- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
866

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Östberg, Ragnar - Østbirk - Østbye, Peter Nielsen - Østenfjeldske Norge - Østerberg, Johannes Vilhelm - Österbotten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nutid, er Anvendelsen af den røde
haandstrøgne Mursten. Hans og enkelte andre af Nutidens
svenske Arkitekters Kærlighed til Anvendelsen
af Mursten skyldes utvivlsomt Paavirkning fra
Danmark (Nyrop’s Raadhus o. a.). I
Stadshuset er Ö.’s rige Evner kommet til deres fulde
Udfoldelse; i dette mægtige Bygningsværk, med
den skønne Beliggenhed ved Mälaren, har hans
Fantasi ret kunnet spille, han har her paa
en enestaaende Maade evnet at udnytte den
Chance, som de givne Momenter gav ham.
Stadshuset er ikke et Udtryk for Samtidens
Mode i Bygningskunsten, men et isoleret
Udtryk for en Kunstners individuelle Skaberkraft.
Ö. har indsuget Aanden fra tidligere
Kulturperioder, men formaaet at give sine
Bygningsværker hele sin stærke Personligheds og sin
Nationalitets Præg. I Stadshuset har Ö. skabt
et af Bygningskunstens Storværker. I 1926
modtog Ö. The Royal Institute of British
Architect
’s Guldmedaille, som er denne Institutions
største Udmærkelse.
C. B-r.

Østbirk (1339: Bierke), Sogn, Sogne- og
Stationsby i det østlige Nørrejylland (Vore
Herred, Aarhus Amt). Byen, som ligger 13 km
NNV. f. Horsens og 14 km SV. f. Skanderborg,
havde 1925 459 Indb. (1921: 439, 1911: 409, 1901:
273). Der er her Kirke, Præstegaard, Skole
med Forskole, Læge, Dyrlæge, Apotek,
Good-Templar Loge, Kæmnerkontor, Spare- og
Laanekasse for Ø. og Yding Sogne, Filial af
Horsens Privatbank og Markedsplads; endvidere
Afholdshotel, Maskinværksted, Andelsmejeri,
Mølle, Savværk m. m. foruden
Købmandsforretninger, andre Handlende samt
Haandværkere. Ø. er Station paa Privatbanen
Horsens—Bryrup og Valgsted for Skanderborg
Amtsraadskreds’ 3. Folketings-Opstillingskreds; der
er Telegraf- og Telefonstation samt
Postekspedition.
M. S.

Østbye, Peter Nielsen, norsk Filolog,
f. i Nitedal 20. Febr 1855, blev 1873 Student,
tog 1881 filologisk Embedseksamen med
Udmærkelse. 1887 vandt han Kronprinsens
Guldmedaille for en Afhandling »Om Plan og
Komposition i Thukydids græske Historie« (Kria Vid.
Selsk. Forh., 1888) og blev samme Aar
Universitetsstipendiat i klassisk Filologi. 1894 blev han
ansat som Bestyrer, 1898 som Rektor ved den
kommunale højere Almenskole i Fredrikstad;
Afsked 1926. Af hans Forfatterskab kan
desuden nævnes en Oversættelse, af Sofokles’
»Oidipus i Kolonos« (1891), »Die Schrift vom Staat
der Athener und die attische Ephebie« (Kria
Vid. Selsk Forh., 1893), »Die Zahl der Bürger
von Athen im 5. Jahrhundert« (Kria Vid. Selsk.
Skr., 1894), Oversættelser af udvalgte Idyller
af Theokrit (1922), af Homer’s Iliade (1920) og
Odyssé (1922), af Sofokles’ Tragedier (1924) og
Aiskylos’ Orestien (1926). Til tyske Tidsskrifter
har han leveret Artikler om det norske
Skolevæsens Organisation. 1927 udkom et Festskrift,
>Tidskifte«, viet Ø. og fire af hans Kolleger i
den højere Skole
(K. F.). Wt. K.

Østenfjeldske Norge kaldes den Del af
Landet, som ligger Øst for Jotunheimen og
Langfjeldene og i N. strækker sig til og med
Dovre. I den senere Tid benyttes
Benævnelserne Øst-Norge, Nord-Norge o. s. v. i Stedet
for de tidligere Navne: Østenfjeldske,
Nordenfjeldske o. s. v.
M. H.

Østerberg, Johannes Vilhelm, dansk
Litteraturhistoriker, f. 1865 i Horsens, 1897
Magisterkonferens i engelsk Sprog og Litteratur,
siden 1892 Lærer ved Horsens Statsskole (fra
1920 Lektor). Ø., der er en af Landets
fortrinligste Engelsklærere, har videnskabeligt samlet
sine Studier om Shakespeare. Ved Siden af en
Oversættelse af denne Digters udvalgte
dramatiske Værker (1900—02; ny Udgave i 10 Bd
1927-28) har han bl. a. udgivet »Studier over
Hamlettexterne« (1920) og Prins Hamlets Age
(1924), der ligesom mindre Artikler af ham
(»Hamlets Helsingør«, Something rotten)
vidner om stor Skarpsindighed i Opfattelsen og
metodisk Sikkerhed i Udførelsen, hvorfor der
ogsaa er vist Ø. megen Anerkendelse fra
den tyske og engelske Fagkritiks Side.
C. S. P.

Österbotten, finsk Pohjanmaa,
Landskab i Finland, ligger mellem 61° 58′ og 67°
12′ n. Br. samt 21° 3′ og 30° 35′ Øst for
Greenwich og grænser mod V. til den bottniske Bugt
og Västerbotten, mod N. til den finske
Lappmark, mod S. til de finske Landskaber
Satakunta, Tavastland, Savolaks og Karelen og mod
Øst til Rusland. Arealet er 113307 km2, 34 %
af hele Finland. (1910) 703787 Indb.,
hvoriblandt 110695 svensktalende, der bebor Skær og
Kystegne i Vaasa Län fra Vindeby til Gamla
Karleby (finsk Kokkola). Landskabets Grænse
mod de nævnte Landskaber og mod Rusland
dannes af en Landryg (Suomenselkä og
Maanselkä), fra hvilken det i øvrigt temmelig jævne
Terrain skraaner ned imod den bottniske Bugt.
Der er i Ö.’s mellemste Del kun faa Steder,
hvor Fjeldgrunden danner højere Partier;
Landskabets Ujævnhed skyldes det rindende
Vands Erosion. Kysten er en Skærgaardskyst,
der ved Kvarken mødes med Skærgaarden paa
den svenske Side. Ejendommelig for Ö.’s
Kystland er Hævningen, der beløber sig til c. 1 m i
et Aarhundrede, og som stadig finder Sted.
Som Følge af det grundede Kystvand har
Hævningen ytret sig ved Tørlæggelsen af betydelige
Arealer, og den sydlige Del af Ö., der er
ganske jævn og opfyldt af vekslende Skove og
Moser, bærer endnu tydelig Præget af at være
hævet Havbund. Det nøgne Grundfjeld træder
kun faa Steder frem i Dagen i Ö. Af
betydeligere Bjergdrag nævnes foruden Landryggene
kun Ounasselkä i den nordlige og Kainuunselkä
i den sydlige Del af Landskabet; de udgaar
begge fra Maanselkä. Vandskellet mellem
Vandløbene hæver sig ikke meget over det
øvrige Terrain og optages mest af Moser og
spredte Fjeldknuder samt mod N. af
Sandstrækninger. De vigtigste Vandløb er Kemi-,
Simo- og Iijoki, Oulujoki (Ule älv), Pyhä-,
Lesti- og Kyronjoki. Af Søerne nævnes
Uleträsk, Kemijärvi, Ylikitka, Simojärvi,
Pyhäjärvi, Lestijärvi, Alvajärvi, Lappajärvi og
Evijärvi. Planteverdenen er bedst udviklet S. paa,
dels af klimatiske Grunde, dels fordi
Jordbunden her er leret, medens den N. paa er mere
sandet. I det sydl. Ö. samt paa Øerne træffes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free