Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øresmerte - Ørespejl - Øresprog - Øresprøjte - Ørespytkirtel - Øresten - Öresten - Øresund - Øresundshospitalet - Øresundstold - Øresundstraktaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa optræde som ren Neuralgia tympanica,
knyttet til Nerveforgreningerne omkring den
Jacobson’ske Nerve (se Øre).
J. M.
Ørespejl, Ørespeculum, er et
Instrument, som tjener til at skaffe Lyset lettere
Adgang til Dybden af Øregangen, saa man kan
undersøge Trommehinden. Den ældste Form er
Itard’s og Kramer’s, et toklappet Speculum,
beregnet paa at kunne udvide
Øregangsaabningen; de nyere Former er alle tragtformede og
tjener nok saa meget til at holde Øregangen
strakt og holde dens Haar til Side som til at
udvide den. Ved Brunton’s Ø. reflekteres Lyset
ind i Øregangen af et lille Spejl, som sidder
fast paa selve Apparatet; ellers bruger man et
Pandespejl (se Belysningsapparater,
medicinske); dette kaldes ogsaa undertiden
Ørespejl, hvad der er mindre heldigt, da det
ogsaa benyttes til at undersøge andre Organer.
Ø. kaldes ogsaa undertiden Otoskop, men
sædvanlig forstaar man herved en Gummislange,
som forbinder Patientens Øre med Lægens og
tjener til at kontrolere Luftindblæsningen
gennem det Eustachi’ske Rør (se Ørekateter).
Øresprog, se Sprog.
J. M.
Øresprøjte, en Gummiballon, sædvanlig med
blød Gummispids, undertiden ogsaa med Ben-
eller Glasspids, hvad der dog er mindre
heldigt, medmindre den udelukkende føres af
Lægens Haand. I Lægens Haand er den bedste Ø.
en Metalsprøjte med Metalstempel og løs Spids,
som saaledes let kan koges. Ø. benyttes til at
fjerne Materie, Ørevoks, Fremmedlegemer o. l.
fra Øregangen.
J. M.
Ørespytkirtel, se Spytkirtler.
Øresten [’ø.-], se Øre.
Öresten, Kongsgaard i Örby Sogn, Älvsborg
Län, i det sydlige Sverige, c. 50 km SØ. f.
Göteborg. Paa Ö.’s Grund ligger ved Öresjöns
Udløb den saakaldte Slotsklippe med Ruiner
af Ö. Slot, der anlagdes 1366. Slottet blev
ødelagt, men genopførtes under Karl Knutson
og belejredes af Christian I. 1502 blev det
indtaget og brændt af Danskerne, men genopførtes
vistnok under Sten Sture den Yngre. 1568
indgik Ö i Friherreskabet Kronobäck och Ö.,
som blev givet til Friherre E. G. Stenbock.
M. H-n.
Øresund, se Sundet. Uddybningen af
Sejlløbet i Drogden vil i Løbet af kort Tid
være færdig. Der vil da være udgravet et c.
8 m dybt, 6 1/2 km langt lige Sejlløb med en
Gennemsnitsbredde af 250 m.
G. F. H.
Øresundshospitalet, liggende ved
Strandvejen i Kbhvn, er oprettet 1875 og oprindelig
kun bestemt til Karantænehospital, men i
Tidernes Løb er det blevet betydelig udvidet og
benyttedes i lang Tid til Hjælp for Blegdams-
og Kommunehospitalet. Efter den sidste
Udvidelse findes der nu 513 Senge for Patienter,
fordelt i en statsanerkendt
Tuberkulosehospitalsafdeling og i en medicinsk Afdeling, samt
et særligt afsondret Afsnit for de ad Søvejen
ankommende Patienter.
G. N.
Øresundstold, se Sundtold.
Øresundstraktaten, Traktaten af 14. Marts
1857, ved hvilken Danmark opgav Sund- og
Bælttolden, nedsatte Transittolden i Jylland og
Hertugdømmerne og paatog sig visse andre
Forpligtelser mod, at de øvrige kontraherende
Magter (Sverige, Norge, Belgien, Frankrig,
Nederlandene, Preussen og 6 andre tyske
Stater, Rusland, Storbritannien og Østerrig)
betalte Danmark 30476000 Rdl. Hertil sluttede sig
dels lignende Traktater med en Række andre
Magter (Nordamerikas Forenede Stater,
Sardinien, Begge Sicilier, Toscana, Spanien,
Portugal, Tyrkiet og Venezuela), som forpligtede
sig til at betale Danmark i alt 1682000 Rdl.,
dels et stort Antal Specialaftaler med de
enkelte Lande om Betalingsmaaden.
Paa den anden Side forpligtede Danmark sig
til ikke, hverken direkte eller indirekte, at
afkræve de Skibe, der passerer Sundet eller
Bælterne (Store og Lille Bælt) nogen Told,
Lastepenge, Fyrafgifter, Tøndepenge eller
nogen som helst anden Skibs- eller
Ladningsafgift. Endvidere paatog Danmark sig at
vedligeholde og eventuelt forandre og forøge Fyr-
og Lodsmærker, at føre Tilsyn med
Lodstjenesten, kun at kræve samme Lodsafgift af
fremmede Skibe som af danske, ikke at indføre
Lodstvang i Kattegat, Sundet eller Bælterne
og at tillade alle og enhver i Sundet og
Bælterne at stationere Fartøjer, som udelukkende
er bestemt til Bugsering. Denne sidste
Bestemmelse paalagde Danmark en Forpligtelse, der
afviger fra de almindelige Regler, hvorefter et
Land kan forbyde saadan Stationering af
fremmede Skibe paa sit Omraade. Da
Bestemmelsen saaledes gør Indskrænkning i en Raaden,
der ellers tilkommer Staten, betegnes den ofte
som en folkeretlig Servitut, hvilket imidlertid
er misvisende, da Forpligtelsen ikke paa den
Maade er knyttet til de nævnte Farvande, at
den gælder uden Hensyn til, hvem der har
Højhedsretten over dem.
Traktatens Forbud mod »under noget som
helst Paaskud« at anholde eller standse et
(fremmed) Skib paa dets Vej gennem Sundet
eller Bælterne har man ment maatte udelukke
at foretage civilretlig Arrest i et fremmed
Handelsskib (Matzen); men efter
Sammenhængen har det sikkert kun været Meningen for
Fremtiden at forbyde saadan Standsning og
Visitation, som hidtil var tilladt for at
kontrollere Opkrævningen af de ved Ø. afskaffede
Told- og andre Afgifter. Derimod er
Traktaten ikke til Hinder for en Standsning ud fra
helt andre Hensyn, f. Eks. for at foretage civil
Arrest, efterspore Forbrydelser eller forebygge
Skibssammenstød (G. Cohn).
Ø. forudsætter, at Sundet og begge Bælterne
er frit tilgængelige Gennemsejlingsfarvande, men
forpligter ikke Danmark til at sørge for, at
disse Stræder altid staar aabne for
Skibsfarten. Traktaten er derfor ikke til Hinder for
Opførelsen af Lillebæltsbroen, der for øvrigt
gøres saa høj, at de allerfleste Skibe, som
søger gennem Lillebælt, kan sejle under den.
Traktaten tager — som det fremgaar af
Forhandlingerne om den — alene Sigte paa
Handelsskibsfarten i Fredstid, men indeholder
ingen Bestemmelser om Neutralisering eller
andre Forhold i Krigstid og kan ikke antages at
have gjort Skaar i Danmarks almindelige
Rettigheder som krigsførende eller neutral,
derunder Retten til at udlægge Miner og træffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
