Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zittau - Zittel, Karl Alfred von - Zittwer-Rod - Zituni - Ziul - Zizania - Zizdra - Zizyphus - Zjechanov - Zjeljabov, Andrej Ivanovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedtoldkontor, Filial af Rigsbanken. Z. er
regelmæssigt bygget efter Branden ved
Østerrigernes Bombardement 1757 og omgivet med
smukke Anlæg. Blandt de 6 evangeliske Kirker
nævnes Johannis-Kirken, ombygget 1834—37 af
Schinkel; endvidere nævnes Raadhuset
(1840—45) i middelalderlig Paladsstil,
Stadsbiblioteket (40000 Bd) forbundet med et
Stadsmuseum, et Gymnasium, et Realgymnasium.
Industrien omfatter Bomuldsspinderi og -væveri,
Klædefabrikation, Maskinfabrikation,
Jernstøberi samt Fabrikation af Cykler, Tagpap og
kunstige Blomster, Bryggeri, Møllebrug, Dyrkning
og Eksport af Grønsager. Z. hørte med Egnen
Zagost til Böhmen og blev 1255 ophøjet til
Stad. Ved Freden i Prag 1635 kom Z. som
Len under Kursachsen. 1639 blev Z. lagt i
Aske af Svenskerne under Torstensson og var
derefter afvekslende under de Svenskes, de
kejserliges og Sachsernes Herredømme, men
forblev efter 1643 i Sachsens Besiddelse.
Komponisten Heinrich Marschner (1795—1861)
fødtes i Z.
(Joh. F.). O. K.
Zittel [’tsetel], Karl Alfred von, tysk
Palæontolog og Geolog, f. 25. Septbr 1839 i
Bahlingen (Baden), d. i München 5. Jan. 1904.
Z. studerede Geologi og Palæontologi, først i
Heidelberg, senere i Paris og Wien. Allerede
1863 udnævntes han til Professor i Mineralogi
og Geologi ved den polytekniske Skole i
Karlsruhe; 1866 blev han Professor i Palæontologi
ved Universitetet i München, i hvilken Stilling
han forblev til sin Død. Paa talrige
Studierejser besøgte Z. i Aarenes Løb de fleste
europæiske Lande, Nordafrika og Nordamerika.
Stor Fortjeneste indlagde han sig ved sine
berømte Undersøgelser af de geologiske
Forhold i Ørkenegnene Ø. f. den nedre Nil samt i
Alperne. Størst Betydning fik dog Z.’s
palæontologiske Arbejder, idet han blev en af den
moderne Palæontologis Grundlæggere; paa
flere Omraader (f. Eks. de fossile Spongiers)
var hans Afhandlinger banebrydende; hans
Alsidighed fremgik af talrige Arbejder paa
næsten alle Dyreklassers Omraade. Fra 1869
til sin Død var Z. Redaktør af det bekendte
Tidsskrift »Palaeontographica«. Endnu mere
bekendt blev han ved sin mægtige »Handbuch
der Paläontologie« (4 Bd, München og Leipzig
1876—93), der ogsaa udkom i fransk
Oversættelse, samt ved den senere »Grundzüge der
Paläontologie« (München og Leipzig 1895; de
sidste Udgaver ved Broili og Schlosser), hvoraf
en Del tillige er offentliggjort i en engelsk
Bearbejdelse. Ogsaa som Lærer udøvede Z. en
overordentlig Indflydelse paa Palæontologiens
Udvikling, idet der strømmede Elever fra alle
civiliserede Lande til hans Forelæsninger og
Øvelser. Af hans senere Arbejder kan her
fremhæves »Geschichte der Geologie und
Paläontologie« (München og Leipzig 1899). (Litt.:
Pompeckj, »Karl Alfred von Z.«
[Palaeontographica, Bd 50, 1904]).
J. P. R.
Zittwer-Rod [’sitvər-], d. s. s. Zedoar-Rod
(Rhizoma Zedoariæ), se Curcuma.
Zituni [zi’tuni], se Zeituni.
Ziul, se Jiulu.
Zizania L., Slægt af Græsfam. (af
Risgruppen) med en enkelt Art Vandris (Z. aquatica
L.), et enaarigt og over 1 m højt Græs med
brede Blade, der paa Undersiden har en kraftig
Midtribbe og er ru. Toppen er stor, foroven
sammenkneben, forneden udbredt. Smaaaksene er
1-blomstrede, i den øverste Del hunlige, i den
nederste hanlige; Dækbladene bærer i de
hunlige Blomster Stak, i de hanlige ingen. Kornet
er 2 cm langt og 1 mm tykt. Det er vildt
udbredt ved Bredderne af Søer og Floder i
Nordamerika og det nordøstlige Asien. Her samles
Kornene af Indianerne til Næringsmiddel. Fra
Nordamerika er Vandris indført til Europa,
ogsaa til Norden, hvor det udsaas i Damme
og ret let akklimatiserer sig; Frøene er god
Føde for Vandfugle og Fisk.
A. M.
Zizdra, se Shizdra.
Zizyphus [dansk ’sisyfus] Juss., Slægt af
Vrietornfamilien, Buske, sjælden Træer med
spredte, helrandede, oftest 3-nervede Blade,
hvis Akselblade hyppig er omdannede til
Torne. Blomsterne, der sidder i smaa Grupper i
Bladhjørnerne, er smaa og har 5 Bæger-,
Kron- og Støvblade. Frugten er en kugleformet
eller aflang Stenfrugt. C. 40 Arter, især
indomalajiske, men ogsaa i andre tropiske Egne.
Mange Arters Frugter er spiselige, især af
Z. vulgaris Lam., der fra de østlige
Middelhavslande er udbredt til hele
Middelhavsomraadet; den har toradede Blade, gule Blomster
og 2—3 cm lange, mørkerøde og meget søde
Frugter (Brystbær, Spanske eller
Franske Jujuber). Ogsaa af den i det
indomalajiske Omraade hjemmehørende Z.
jujuba Lam., med hvide Blomster og gule
Frugter af et Dueægs Størrelse, spises de, raa
eller syltede; Blade og Bark af samme
benyttes til Garvemiddel, og i det nordvestlige
Himalaja bruges Bladene til Foder for
Silkeorme. Z. Lotus Lam. er en stor Busk med smaa
hvide Blomster og rødlige Frugter, som er
mindre og ikke ret velsmagende
(Italienske Jujuber). Planten hører hjemme paa
Nordafrikas og Sydeuropas Kyster paa tørre
og stenede Steder, nær Stranden; den siges
at være den hos Homer omtalte
Lotosplante, hvis Frugter bragte fremmede
Glemsel og stillede deres Hjemve (smlg.
Lotofager); ogsaa i Nutiden spises de nogle
Steder af Mennesker og anvendes tillige til
Kreaturfoder. Af Grenene af Z. spina Christi (L.)
Willd., der vokser paa Stepper i det tropiske
og nordlige Afrika, skal Kristi Tornekrone
være flettet.
A. M.
Zjechanov [зjæ’kanåf], se Tschechanov.
Zjeljabov [zje’ljabåf], Andrej Ivanovitsch,
russisk Revolutionær, f. 1850, henrettet 15. Apr.
1881. Z. var den egentlige Anstifter af det
mislykkede Jernbaneattentat mod Alexander II i
Decbr 1879 og til Eksplosionen i
Vinterpaladset i Febr 1880. Ligeledes ledede Z.
Forberedelserne til Bombeattentatet, der den 13. Marts
1881 forvoldte Kejserens Død. To Dage i
Forvejen var Z. blevet arresteret, og hans
Deltagelse i Sammensværgelsen skaffede ham
Døden.
P. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
