- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zytphen-Adeler, Georg Frederik Otto - Zähringen - Zöckler, Otto - Zöllner, Carl Friedrich - Zöllner, Heinrich - Zöllner, Johann Carl Friedrich - Zöpfl, Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mødes med dem i meget andet, saaledes ogsaa
i Mistilliden til de »Nationalliberale«’s
Statsmandsevner og i Uvillie mod et regerende
Bureaukrati. Han havde ogsaa allerede fra
1840’erne Forstaaelsen af, at vilde man i
politisk Forbindelse med Bønderne, maatte man
søge dem i de Organisationer og
Sammenslutninger, hvor de var at finde, og kunde ikke
undslaa sig for Samarbejde med deres Førere.
1861 sluttede han sig til
Dannevirke-Foreningen og søgte, støttet af Bondevennerne,
forgæves Valg til Folketinget. 1865 valgtes han (i
Holbæk-Kredsen) til Medlem af Rigsraadets
Folketing og sluttede sig paa Rigsdagen
nærmest til Bondevennernes J. A. Hansen’ske Fløj.
Han bidrog til at fæstne J. A. Hansen’s
Forbindelse med Grev Frijs og til at gennemføre
Grundlovsændringen, ligesom han tog Initiativet
til Oktoberforeningens Dannelse og blev dens
Formand. Det blev ham en stor Skuffelse, at
Foreningens Formaal ikke naaedes; kun en Tid
lang lykkedes det ham at hindre, at det for
Sammenholdet ødelæggende
Tvangsafløsningsspørgsmaal paa ny kom i Forgrunden, og da
dette 1869—70 ikke desto mindre skete,
betragtede ogsaa han det som Oktoberforeningens
Dødsdom. Personlig bevarede han dog sin
Forbindelse med Venstre, og som Landstingsmand
for den nordsjællandske Kreds fra 1866 til sin
Død samvirkede han ved forskellige
Lejligheder med dets moderate Elementer. Han var
en aaben og frisindet Natur med et varmt
Hjerte for sit Land og for de lavere stillede i
Samfundet.
N. N.

Zähringen [’tsæ.reŋən], Forstad til
Freiburg i den tyske Fristat Baden, er bekendt ved
det nu i Ruiner liggende Slot Z., efter hvilket
de gamle Hertuger af Z. benævntes. Som
Stamfader for dem regnes Guntram den Rige,
Greve af Sund- og Breisgau. Fra hans ældste Søn
Gebhard skal Zähringerne, fra en yngre Søn
Lanzelin Habsburgerne nedstamme. Ved
Fredsslutningen 1097 mellem Bertold II, Greve af Z.,
og Kejser Henrik IV opgav førstnævnte
Fordringen paa Schwaben og modtog til Gengæld
Rigsumiddelbarhed og Hertugtitlen, som gik i
Arv til hans Efterkommere. Bertold II’s Søn
Konrad erhvervede 1127 af Kejser Lothar
anselige Besiddelser i Burgund og antog foruden
den zähringske ogsaa Titel af Hertug af
Burgund. Hans Søn Bertold IV (1152—86) bragte
som »Rektor« ganske det østjuranske Burgund
(Schweiz) i sin Besiddelse og udmærkede sig
under Frederik I’s Romertog; han grundlagde
Byerne Freiburg i Üchtland og Murden. Hans
Broder Adalbert grundede Stamlinien for
Hertugerne af Teck, hans Søn Bertold V
(1186—1218) undertvang den burgundiske Adel og
grundlagde 1191 Bern. Med Bertold V sluttede
Slægtens hertugelige Gren. Rigslenene blev
inddragne, Godserne i Breisgau, Schwaben og
Schwarzwald tilfaldt Greverne af Urach,
Godserne i Schweiz Greverne af Kyburg.
(Joh. F.). O. K.

Zöckler [’tsöklər], Otto, tysk luthersk
Teolog (1833—1906), f. i Grünberg i Oberhessen, blev
Privatdocent i Giessen 1857 og Prof. smst. 1863.
1866 kom Z. som Professor til Greifswald, og
her udfoldede han en stor Virksomhed baade
som Lærer og Forfatter i udpræget
konfessionel Aand. Blandt hans Værker maa nævnes
»Askese und Mönchtum« I—II (1897—98),
Kommentarer til flere nytestamentlige Skrifter og
»Handbuch der theologischen Wissenschaften«
(3. Udgave 1889).
A. Th. J.

Zöllner [’tsölnər], Carl Friedrich, tysk
Komponist og Dirigent, f. 17. Marts 1800 i
Mittelhausen i Thüringen, d. 25. Septbr 1860 i
Leipzig, gennemgik Thomasskolen i Leipzig og
stiftede 1833 den første »Zöllner-Forening«;
han har skrevet talrige Sange for Mandskor
og blandet Kor.
(S. L.). W. B.

Zöllner [’tsölnər], Heinrich,
foregaaendes Søn, tysk Komponist og Dirigent, f. 4. Juli
1854 i Leipzig, studerede kort Tid Jura, men
blev 1875 Elev ved Konservatoriet i Leipzig,
gik 1878 som Universitetsmusikdirektør til
Dorpat, blev 1889 Dirigent for
»Männergesangverein« i Köln og Lærer ved Konservatoriet
dér; 1890 gik Z. til New York, 1898 blev han
Universitetsmusikdirektør i Leipzig og 1908
Kapelmester i Amsterdam; siden atter i
Leipzig. Z. har skrevet nogle Operaer (bl. a. »Die
versunkene Glocke« efter G. Hauptmann, en
Symfoni, store Mandskor som »Die
Hunnenschlacht«, »Columbus« o. fl. Strygekvartetter,
talrige mindre Mandskor og Sange med Klaver.
(S. L.). W. B.

Zöllner [’tsölnər], Johann Carl
Friedrich
, tysk Astrofysiker, f. 8. Novbr 1834 i
Berlin, d. 25. Apr. 1882 i Leipzig, studerede i
Berlin og Basel og blev 1866 Professor i
Astrofysik i Leipzig. Z. er Grundlægger af
Astrofotometrien: »Grundzüge einer allgemeinen
Photometrie des Himmels« (Berlin 1861),
»Photometrische Untersuchungen« (Leipzig 1865). Det
af ham genialt udtænkte Astrofotometer er
meget benyttet. Ved Siden heraf har Z.
beskæftiget sig med Spektralanalyse (hans
Reversionsspektroskop har været meget benyttet), med
Studier over Solens Konstitution, Solpletternes
Egenbevægelse, Protuberanser o. a. og har
herom skrevet talrige Afhandlinger i
Fagtidsskrifter. Med sin Bog: »Ueber die Natur der
Cometen« (Leipzig 1872) forlader Z. den
videnskabelige Metode, og i sine senere Arbejder viser
han større og større Interesse for spiritistiske
Undersøgelser og Spekulationer, som han søger
at forklare matematisk ved at antage et
firedimensionalt Rum (»Wissenschaftliche
Abhandlungen«, 4 Bind [Leipzig 1878—81]). Alle disse
Arbejder vidner om en anormal Sindsstemning,
hvis videre Udvikling han forskaanedes for
ved en pludselig Død. (Litt.: F. Koerber,
»J. C. F. Z. Ein deutsches Gelehrtenleben«
[Berlin 1899]).
(J. Fr. S.). J. M. V. H.

Zöpfl [’tsöpfəl], Heinrich, tysk Retslærd
og Politiker, f. 8. Apr. 1807 i Bamberg, d. 4.
Juli 1877 i Heidelberg. 1828 Privatdocent smst.,
1839 ekstraord., 1842 ord. Professor smst.
Ogsaa i det politiske Liv deltog Z., uden dog at
spille nogen synderlig Rolle, en Omstændighed,
hvortil hans noget vaklende politiske Holdning
vel har bidraget. Særlig paa Retshistoriens og
Statsrettens Omraade var Z. en flittig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0679.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free