- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
858

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe - Ørsted, Anders Sandøe - Ørsted, Christopher Hartmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fæstet mod Ø. som Fører. End mere vil dette
sikkert blive Tilfældet, naar, hvad der er Tegn
til, Studiet af europæisk Jurisprudens i
Danmark vender sig til England paa Tysklands
Bekostning. Ligesom Ø.’s filosofiske Virke endnu
trænger til en nærmere Redegørelse fra
fagfilosofisk Side — Ø. er et af Danmarks
stærkeste og skarpeste filosofiske Hoveder —,
savner dansk Litteratur ogsaa en Fremstilling af
Ø.’s fremragende teoretiske og praktiske
Arbejde som Nationaløkonom. Ø.’s overragende
Indsats som Dommer er først 150-Aaret efter
hans Fødsel gjort til Genstand for sagkyndig
Prøvelse, men hans lige saa betydelige
Gerning som administrativ Embedsmand,
Generalprokurør og Lovforfatter er til Dato ikke
tilstrækkelig aktmæssig eller arkivmæssig
undersøgt. Den »egentlige« Skildring af Ø. som
historisk Personlighed foreligger ikke endnu.
Register til Ø.’s Skrifter udgaves 1917 af
Axel Rafael, Person- og Sagregister til Ø.’s
Skrifter og Taler af historisk, politisk og
statsøkonomisk Indhold 1921 af Henny Glarbo. I
Ø.’s Aand virker det A. S. Ø.’s
Prismedaillelegat. (Litt.: [retsvidenskabelig]:
Carl Ussing, »A. S. Ø. som Retslærd. Et
Brudstykke af den dansk-norske Retsvidenskabs
Historie« [1884]; »A. S. Ø.’s Betydning for den
danske og norske Retsvidenskabs Udvikling« I.
Af J. Nellemann [1885, Indledning og
Proces]; II. Af H. Øllgaard [1887, Privatret];
III. Af C. Goos [1. Halvdel: I. Morallære, II.
Alm. Retslære, 1904. 2. Halvdel: III.
Strafferetslære, 1906]; L. Koch, »Standsningen af A.
S. Ø.’s Forfattervirksomhed i Aaret 1826« i
»Kirkehist. Saml.«, III. Rk., VI. Bd
[1887-89], S. 1—23. [Ogsaa som Særtryk 1886]; H.
Munch-Petersen
i »Ugeskrift for
Retsvæsen« 1901, S. 261—72; samme i
»Tilskueren« 1902, S. 673—78; Frantz Dahl, »A. S.
Ø. som retslærd« [1927]; Troels G.
Jørgensen
, »A. S. Ø. som Dommer« [1928].
[Historisk-politisk]: Alex. Thorsøe,
»Kong Frederik den syvendes Regering« I.
[1884], II. [1889]; N. Neergaard, »Under
Junigrundloven« I—II [1892, 1916]; Marcus
Rubin
, »1807—14« [1892]; samme,
Frederik IV’s Tid« [1895]; L. Koch, »A. S. Ø.«
[1896]; Hother Ploug, »Carl Ploug« I.
[1905]; Frantz Dahl, »Frederik VI og A.
S. Ø.« [1928]. - Jfr. i det hele Harald
Höffding
, »Brødrene Ø.« i »Vort Folk
i det nittende Aarhundrede« I. [1897], S.
251—77).
Fz. D.

Ørsted, Anders Sandøe, dansk
Botaniker, foreg.’s Brodersøn, f. i Rudkjøbing 21.
Juni 1816, d. i Kjøbenhavn 3. Septbr 1872. Han
blev Student fra Borgerdydskolen 1835, virkede
i nogen Tid som Lærer ved denne Skole og
Metropolitanskolen, disputerede 1844 for
Magistergraden (hvilken 1854, da
Magisterkonferenserne oprettedes, konverteredes til
Doktorgraden) og udgav 1839 en stor Lærebog i
Planterigets Naturhistorie bestemt til Selvstudium og
Skolebrug; den kritiseredes meget hvast af
Drejer, hvorved der opstod en stor Polemik i
Tidsskrifter og Blade. Ø. udfoldede i
Begyndelsen af 1840’erne en livlig zoologisk
Virksomhed; han vandt saaledes Universitetets
Guldmedaille for et Arbejde om Danmarks
Ledorme. Hans Disputats for Magistergraden er
en naturhistorisk Monografi af Øresund: De
regionibus marinis
, som langt op i Tiden har
spillet en Rolle for biologiske Undersøgelser i
lignende Retninger. Fra 1845 til 1848 rejste Ø. i
Vestindien og Centralamerika, hvor han udførte
botaniske og ikke mindst zoologiske Studier og
Indsamlinger; han opdagede ved denne
Lejlighed bl. a. den mikroskopiske Dyre- og
Planteverden, som udmærker Havet, og som
nutildags, hvor netop disse Studier har taget et
mægtigt Opsving, kaldes »Plankton« eller Svæv,
og han forstod dens biologiske Betydning.
Efter 1850 publicerede Ø., som 1851 blev
Privatdocent, 1858 Docent i Botanik og 1862 ordinær
Professor i dette Fag, ikke flere zoologiske
Arbejder. Han syslede meget med Mykologi; hans
Bog »Løvsporeplanterne« (1871), flere Arbejder
i Videnskabernes Selskabs Skrifter og
Oversigter angaaende Snyltesvampe og Podningsforsøg
med saadanne bærer Vidnesbyrd herom. 1865
lykkedes det ham at gøre en meget vigtig
Opdagelse paa dette Omraade; han fandt
Forbindelsen mellem Sevenbommens Bævrerust og
Pæretræets Gitterrust; netop samtidig hermed
fandt de Bary i Tyskland Græs-Berberisrustens
Sammenhæng, og Læren om Værtskiftet hos
visse Snyltesvampe var saaledes fastslaaet af en
dansk og en tysk Botaniker. Af andre
Arbejder fra Ø.’s Haand kan nævnes: »Bidrag til
Kundskab om Egefamilien i Fortid og Nutid«
(Vidensk. Selskabs Skrifter 1871; med 8 Tavler
og 1 Kort); Chênes de l’Amérique tropicale.
Ouvrage posthume préparé et en partie achevé
par Liebmann, revu et augmenté d’un aperçu
sur la Classification des Chênes en général par
A. S. Oersted
(Kjøbenhavn 1868; med 57
Tavler); L’Amérique centrale. Recherches sur sa
flore et sa géographique physique
(Kjøbenhavn
1863, 1. Hæfte [mere udkom aldrig] med 22
Tavler); »Frilandstrævæksten i Danmark«
(1864—67, ikke sluttet); »Den tilbageskridende
Metamorfose som normal Udviklingsgang« (i
»Naturhist. Forenings Vidensk. Meddelelser« 1868).
Ø.’s ovennævnte Svampestudier førte ham midt
i 1860’erne ud i en meget voldsom Polemik, der
endog endte med Rettergang og
Voldgiftskendelse; ogsaa senere kom han i lignende heftige
Stridigheder, under hvilke hans Modstandere i
urimelig Grad synes at reducere hans
Kvalifikationer som Lærer og Videnskabsmand. (Litt.:
Carl Christensen, »Den danske Botaniks
Historie«, S. 377-420).
(V. A. P.). A. M.

Ørsted, Christopher Hartmann,
dansk Skuespiller og Regissør, f. 2. Febr 1721,
d. 29. Oktbr 1787 i Kjøbenhavn. Ø., der var
beslægtet med de navnkundige Brødre Ø., var
Student, inden han 1747 blev Skuespiller, først
paa den midlertidige Scene i Læderstræde og
fra Aabningsforestillingen 1748 til sin Død ved
Komediehuset paa Kongens Nytorv. For
Holberg’s Øjne blev Ø. Teatrets sekundære
Komiker, Fremstilleren af Bønder og Spidsborgere,
hvortil hans brede Ansigt, Dialektfærdighed og
groteske Lune gjorde ham velegnet, men han
gav ofte efter for sin Tilbøjelighed til
Overdrivelse. Ø.’s Regissør-Regnskaber er blandt de
faa Arkivalier, som Tiden har levnet fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:05:22 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free