- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øreting - Øretrompet - Ørevoks - Öre älv - Ørgelme - Örgryte - Ørholm - Ørjasæter, Tore - Ørje - Ørjefossene - Ørkedalen - Ørken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vigtige, at hylde en nytiltrædende Konge. Skønt
ogsaa denne Handling egentlig kun var gyldig
for Trønderne selv, erkendtes den dog faktisk
og efterhånden ogsaa statsretlig at besidde en
mere almen og afgørende Betydning for det
hele Land end de lokale Hyldninger i andre
Landsdele.
(E. H.). K. Ø.

Øretrompet, se Øre.

Ørevoks (Cerumen) kaldes den gulbrune,
fedtede Masse, som afsondres af
Øregangsvæggens Kirtler (se Øre). Ø.’s Funktion er at
bidrage til at beskytte de dybe Dele af Øret
ved at opfange dels Insekter o. l., som maatte
forvilde sig ind i Øret, dels Støv og andre
Fremmedlegemer. Hos mange Mennesker,
navnlig hvor Øregangen er udsat for stadig
Irritation, samler Ø. sig i større Mængde, saa det
til sidst danner en Prop, som kan lukke
fuldstændig for Øregangen og derved foraarsage
ret stærk Tunghørighed.
J. M.

Öre älv, Vandløb i det nordlige Sverige,
Västerbottens Län. Ö. ä. udspringer i Stensele
Sogn og løber i en dyb Dal mod SØ. gennem
vældige Skovstrækninger, gennemstrømmer
Søen Örträsk og udmunder efter et Løb paa
190 km i den bottniske Bugt paa 63 1/2° n. Br.
Flodomraadet udgør 2990 km2. Løbet er
rivende og afbrydes af flere Vandfald, hvoraf de
største er Långeredsforsen (5600 H. K.), Övre
och Nedre Laxforsarna (3400 H. K.) og
Storforsen (5600 H. K.). Neden for Storforsen i
Bjurholms Sogn overføres Norra stambanan
paa den 1919 færdigbyggede Öreälvs bro, der
er Verdens største normalsporede Jernbanebro
af Betonkonstruktion. Den er 227 m lang, og
den største Bue har en Spændvidde paa 90,7 m.
M. H-n.

Ørgelme, Urtidsjætte.

Örgryte [’ø.rgry.tə] sydøstlig Forstad til
Göteborg og indlemmet i dennes Stadomraade
1922. Areal 1849 ha, hvoraf 131 ha Vand.
Gennemstrømmes af Säveån og Mölndalsån. (1921)
22124 Indb. Ö. har stor Industri. Her ligger
saaledes Sveriges største Chokoladefabrik
(Brødrene Kaneld). Desuden Fabrikation af
Tapeter, Linoleum, Tekstiler, Tændstikker,
Konserves, Sæbe og Parfume, Maskiner, Øl o. a.
M. H-n.

Ørholm (1370 Ørewaz Mølle),
Jernbaneholdeplads paa Privatbanen Lyngby—Nærum
og gammelt Fabrikssted i Nordøstsjælland
(Lyngby Sogn, Sokkelunds Herred, Kbhvn’s
Amt), 12 km N. f. Kbhvn og 3 km NNØ. f.
Lyngby i smukke, stærkt kuperede Omgivelser
(populært kaldet »det danske Schweiz«). Ø. er
en af de mange Pladser ved Mølleaaen, hvor
der fra gammel Tid har været drevet
forskellig Fabriksvirksomhed, sidst Papirfabrik;
oprindelig ved Hjælp af Aaens Vandkraft, senere
hovedsagelig ved Damp.
M. S.

Ørjasæter, Tore, norsk Forfatter, født i
Skjaak, Gudbrandsdalen, 8. Marts 1886. Ø. har
udgivet en Række Digtsamlinger paa
Landsmaal: »Ættararv« (1908), »I dalom« (1910),
»Manns Kvæde« (1915) og »Eldringen. Utvalde
dikt« (1924). Digtene er kraftige, faste og
tunge; de er mandige i deres Tone af frisk
Naturfølelse og Erotik, forenet med en Trang til
Fordybelse og Grubleri, som ogsaa kan udarte
til Kunstlethed og Uklarhed. Ø.’s store
fortællende Digt »Gudbrand Langleite« (1913), fortsat
i 1920 med »Brumillom«, har ogsaa sine bedste
Egenskaber i Lyrikken. Et Skuespil: »Jo
Gjende« (1917) blev senere opført paa Det norske
Teater i Oslo; det var virkningsfuldt i sin
friske Karakteristik af Hovedpersonen.
»Fararen« (1922) er en Samling af mindre
betydelige Prosaskildringer. (Litt.: Elster, »Ill.
norsk Litteraturhistorie«, II, S. 848).
E. S-n.

Ørje, se Øymark, Herred.

Ørjefossene (se Øymark), 10 m højt
Vandfald ved Ørje i Fredrikshaldsvasdraget.
Ved Fossene, som repræsenterer vel 1000 H.
K., er der et betydeligt Træsliberi med Høvleri
samt Savbrug og Mølle. Forbi Fossene er der
bygget Sluser for Skibsfarten.
M. H.

Ørkedalen, d. s. s. Orkdal, Herred.

Ørken, et Landomraade, der paa Grund af
Regnmangel er øde og plantefattigt. I daglig
og poetisk Tale udvides Begrebet Ø. ofte til at
omfatte enhver øde Egn, men noget saadant har
ikke Plads i Geografien. Selv hvor
Vegetationens Fattigdom saaledes som i Vestjyllands
Klitegne skyldes Jordens Mangel paa Evne til at
holde paa Vandet, bliver Forskellighederne fra
den virkelige Ø. dog meget større end den
overfladiske Lighed. Endnu mindre bliver
naturligvis Ligheden, hvor Plantefattigdommen
skyldes Kulde, Blæst eller lignende Forhold.
Selv om man imidlertid begrænser Begrebet Ø.
som ovenfor, bliver der dog Rum tilbage for
forskellig Opfattelse af, hvor stor en Grad af
Fattigdom hos Vegetationen der fordres, for at
en Egn kan falde ind under Begrebet Ø. Der
bliver saaledes en Del Vegetationsformationer,
som af nogle Geografer henregnes til Ø., af
andre til Steppe, f. Eks. Bynkesteppe,
Kratsteppe, Sukkulentsteppe og Saltsteppe (om disse se
Steppe). Idet vi henregner disse
Plantesamfund til Steppen, bliver Ø. altsaa at begrænse
til de Egne, hvor Tørken ganske forhindrer et
nogenlunde sammenhængende Plantedække, hvor
altsaa Jorden er næsten uden Planter. Naar
der i Nordamerika tales om desert, menes
saaledes en, ofte rigelig bevokset, Busksteppe,
medens Sproget mangler Ord til at betegne en
virkelig Ø. Grænsen mellem Steppe og Ø.
drages i de store Hovedtræk af Klimaet.
Overskrider Regnfattigdommen en Grænse, afløses
Steppen af Ø. I Enkelthederne spiller
naturligvis ogsaa Jordbunden en vis Rolle efter
Jordarternes forskellige Evne til at holde paa
Vandet. Dernæst kommer Terrainformerne i
Betragtning. Lavninger i Terrainet, hvor Vandet
kan samle sig, faar en rigere Vegetation end
Forhøjningerne. Paa den anden Side vil højere
Bakkedrag frembyde forøget Lejlighed til
opstigende Luftstrømninger og deraf følgende
Fortætning af Vanddamp. Saadanne Bakkedrag
har derfor en noget større Regnmængde og
rigere Vegetation end de flade og svagt
bølgeformede Strækninger. Jordens Ø. er betingede
af klimatiske Faktorer, der optræder paa alle
Fastlande i bestemte Egne. Ved alle Fastlandes
Vestkyster vil man se regnfattige Egne naa
helt ud til Havet under Vendekredsene og dér
danne Adskillelsen mellem det tropiske
Sommerregnsbælte og det subtropiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free