Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æterisering - æterisk - æteriske Olier - æteriske Vande - Æternarkose - Ætersvovlsyre - Æthelbald - Ætheria - Æthionema - Æthiopia - Æthiops - Æthra - Æthusa - Æthyl - Ætiologi - Ætiopien - Ætiopiske Hav - ætiopiske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogen Opstemning, men ogsaa ofte uden denne
Overgangstilstand. Af Bivirkninger kan man
observere stærk Spytafsondring, Rødme af
Ansigt og Øjne, Kvalme og Opkastning,
ufrivillig Afgang af Urin og Afføring. Pulsen kan
forandre sig noget, nemlig blive noget svagere,
Aandedrættet paaskyndes som Regel, især i
Begyndelsen. Man vil se, at den hele Tilstand
ligner Kloroformeringen; dog er der at
bemærke, at Æ. gaar noget langsommere — Æter er
et svagere Middel end Kloroform, men samtidig
en svagere Gift, navnlig over for
Hjertenerverne. — Det har vist sig, at Æ. paa Grund af
Æterens ringe Giftighed er mindre farlig end
Kloroformering.
(E. A. T.). V. Sch.
æterisk, besiddende Æterens Egenskaber;
overjordisk, himmelsk, luftig, let o. l.; ogsaa
flygtig (i Forbindelsen »æ. Olie« o. l.).
æteriske Olier, se Olier, æteriske,
og Terpener.
æteriske Vande, d. s. s. Esprits (s. d.).
Æternarkose [’æ’tər-], se Æterisering.
Ætersvovlsyre [’æ’-], Ætylsvovlsyre,
C2H5SO4H, er en sur, sammensat Æterart, som
fremstilles ved at blande Ætylalkohol med
koncentreret Svovlsyre og derpaa udfælde Overskud
af sidstnævnte Syre med Bariumkarbonat. Der
dannes da Bariumætylsulfat, som
udkrystalliserer af Opløsningen ved Inddampning. Af
dette Salt vindes Æ. ved Sønderdeling med den
beregnede Mængde Svovlsyre. Kaliumsaltet af
Æ. finder ofte Anvendelse, hvor det gælder om
at indføre Radikalet Ætyl i andre
Forbindelser.
(O. C.). S. P.
Æthelbald, se Ethelbald.
Ætheria [’te’-], se Muslinger, S. 471.
Æthionema [-ti] R. Br., Slægt af
Korsblomstrede, Urter eller Halvbuske, undertiden
tornede, med smaa, hele Blade og hvide eller rosa
Blomster; vingede Skulper, 50 Arter i de
østlige Middelhavslandes Bjerge. Æ. grandiflorum
Boiss, et Heldr. fra Ebrus er en 20—30 cm høj
Staude med karminrøde Blomster; anvendelig
for Stenhøj.
A. M.
Æthiopia [-ti-], se Ætiopien.
Æthiops [’æ’tiåps] (Mor) er en forældet
Betegnelse for et graasort eller sort Pulver,
oprindelig kun benyttet for saadanne sorte
Pulvere, som indeholdt metallisk Kvægsølv. æ.
mineralis (Mineralmor — Svovlkvægsølv) og
æ. antimonialis (Spydglansmor), en Blanding af
Svovlkvægsølv og Svovlantimon. Senere er
Betegnelsen gaaet over paa Pulvere af lignende
Udseende, som æ. martialis (Jernmor) og æ.
platinæ (Platinmor) o. fl., som ikke indeholder
Kvægsølv.
E. K.
Æthra [’æ.tra], d. s. s. Aithra.
Æthusa [-’tu.-], se Halvsvøb.
Æthyl [æ’ty’l], se Ætyl.
Ætiologi [’æ-] (græsk). Læren om
Sygdommenes Aarsager, Grunde; men
Ordet benyttes ogsaa om den enkelte Sygdoms
Oprindelse, f. Eks. Barselfeberens Æ., de
Forhold, der medfører, at en Sygdom opstaar,
og saaledes forskellig fra Patogenesen (s.
d.), der drejer sig om, hvorledes Sygdommens
Aarsagsmomenter fremkalder Sygdommens
forskellige Symptomer og Funktionsforstyrrelser.
I Æ. plejer man at dele Sygdommens Aarsager
i (de saakaldte) Hovedaarsager og
Lejlighedsaarsager; f. Eks.
Lungetuberkulosen skyldes Indtrængen af Tuberkelbaciller,
og uden dem kan Sygdommen ikke forekomme;
men Tuberkelbacillen trænger ind hos mange
Mennesker, uden at dog Tuberkulose
opstaar. De Forhold, Legemsbeskaffenhed,
Forkølelse, Ernæringssvækkelse o. desl., der
betinger Tuberkelbacillernes Trivsel, kaldes
Lejlighedsaarsagerne. Ofte er det vanskeligt at sige,
om en sygdomsbetingende Faktor skal betragtes
som Hovedaarsag eller ej, f. Eks. særlige
arvelige Anlæg paa et eller andet Omraade. Man
maa i Æ. skelne vel, om en Lidelse er
opstaaet paa Grund af visse tilstedeværende
foreliggende Forhold (propter), eller den kun rent
tidsmæssig er knyttet til disse foregaaende
Begivenheder (post): og denne Adskillelse vises
der ofte stor Letsindighed i at overse.
(E. A. T.). L. F.
Ætiopien var hos Grækere og Romere
Betegnelse for Jordens sydligste Egne, særlig for
det Land, der ligger S. f. Ægypten, og som
man nu gerne kalder Nubien. I den ældste
græske Litteratur, saaledes i de gamle
Digterværker, er der ofte Tale om et Folk, som
skulde bo yderst mod Syd, nær Solen, og som
man kaldte Ætioper. Men nogen virkelig
Kendskab havde man ikke til dette Folk, der
nærmest maa betegnes som et mytisk eller
halvmytisk Folk. Da Grækerne senere fik nogen
Kendskab til de S. f. Ægypten liggende
Landsdele, identificerede man Befolkningen i dette
Land, der kaldtes Kush, med de mytiske
Indbyggere i Æ. De lidet kendte Strækninger af
Afrika, der laa hinsides Æ., regnede man som
oftest med til Æ. i videre Betydning. Allerede
i 8. Aarh. f. Kr. kom Kush, d. e. Æ., der
dengang dannede et eget Rige, medens det
tidligere i over 1000 Aar havde staaet under
Ægypten, til at spille en ikke ringe Rolle i
Verdenshistorien, idet dets Herskere gjorde sig
til Herrer over Ægypten, ja blandede sig i
Asiens Anliggender. Men Assyrerne gjorde ved
Aarene 670—668 Ende paa Landets
Stormagtstid. Æ. vedblev imidlertid at bestaa som
selvstændigt Rige og havde i den følgende Tid til
Hovedstad Byen Meroë (s. d.), efter hvilken
Riget gerne benævnedes, hvorimod Æ.
sjældnere anvendtes. Derimod begyndte man i den
kristne Tid at bruge Æ. om et Land, som
tidligere ikke havde spillet nogen videre Rolle,
og som aldrig havde udgjort nogen Del af det
tidligere Rige Æ., om det end kunde regnes
til Æ., naar Ordet toges i videre Betydning.
Det var det af semitiske Folk beboede
abessiniske Rige, hvis Hovedstad var Axum, som nu af
de kristne kaldtes Æ. Om Sproget, se
ætiopiske Sprog.
(V. S.). J. Ø.
Ætiopiske Hav, en tidligere, nu ikke mere
benyttet, Benævnelse for den sydlige Del af
Atlanterhavet langs Afrikas Kyst.
C. A.
ætiopiske Sprog kaldes den Del af de
sydsemitiske Sprog, der hører hjemme i de S. f.
Ægypten liggende Dele af Afrika. De synes
oprindelig at være forplantede did fra
Sydarabien og frembyder i den ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
