Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ærefornærmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Situationen have en Ret til at tale frit og
hensynsløst, naar blot han har nogen Støtte i de
foreliggende Omstændigheder, selv om han ikke
er i Stand til at føre noget egentligt Bevis (f.
Eks. en Defensors Angreb paa den
Forsvaredes Familie, Kammerater, hensynsløse
Konkurrenter o. l.). Omvendt kan Angrebet være saa
umotiveret, at Angriberen end ikke ved et
Sandhedsbevis bør kunne fri sig for Ansvar (f. Eks.
et Smudsblads Overfald paa en sagesløs
Person for at vække Sensation). Uden for de
nævnte og lignende Tilfælde af særlig kaldet
eller særlig ukaldet Indblanding vil
Sandhedsbeviset i Reglen kræves (eller tillades) i
Erkendelse af, at det paa den ene Side er et
billigt Krav til den, der angriber en anden med
Æ., at han beviser sine Ord, og at paa den
anden Side den, der er i Stand hertil,
dermed ogsaa har dokumenteret sin Beføjelse
til at tage Bladet fra Munden. For saa vidt
Sandhedsbevis saaledes diskulperer, bør det
betragtes, ikke som en subjektiv
Undskyldningsgrund, men som en Omstændighed, der
borttager Æ.’s objektive Retsstridighed og
derfor lige saavel bør udelukke Erstatning og
Mortifikation (se ndf.) som Straf. I Princippet
inkonsekvent er det at stille særlige Krav til
Bevisets Førelse og Styrke eller afskære den
bevisførende Part fra ellers processuelt
tilladelige og relevante Bevismidler, men de Misbrug,
som f. Eks. et hensynsløst ført Indiciebevis,
en generel Vidneeksamination kan medføre til
Ødelæggelse af den Fornærmedes Stilling og
Forhold, forklarer Lovgivningernes
Tilbøjelighed til stramme Forskrifter paa dette Punkt.
— I subjektiv Henseende kræves til en
strafbar Æ. Forsæt, hvortil kun hører
Bevidstheden om Ytringens krænkende Karakter,
ikke just den Hensigt at krænke eller saare
nogen anden (animus injuriandi). Straffrihed paa
Grund af manglende Forsæt indtræder altsaa,
naar Vedkommende f. Eks. paa Grund af
mangelfulde Sprogkundskaber ikke har vidst, at
han fremsatte en Æ., eller naar han ikke
havde til Hensigt, at andre skulde paahøre
Udtalelsen, eller, for saa vidt Sandhedsbevis er
hjemlet, naar han har haft velbegrundet Tro
paa Sigtelsens Bevislighed. Kvalificeret Straf
medfører det omvendt ifølge adskillige
Lovgivninger, at Angriberen ikke blot har været
bekendt med Udtalelsens fornærmelige Karakter,
men ogsaa har været sig dens Usandhed
bevidst (Bagvaskelse). Endelig kan en
oprindelig uagtsom Æ. ved Fornærmerens
efterfølgende Adfærd ratihaberes og derved gaa
over til forsætlig (dolus subsequens, f. Eks.
demonstrativ Nægtelse af »at tage sine Ord
tilbage« o. l.); i Virkeligheden er det imidlertid i
slige Tilfælde selve denne efterfølgende Adfærd,
der indeholder en ny (forsætlig) Æ.
Dansk Straffelov behandler Æ. i 21. Kap. I
§ 215 sættes Straf af Bøder indtil 1000 Kr. eller
simpelt Fængsel fra 14 Dage indtil 6 Maaneder
for Sigtelser, der gaar ud paa ubeføjet at
tillægge en Person Handlinger, som vilde gøre
ham uværdig til Medborgeres Agtelse,
medens § 217 omhandler andre (ubeføjede)
Sigtelser, der maa nedsætte den Angrebnes
borgerlige Agtelse (Grænsen er naturligvis paa
dette Omraade flydende), og i Klasse med
sidstnævnte Art af Sigtelser sættes de blotte
Ringeagtsytringer, der i Straffeloven
betegnes ved Ukvemsord, Skældsord eller enhver
ved Lader eller Fagter eller anden Gerning,
der tilkendegiver Ringeagt, udvist
Fornærmelse; Straffens Maksimum er i § 217 det samme
som i § 215, men Minimum kan her gaa ned
til Lovens laveste Straf (2 Kr. i Bøde). Til §
215 er i § 216 knyttet en Skærpelse, for saa
vidt Æ. er fremsat i trykt Skrift eller paa
anden Maade, hvorved den faar en større
Udbredelse, eller paa Steder eller til Tider, der i
høj Grad forøger det krænkende i Ytringer;
i disse Tilfælde er Straffens Minimum 3
Maaneders simpelt Fængsel eller 200 Kr. Bøde,
Maksimum 2 Aars simpelt Fængsel, 4000 Kr.
Bøde. I § 217 virker de samme Momenter kun
som skærpende Omstændigheder inden for det
sædvanlige Maksimum. — Saavel § 215 som
§ 217 forudsætter ved Ordet »ubeføjet«
Sandhedsbevisets Tilstedelighed, og herom er
der i dansk Ret heller ingen Tvivl.
Sandhedsbevis kan føres i videste Omfang uden andre
processuelle Begrænsninger end de for alle
civile Sager foreskrevne, hvoraf bl. a. følger
Berettigelsen af Indiciebevis, men
Udelukkelsen af generel Vidneeksamination. Kun hvor
Æ. indgaar Forbindelse med andre
Forbrydelser (f. Eks. Fornærmelser mod Kongen, mod
Embedsmænd i Funktion, muligvis ogsaa Børns
Æ. mod Forældre), er Sandhedsbeviset
udelukket. De foran nævnte Undtagelsestilfælde,
hvor paa den anden Side Sandhedsbevis ikke
behøves (Vidners Udtalelser, Defensors
Forskar, hvortil kan føjes Embedsattester om
begaaede Forbrydelser, Forældres
ærefornærmende Bebrejdelser mod deres Børn,
Barnemoderens Udlæggelse af en Person som Barnefader,
Angivelse til Øvrigheden om en Forbrydelse o.
l.), anerkendes ogsaa i dansk Ret, enten
ubetinget eller saaledes, at en vis objektiv
Bestyrkelse af Æ. er diskulperende, uden at egentligt
Bevis kan kræves. Medens et ført
Sandhedsbevis ogsaa efter dansk Ret gør Æ. objektiv
retmæssig, udelukker den i § 219 omhandlede
Omstændighed, at Fornærmelsen tilbagegives
Fornærmeren (Retorsion), ikke Æ.’s
Retsstridighed, men giver Adgang til (fakultativ)
Strafnedsættelse eller Straffrihed af subjektive
Grunde for den ene eller begge Parter;
Grunden hertil er dels den først Fornærmedes
naturlige Harme over Æ., dels den Betragtning,
at den gengældte Fornærmelse for den
egentlige Fornærmer er et Onde, der efter
Omstændighederne kan ækvivalere den af ham
forskyldte Straf (Kompensationssynspunktet). — I
§ 218 hjemles Æ.’s Mortifikation. d. v.
s. de ubeføjede Udtalelser kan efter den
Fornærmedes Paastand kendes døde og
magtesløse. Meningen med Mortifikationen er at give
den Fornærmede en ideel Oprejsning for den
ham tilføjede Uret, og Mortifikationens
Forudsætning er altsaa, at der foreligger en objektiv
retsstridig Æ.; udelukket er følgelig
Mortifikation over for Udtalelser, der, om end saarende,
dog ikke indeholder en Æ. i den ovenangivne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
