Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Öland - Ölander, Per August - Ølandskalk - Ølbeskatning - Ølboller - Ølen - Ölfossvatn - Ölfus - Ölfusá - Ølgod - Ølgærsvamp - Ølkulør - Øllgaard, Christian Krarup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. Ahlqvist, »Ö.’s historia och beskrifning«
[Sthlm 1822 ff.]; L. Åkerblom, »Die Insel
Ö. in der Ostsee« [Lübeck 1889]; Th.
Engström, »Ö., dess historia, land och folk« [2.
Oplag 1922]; »I Emigrationsutredningens
bygdeundersökningar«; »Ö.« af Helge Nelson
[1909]. Flere Artikler i »Svenska
Turistföreningens årsskrift«).
(H. P. S.). M. H-n.
Ölander [ø’landər], Per August, svensk
Komponist (1824—86), var i det borgerlige Liv
Toldembedsmand; han komponerede i
akademisk Stil (under Paavirkning af tysk Musik)
en Missa solemnis, to af David’s Salmer samt
en Symfoni og Kammermusikværker; men ved
Siden heraf en Opera i svensk national
Folketone, den prisbelønnede »Blenda« (1876).
W. B.
Ølandskalk, en paa Öland vidt udbredt,
graa eller rød, undertiden noget grønlig
Kalksten, der anvendes meget som Bygningssten.
Dens Indhold af Forsteninger (navnlig
Orthoceratitter og Trilobitter) viser, at den hører til
den ordoviciske Orthoceratitkalk.
J. P. R.
Ølbeskatning, se Ølskat.
Ølboller er i Norge oftest runde og udførte
paa Drejerbænk. Dog forekommer ogsaa
aflange Ø. med Tud, den saakaldte Trøys, og
»Kjenga« med krummet Haandtag, i Form af
et Dyrehoved. Paa Ø.’s maleriske Dekoration
har der været lagt stor Vægt, og de har paa
Landsbygden indtil den sidste Tid hørt til
Gæstebudsbordets vigtigste Prydelser.
Wt. K.
Ølen, Herred, Sunnhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland
Fylke, 115 km2 med (1920) 1715 Indb., c. 15 pr.
km2. Herredet, som svarer til Ø. og Bjoestrand
Sogne af Fjelberg Præstegæld, er et
Fjorddistrikt Omkring Ølenfjorden NØ. f. Haugesund.
Det omgives af Herrederne: Fjelberg,
Skaanevik, Etne, Vikedal, Vats, Vikebygd og
Valestrand. Den vigtigste Næringsvej er Jordbrug,
en Række veldyrkede Gaarde ligger paa
Bakkelandet langs Fjorden. Der er adskillig Skov
og vakre Fjelde. Af Arealet er 12,4 km2 Ager
og Eng, 11,1 km2 Skov, 1,64 km2 Ferskvand;
Resten er Udmark. Af industrielle Anlæg
mærkes flere Møller og Savbrug, en Shoddyfabrik,
et Mejeri, et Ysteri og en Hermetikfabrik.
Dampskibsanløbssteder er ved Haugsgjerdet,
Innbjoa, Utbjoa, Ø. og Ølensvaag med
Forbindelse med Leirvik og videre til Bergen,
Haugesund og Stavanger. Ved Bunden af
Ølenfjord ligger Strandstedet Ølensjøen med (1920)
173 Mennesker i 47 Huse. Herfra er der
Hovedvejforbindelse med Automobilrute S. over
til Sandeid i Ryfylke og V. over til
Haugesund. Antagen Formue 1925 var 4,2 Mill. Kr.
og Indtægt 915000 Kr.
M. H.
Ölfossvatn eller Ölfusvatn, et ældre
Navn paa Thingvallavand i det sydlige Island.
Sit nuværende Navn fik Ö., efter at Altinget
var oprettet.
B. Th. M.
Ölfus [’öl.føs], det vestlige Herred i Islands
sydlige Lavland, begrænses mod N. af
Hellisheidis murlignende Affald, mod V. af Vulkanen
Selvogsheidi, mod S. og Øst af Havet og Ölfusá
og dens Bredning. Den vestlige Del af Ö.
dækkes af Lavastrømme med Flyvesand nærmest
Kysten, men det øvrige Land er en
lavtliggende, sumpet Marskflade med udmærket
Græsvækst, der gør denne Bygd til en af de bedst
skikkede til Kvægavl i hele Island. Selve
Slettelandet er aldeles fladt og har en meget svag
Hældning, og under det sumpede Jordsmon er
der alle Vegne fint Sand. Gamle Havstokke
langs Fjeldsiderne viser, at Bygden efter
Istiden har været under Havet. Paa det sumpede
Fladland findes der ingen Gaarde; disse
samler sig ved Fjeldsiderne i langstrakte Grupper
(de saakaldte »hverfi« eller Landsbyer) og paa
lange Aase, der strækker sig gennem
Fastlandet fra SV. til NØ. Omgivelserne er vulkanske,
og der findes i Dalstrøg, som strækker sig op
fra Lavlandet, mange varme Kilder, især i
Nærheden af Gaarden Reykir (s. d.). Ø. er
flere Gange blevet hærget af voldsomme
Jordskælv, især i Aarene 1706, 1749, 1752, 1784,
1789, 1896.
(Th. Th.). B. Th. M.
Ölfusá [’öl.fø’a^u], se Hvitá.
Ølgod (1203: Ølguth), Sogn, Sogne- og
Stationsby i det vestlige Nørrejylland
(Øster-Horne Herred, Ribe Amt). Byen, som ligger 22
km NNØ. f. Varde, havde 5. Novbr 1925 1291
Indb. (1921: 1311, 1911: 1151, 1901: 605); der
er her Kirke, Præstegaard, Skole, Lægebolig,
Apotek, Afdeling af Varde Bank, Ø. Sogns
Spare- og Laanekasse, Elektricitetsværk og
Markedsplads; endvidere Hotel, Kro,
Afholdshotel og Gæstgiverier; foruden Handlende og
Haandværkere findes flere industrielle
Virksomheder som Andelsmejeri, Garveri, Maatte-
og Kostefabrik, Mølle, Savskæreri, Uldspinderi
m. m. — Ø. er Station paa den vestjyske
Længdebane, og der er Telegraf- og
Telefonstation samt Postkontor.
M. S.
Ølgærsvamp, se Gærsvampe.
Ølkulør, se Kulør.
Øllgaard, Christian Krarup, dansk
Ingeniør, Havnebygmester, senere Borgmester
i Kbhvn, f. 2. Apr. 1841 ved Herning, d. 11.
Apr. 1915 i Kbhvn. Ø. blev Student 1858 fra
Metropolitanskolen, tog 1860 Adgangseksamen
til den polytekniske Læreanstalt, hvorfra
han, efter at have deltaget i Krigen 1864,
dimitteredes som Ingeniør 1866. Ø. virkede
derefter i forskellige mindre Stillinger,
saaledes ved Statens Jernbaneanlæg, hvor han som
Afdelingsingeniør besørgede bl. a. Kontrollen
med Anlægget af Dampfærgehavnene ved
Fredericia og Strib, det første Anlæg i sin Art her
i Landet.
1873 ansattes Ø. som Havnebygmester i
Kjøbenhavn og ledede i denne Stilling Arbejder
af den største Betydning for Hovedstadens
Udvikling. Store Havneuddybninger blev i hans
Tid udførte, ligeledes Revshaleøens Opfyldning,
Omdannelsen af den sydlige Del af Langelinie,
Regulering af Forholdene ved »Larsens Plads«
og af Slotsholmskanalen, en Ombygning af
Langebro og af Snorrebroen, Opførelsen af
Børsbroen og Frederiksholmsbroen m. m.
1885 valgtes Ø. til Borgmester for
Kjøbenhavns Magistrats 4. (tekniske) Afdeling, og
under denne hans Virksomhed faldt vel nok i
Kbhvn den betydeligste Udvikling paa det
tekniske Omraade, der nogen Sinde er foregaaet
inden for et tilsvarende Tidsrum. Her skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
