1892,
Prinsesse af Bourbon-Parma, gift 1911 med
Ærkehertug Karl, med hvem hun 1916 besteg
Østerrig-Ungarns Trone, og som hun fødte 8
Børn. Efter sin Mands Tronfrasigelse i Novbr
1918 drog hun med ham i Landflygtighed,
ledsagede ham 1921 under hans Forsøg paa at
genvinde Ungarn, bosatte sig senere med ham
paa Madeira, hvor han døde 1922. Hun bor
nu i Spanien.
H. J-n.

Zitelmann [’tsi.təlman], Conrad Ernst,
tysk Retslærd og Digter, f. 7. Aug. 1852 i
Stettin, d. 25. Novbr 1923 i Bonn, Dr. jur. 1873,
1876 Privatdocent i Göttingen, 1879 Prof.
extraord.
smst., s. A. Prof. ord. i Rostock, 1881
i Halle a. S., 1884 i Bonn. Ved sin sjældne
Alsidighed, der ogsaa omfattede Poesien, sin
aandfulde, selvstændige og dybtgaaende
Tænkning, sin glimrende Forfattervirksomhed
hørte Z. til Nutidens Tysklands førende Aander.
Med Forkærlighed dyrkede han selv den alm.
Retslæres Problemer fra et juridisk-psykologisk
Standpunkt, i visse Hovedpunkter i
Overensstemmelse med den moderne Friretslære,
»Begriff und Wesen der sogenannten juristischen
Personen« (1873), det grundlæggende »Irrtum
und Rechtsgeschäft« (1879), »Lücken im Recht«
(1903), »Die Kunst der Gesetzgebung« (1904),
»Ausschluss der Widerrechtlichkeit« (1906) o.
a. —, og den positive Rets Dogmatik behandlede
han i »Die Rechtsgeschäfte im Entwurf eines
Bürgerlichen Gesetzbuches für das Deutsche
Reich« (I—II, 1889—90), »Die Möglichkeit eines
Weltrechts« (1888, 2. Aftryk 1916), »Das Recht
des Bürgerlichen Gesetzbuches. I. Allgemeiner
Teil« (1900), »Zum Grenzstreit zwischen Reichs-
und Landesrecht« (1902) o. a. Med den
mellemfolkelige Ret beskæftigede han sig i et af
sine Hovedværker, »Internationales Privatrecht«
(I—II, 1897—1912), »Luftschifffahrtsrecht« (1909),
»Die Rechtsfragen der Luftfahrt« (1914) o. a.;
Spørgsmaalet om den juridiske Uddannelse
drøftede han i forskellige meget debatterede
Skrifter og Afhandlinger, »Die Vorbildung der
Juristen« (1909) o. a. Til
Verdenskrigslitteraturen bidrog Z. bl. a. med »Haben wir noch ein
Völkerrecht?« (1914), »Das Schicksal Belgiens
beim Friedensschluss« (1915, 2. Opl. 1917),
»Die Unvollkommenheit des Völkerrechts« (1919)
o. a. En ikke ringe Opsigt vakte Z.’s
Rektoratstaler, »Zwei Ansprachen an die
Kaisersöhne in Bonn« (1903). Sammen med Franz
Bücheler udgav Z. »Das Recht von Gortyn«
(1885). En betydelig Virksomhed udøvede Z.
som Afgiver af Responsa, bl. a. om de
Spørgsmaal, hvortil Kong Leopold II’s Død gav
Anledning. Efter Z.’s Død udkom »Digestenexegese«
(1925). Af hans skønlitterære Arbejder skal
fremhæves »Gedichte« (1881), Memento vivere
(1894, 2. Opl. 1900), »Radierungen und
Momentaufnahmen« (1904, 5. Opl. 1918) og »Totentanz
und Lebensreigen« (1908, 2. Opl. 1919). (Litt.:
Selvbiografi i Hans Planitz: »Die
Rechtswissenschaft der Gegenwart in
Selbstdarstellungen«, I [Leipzig 1924], S. 177-209,
Bibliografi, S. 210—14).
Fz. D.

Zitelmann [’tsi.təlman], Ernst Otto
Konrad
, tysk Forfatter, f. i Stettin 26. Novbr
1854, d. i Rom 23. Jan. 1897. Han studerede
Jura i Berlin, Leipzig og Heidelberg, var i
Aarene 1875—78 Sagfører i Greifswald, men
opgav sin Stilling og bosatte sig i Sydeuropa
af Helbredshensyn, levede f. Eks. længere Tid i
Mentone, hvor han 1891 ægtede Malerinden og
Forfatterinden Hermine von Preuschen. Som
Forfatter skrev han under Pseudonymet
Konrad Telmann en Række Bøger, der er
underholdende, men i litterær Henseende alt
andet end betydelige. Længst naaede han i
Romanen »Was ist Wahrheit?«. Han debuterede
med »In Pommern und andere Novellen« (2
Bind, 1874), senere fulgte »Frische Blätter«,
Romanerne »Im Frührot«, »Götter und
Götzen«, »Das Spiel ist aus«, »Moderne Ideale«,
»Dunkle Existenzen«, »Vae Victis«,
Fortællingen »Trinacria«, »Bohemiens«, »Unter römischem
Himmel«. Ogsaa en Samling Digte
»Meereswellen« har han udgivet. »Ausgew. Werke«
(8 Bind 1908). (Litt.: Hermine v.
Preuschen-Telmann
, »K. T.’s Briefe an H. v.
Pr.« [1911]).
C. B-s.

Zitomir, se Shitomir.

Zittau [’tseta^u] (slavisk Zitava), By i
Fristaten Sachsen, Kreishauptmannschaft
Bautzen, Hovedstad i Amtshauptmannschaft Z., ikke
langt fra den bøhmiske og Schlesiske Grænse,
ved Mandaus Indmunding i Neisse og ved
Jernbanelinien Bischofswerda—Reichenberg, har
(1925) 38521 Indb., Amtsret med Kammer for
Handelssager, Handels- og Erhvervskammer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free