- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
789

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æt - Ætan - Ætenylbenzol - Æter - Æter - Æter - æterisere - Æterisering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som de Personer, der hører en til, eller som de
Paarørende. I de gamle danske Love
forekommer Æ. kun i enkelte bestemte Vendinger og
Sammensætninger, saaledes i Udtrykket at tage
i Æ. med sig (se Ætledning) og i Ordet
Ættebod (s. d.). I andre Forbindelser brugtes
i Stedet for kyn, svarende til nyere Køn,
hvilket dog ogsaa havde en meget begrænset
Anvendelse, idet det væsentlig kun forekom i
Sammensætningerne Kønsed og Kønsnævn (s.
d.) og i Udtrykket at lyse i Kuld og Køn (se
Kuldlysning). Som oftest betegnede
Lovene Slægten gennem dens Medlemmer som
Frænderne.
P. J. J.

Ætan, Dimetyl, CH3.CH3, en luftformig
Kulbrinte af Paraffinernes Række, der findes
opløst i raa Petroleum, og som udstrømmer
af Jorden i Nærheden af Petroleumskilder. Den
faas ved Indvirkning af Natrium paa Jodmetyl:
2GH3J+Na=CH3 . CH3+2NaJ, eller bedre ved
Reduktion af Jodætyl i Alkohol med forkobret
Zink, og er en farveløs Luftart, som under 46
Atmosfærers Tryk ved 4° kan fortættes til en
farveløs Vædske. I Vand er den kun i meget
ringe Grad opløselig. Den er letantændelig og
brænder med svagt lysende Flamme.
(O. C.). S. P.

Ætenylbenzol, se Styrol.

Æter [’ætər], Ætylæter, Diætylæter,
Svovlæter, (C2H5)2O, er Ætylalkoholens
Anhydrid. Den fremstilles ved Destillation af
Ætylalkohol og koncentreret Svovlsyre. For at faa
den helt fri for Vand og Alkohol destilleres
den med metallisk Natrium. Meget ren Æ.
faar man, naar man lader Alkohol flyde
gennem et Lag af Benzolsulfonsyre, som er
opvarmet til 135—145°. Ved den førstnævnte Metode
antages følgende Processer at foregaa:

1) C2H5OH + H2S04=C2H5 . SO4H+H2O

2) C2H5SO4H+C2H5OH=(C2H5)2O+H2SO4.
Man genvinder altsaa Svovlsyren, som derfor
kan benyttes gentagne Gange, indtil den paa
Grund af Fortyndingen med en Del af det
dannede Vand ikke længere er brugbar. Ved
den sidstnævnte Metode foregaar en tilsvarende
Proces, idet der gendannes Benzolsulfonsyre,
C6H5SO2OH, og da denne ikke sønderdeles og
ikke tiltrækker Vand, kan man ved dens Hjælp
omdanne flere Tusinde Gange dens Vægt
Alkohol til Æ. og Vand. Æ. er en letbevægelig,
meget flygtig Vædske, som lugter forfriskende,
koger ved 34,6° og har Vægtfylde 0,72 ved 15°.
1 Del Æ. opløses ved 17° i 12 Dele Vand;
omvendt opløser 100 Dele Æ. omtrent 2 Dele
Vand. Hyppigst vil derfor en Blanding af Æ.
og Vand danne to flydende Lag, et æterholdigt
Vandlag nederst og et vandholdigt Æterlag
øverst. Æterdampene er mellem to og tre
Gange saa vægtfyldige som Luften, med hvilken de
danner en eksplosiv og en meget brandfarlig
Blanding. Ved Indaanding af Æterdampe
fremkaldes Narkose (se Æterisering).
Hoffmann’s Draaber er en Blanding af Alkohol og
Æ. Æ. er, naar den opbevares under Luftens
og Lysets Adgang, ret ubestandig og indeholder
efter kort Tids Forløb Brintoverilte og andre
Stoffer. Den er et fortrinligt Opløsningsmiddel
for mange organiske Forbindelser, bl. a. for
Fedtstoffer og Nitrocellulose (til Kollodium).
Ogsaa Brom, Jod, vandfri Jernklorid o. a. er
opløselige deri. Ved Indvirkning af Klor paa
Æ. dannes til sidst Perkloræter (C2Cl5)2O,
som smelter ved 69°.

Æ. er Repræsentant for en hel Række
lignende Æterarter, som er Ilter af Alkoholradikaler.
Naar Iltatomet, saaledes som i Æ., er bundet
til to ensartede Alkoholradikaler, kaldes
vedkommende Forbindelser enkelte Æterarter;
er de to Alkoholradikaler forskellige, da
haves blandede Æterarter, f. Eks. CH3O .
C2H5. De sammensatte Æterarter kaldes nu
næsten altid for Alkylsalte (se Salte).
(O. C.). S. P.

Æter [’æ’tər] (Lysæter, Verdensæter).
Efter Huygen’s Bølgeteori svinger Delene i et
lysende Legeme uhyre hurtigt frem og tilbage,
Billioner af Gange pr. Sekund. Disse
Svingninger breder sig ud i Rummet gennem et
hypotetisk Stof, Æ., der antages at være til Stede
overalt og gennemtrænge alle Stoffer, omtrent
ligesom Luft trænger ind i Porerne i ethvert
porøst Legeme. Svingningerne kan saaledes til
Slut f. Eks. naa til Nethinden i vort Øje og
paavirke den saa vi faar et Lysindtryk. Denne
Teori er senere udvidet gennem den
elektromagnetiske Lysteori, der antager, at de
elektromagnetiske Bølger forplanter sig gennem Æ.
fra et Sted til et andet. Se for øvrigt Lys og
Relativitetsteori.
A. W. M.

Æter [’æ’tər] (græsk) kaldes som
Personifikation af de høje, lette og lyse Luftlag hos
Hesiodos Søn af Natten og Erebos; i de
orfiske Hymner var det Betegnelsen for
Verdenssjælen.
H. A. K.

æterisere [’æ-], bedøve med Æter, se
Æterisering.

Æterisering [’æ-]. 1846 er i Lægekunstens
Historie et af de store Mærkeaar; det var dette
Aar, Amerikaneren Jackson paaviste
Bedøvelse ved Indaanding af Æter (s. d.) og
derved inaugurerede den nyere Tids
smerteløse Operationer (smlg. Narkose,
Kloroformering). Æ. foregaar paa den
Maade, at Æter hældes paa eller i den til dette
Brug bestemte »Maske« (af saadanne Apparater
er der opfundet en hel Del Modeller), som
holdes tæt for Næsen af Patienten. Hos denne
indtræder der nu en Række nervøse Tilfælde,
der under eet kan sammenfattes som en hurtig
forløbende Beruselse med dennes karakteristiske
Symptomer, først Opstemningstilstand, Tab af
det bevidste Herredømme over Personens Færd
— ubehersket Tale og Raab, ubeherskede
Bevægelser —, forskellige Sansefornemmelser —
Flimren, Ringen, Krybefornemmelser —; efter
nogen Tid tabes Bevidstheden, og al Følelse af
ydre Paavirkning forsvinder, medens de
ubevidste »Reflekser« ofte kan holde sig under
hele Æ. (modsat Kloroformeringen, hvor disse
ogsaa forsvinder). I dette Stadium kan man
udføre alle ellers smertefulde Indgreb, uden at
Patienten rører sig eller senere har Erindring
derom, og Tilstanden kan ved passende fortsat
Indaanding af Æteren vedligeholdes i Timer
igennem. Ophører man med at give Æter,
taber Tilstanden sig successivt, undertiden under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0807.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free