Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Først sent har Menneskene forstaaet at
indrette sig paa, at Arbejdet — med det
økonomisk gunstigere Resultat for Øje —
udstykkedes eller deltes, Arbejdets Deling hører til de
afgørende Kulturvindinger. Oprindelig
forfærdigede ethvert Menneske omtrent alt, hvad der
tjente Tilfredsstillelsen af dets Behov. Først
med videregaaende Kultur, og efter som
Behovene øges, indtræder en stedse mere
sammensat Arbejdsordning, en altid videregaaende
Arbejdets Deling. Denne Arbejdets Deling er
dels teknisk: Produktionen foregaar
gennem stedse mere sammensatte Processer, dels
er den geografisk: de af Naturen selv
leverede Raastoffer er forskellige efter Klima
og Jordbund, eller de ydes i forskellig
Mængde og Kvalitet. Dette bevirker, at de
nødvendige Produkter skaffes til Veje lettere og
billigere, altsaa med større Ø., paa et Sted end
paa et andet. Heraf en naturlig geografisk
Fordeling af Arbejdet efter de naturgivne
Betingelser for Produktionen. Herved maa dog
ikke lades ude af Betragtning, at Teknikken i
stedse stigende Grad tilstræber en Udjævning
af Naturens forskellige Ydeevne og dens
uligeartede Medvirkning ved Produktionen. Foruden
den tekniske og geografiske Arbejdets Deling
spiller desuden den sociale Fordeling af
Arbejdet efter Køn, Alder og Klasse en betydelig
Rolle i det økonomiske Liv.
Hovedbetingelsen for det menneskelige
Arbejdes og dermed for Ø.’s Udvikling er det
tekniske Fremskridt. Uden Standsning arbejder
Teknikken paa at øge Naturens Afkastning,
Arbejdets Produktivitet. Ved Siden af
Stofbearbejdelsens Teknik staar Transport- og
Samfærdselsvirksomhedens Teknik som økonomisk
Faktor. Endnu for 100 Aar siden boede
Befolkningens store Flertal, endog i de mest
fremskredne Stater, paa Landet; som afhængig af
primitive Fremkomstmidler var Stamfærdselen
dengang yderst ringe, Omraadet for det enkelte
Menneskes økonomiske Bestræbelser
overmaade begrænset. Den moderne Transportteknik
har fuldstændig revolutioneret disse Forhold
og derved fremkaldt en rationel Forandring i
det økonomiske Livs Forudsætninger.
Mennesket er derved emanciperet fra sin tidligere
ufrivillige »Stavnsbundethed« og kan anvende
sin Arbejdsenergi der, hvor den kan afgive
det rigeste Udbytte. Denne Omstændighed,
sammen med Maskinteknikkens Udvikling, har
f. Eks. muliggjort, at Udbyttet af Europas
Landbrug i Løbet af 19. Aarhundrede har
kunnet omtrent fordobles paa samme Areal. De
Lande, hvor Hungersnød tidligere var en
hyppig optrædende Gæst, trækkes ved den
moderne Transporttekniks Evne til at overvinde
Afstande ind under det i overordentlig Grad
udvidede Marked; Virkningerne af ugunstige
naturlige Forhold paa et Sted udjævnes ved de
gunstige paa et andet.
En anden Forudsætning for Ø.’s Udvikling
er dernæst Rettens Udvikling. Hvis Ø. — der
ofte forudsætter en Opofrelse i Nutiden, altid
en Forsorg for Fremtiden — skal blive mulig,
maa Menneskene have Sikkerhed for at kunne
beholde Resultaterne af deres økonomiske
Virksomhed; dette tilsiges af den blotte
Selvopholdelsestrang. Retsbeskyttelsens Opgaver udvides,
alt efter som den økonomiske Udvikling afføder
mere komplicerede Former for det
menneskelige Samvirke. Derfor: jo rigere det
økonomiske Liv udfolder sig, desto større Krav stilles
der til Retsnormer, Retssikkerhed. Før eller
senere vil ny økonomiske Former skabe ny
Ret: den økonomiske Liberalisme fremtvinger
den gamle Lavsforfatnings Afløsning af den fri
Arbejdskontrakt; det sociale Synspunkts
Gennembrud bevirker, at den fri, individuelle
Arbejdskontrakt afløses af den bundne, kollektive
Tarifkontrakt.
Ø.’s Historie er Fremstillingen af, hvorledes
Mennesket har erobret Jorden og underkastet
sig Naturkræfterne. Den moderne Etnologi
skelner mellem to Hovedperioder i den
økonomiske Udvikling, den, i hvilken Mennesket faar
sine Behov tilfredsstillede umiddelbart og
direkte ved egen Produktion, og den, hvori dette
foregaar overvejende indirekte gennem Handel
og Samfærdsel. Inden for den første af disse
skelnes atter mellem følgende fem Kulturtrin,
der særtegnes efter den for samme
karakteristiske økonomiske Virksomhed: 1) Den første
økonomiske Periode, da Næringsmidlerne forskaffes
ved simpel Indsamling af Mennesker, der lever
»fra Haanden i Munden«. 2) Jagt- eller
Fiskerkulturen, der undertiden ogsaa kender et,
væsentlig ved Kvinderne drevet primitivt
Agerbrug. 3) Nomadekulturen, opstaaet af
Jagtnæringen og grundlagt paa Udnyttelsen af
skiftende Græsgange. 4) Det egentlige
Agerbrugsstade, der har sin Oprindelse i de to
foregaaende Kulturtrin, og hvor snart Jordbruget,
snart Kvægavlen er den overvejende
Næringskilde. 5) Den højere Agerbrugsøkonomi, hvor
Jordens Dyrkning er den hovedsagelige
Næringsvej, men hvori tillige Naturens Afkastning
er Grundlaget for Industri og Handel i
primitive Former. Dette sidste Trin fører
umærkelig over i den anden Hovedperiode:
Transportøkonomiens, hvor en væsentlig Del af,
hvad der tjener til Behovenes Tilfredsstillelse,
tilføres udefra. Inden for denne skelnes atter
mellem 1) Naturaløkonomi og Pengeøkonomi,
alt efter som Omsætningen foregaar uden
Formidling af Penge ved Bytte af Vare mod Vare,
in natura, eller med Benyttelse af Penge i
Form af Mønt. Parallelt hermed finder vi
imidlertid 2) den i sig afsluttede Husøkonomi,
hvor Samfundets økonomiske Enhed er Huset
eller rettere Gaarden med dens Husstand
(Familie i Ordets antikke Betydning, saaledes at
den kan udvides til at omfatte en hel Slægt).
Dette Hus- og Husholdningsfællesskab er sig
selv nok. Inden for dette Hus eller
Familieforbund kan dog en vidtdreven Arbejdets Deling
finde Sted. Særegent for dette Udviklingstrin
er den udbredte Anvendelse af Slaver og
Arbejdets Deling mellem disse. Slægtens ældste,
Familieoverhovedet, var da Repræsentanten for
det hele Fællesskabs Ø. Gennem lange Tider
var dette Husfællesskab den typiske
økonomiske Forfatning hos Oldtidens Grækere og
Romere, og det har holdt sig indtil nyere Tid
inden for de slaviske Folkeslag. En Form deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
