- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
870

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Östergötlands Len - Øster-Herred - Österjökel - Østerland - Østerlandsmissionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i noget andet Län, og paa Papirindustriens
Omraade følger Ö. L. umiddelbart efter Göteborgs
och Bohus Län. Desuden fabrikeres Klæde,
Bomuldsvarer, Maskiner og Støbegods.
Industrien sysselsatte (1924) 21266 Arbejdere, og
Værdien af de fremstillede Varer var 229,6 Mill.
Kr. Handel og Samfærdsel fremmes ved et
Jernvejsnet paa 742 km, hvoraf 202 km
Statsbane, 127 km normalsuoret og 413 km
smalsporet Privatbane. Der findes (1924) 4021 km
Veje. Handelsflaaden bestod 1924 af 55 Damp-
og Motorskibe paa i alt 25095 Nettotons og 24
Sejlskibe paa i alt 1256 Nettotons. Havnene
blev 1925 anløbet af 7136 Skibe paa i alt 118356
Nettotons. Af Kanaler fremhæves
Östgöta-Linien af Götakanal samt Kindakanal. Gode Havne
findes saavel ved Østersøen som Vättern. —
Hovedstad i Ö. L. er Linköping. I retslig
Henseende deles Länet i 7 Domsagor med 10
Tingslag under Göta hovrätt. I administrativ
Henseende deles det i 6 Fogderier og 22
Landsfiskalsdistrikter. Der findes 7 Stæder
(Norrköping, Linköping, Söderköping, Motala,
Vadstena, Skänninge og Mjölby), 1 Köping
(Valdemarsvik), 6 Municipalsamhällen og 145
Landsogne. I gejstlig Henseende tilhører Länet
Linköpings Stift med Undtagelse af Kvarsebo Sogn,
der hører til Strängnäs Stift. Der findes 15
Provstier, 103 Pastorater, 141 Landmenigheder,
11 Bymenigheder og 1 blandet Land- og
Bymenighed. Folkeskolen havde (1924) 402
Lærere, 799 Lærerinder og 33165 Elever,
Fortsættelsesskolerne 5300 Elever. Ö. L. fik i Hovedsagen
sit nuværende Omfang 1719, da Vadstena og
Linköpings Län forenedes til eet, Linköpings
Län eller Ö. L.
M. H-n.

Øster-Herred, Bornholms Amt, begrænses
mod V. af Nørre-Herred, mod S. af Vester- og
Sønder-Herred og omgives for øvrigt af
Østersøen. Det er det mindste af de bornholmske
Herreder; fra NV. til SØ. har det en
Udstrækning af 20 km, medens dets største Bredde kun
er c. 8 km. Bortset fra Købstaden Svaneke,
som ligger i Herredet, er dettes Areal 125,9
km2, og 5. Novbr 1925 havde det 7142 Indb.
(1921: 6924, 1901: 6231, 1850: 4948, 1801: 3743),
altsaa 57 pr. km2. Det hører helt til Øens
Granitplateau; i den sydøstlige Del ligger det stærkt
kuperede Parti Paradis- og Helvedesbakkerne,
hvis højeste Punkt er 113 m. Flere smaa
Vandløb søger mod NØ. ud til Kysten. Herredet har
en Del Skov. I øvrigt henvises til Artiklen om
Bornholm. Agerjorden er gennemgaaende god,
idet der kun gaar 6,6 ha paa 1 Td. Hartkorn,
men der er en Del Hede, Stenmark og Klit. Af
hele Arealet var (1919) 9759 ha Ager, Eng,
Græsgang, Have o. l., 20 ha Tørveskær, 1374 ha
Skov og Plantage, 762 ha Hede, 470 ha Vej,
Jernbane, Byggepladser o. l., 171 ha udyrkelig
Grund og 30 ha Vandareal. Det dyrkede Areal
benyttedes 1924 saaledes: til Kornsorter til
Modenhed 4041 ha (der dyrkes dobbelt saa megen
Hvede som Rug), til Rodfrugter 1291 ha,
anden Høstafgrøde 35 ha, Brak 825 ha, til
Grønfoder, Høslæt og Græsning 2955 ha; desuden
var der 174 ha Høslæt uden for Agermarken.
Af de vigtigste Husdyr fandtes der 1924: 2031
Heste, 10771 Stkr. Hornkvæg, 555 Faar og 11710
Svin. Herredet omfatter 4 Sogne under Bornholms
østre Provsti (Kbhvn’s Stift). I verdslig
Henseende hører det til 26. Retskreds (Neksø
Købstad og Sønder-Herred samt Aakirkeby
Købstad med Svaneke Købstad og Ø.-H. samt
Christiansø) med Hovedtingsted og Dommer i Neksø
og Bitingsted i Svaneke, og til 18. Politikreds
(hele Bornholm) med Politimester i Rønne. —
Gennem Herredet gaar Privatbanen
Aakirkeby-Gudhjem.
(H. W.). M. S.

Österjökel, ældre Navn paa Eyjafjalla
Jökull
(s. d.).

Østerland, se Orient.

Østerlandsmissionen har sin Arbejdsmark
i Syrien, i Kalamundistriktet NØ. f.
Damaskus, med Byerne Deir Atiyeh, Nebk,
Karjatèn, Jabrud, Hafar og Sadad som
Missionsstationer, hvortil Damaskus er kommet i
1921. Kalamundistriktet er paa c. 2000 km2
udpræget Højland med et for Europæere ret
usundt Klima. Den fastboende Befolkning i
Distriktet anslaas til c. 150000; hertil kommer
saa Beduinerne, som strejfer om i større og
mindre Flokke og jævnlig foretager
Plyndringer og Overfald rundt omkring. Sproget er
Arabisk. Der er store religiøse Modsætninger
mellem Muhammedanerne, som udgør 3/4 af
hele Befolkningen, paa den ene Side, og de
forskellige indbyrdes uenige og stridende
kristne Samfund — græsk-ortodokse, syriske og
katolske Kristne — paa den anden Side. Blandt
de Kristne inden for den græsk-ortodokse og
den syriske Kirke er det lykkedes
Romerkirken at vinde en Del Tilhængere, saaledes
at der er dannet »unerede« Samfund, der
anerkender Roms og Pavens Overhøjhed, men
i øvrigt har faaet Lov til at beholde de fleste
af deres Ejendommeligheder: Kirkesprog,
Ritual, Fester og Helgener — ja endog gifte
Præster.

Den evangeliske Mission i disse
Egne begyndte for henimod 100 Aar siden
gennem amerikanske
Presbyterianeres Arbejde
. Oprindelig var det tænkt
udelukkende som Muhammedanermission — men
man indsaa snart Nødvendigheden af at prøve
paa at vække Liv i de østerlandske
Kirkesamfund, som Muhammedanerne saa ned paa med
Foragt. Forsøg paa at fremkalde en
Reformation inden for disse stødte paa haard
Modstand — de vandt nogle, men i Stedet for, at
der gennem disse kunde komme nyt Liv i de
gamle Menigheder, blev de tvungne til at
forlade deres Kirkesamfund og danne smaa
evangeliske Menigheder. Dette Arbejde blev senere
overtaget af den irske
presbyterianske Mission
under Ledelse af Mænd som
Dr. Crawford og Pastor Stuart Crawford, og
efter disse blev Arbejdet overtaget af den
danske Ø.
den 1. Juni 1905. I de 5 Byer,
som de Danske fik overdraget — Jabrud, Nebk,
Deir Atiyeh, Hafar og Karjatèn — fandtes en
kristen Menighed paa c. 120 Medlemmer, og i
alle Byer med Undtagelse af Hafar fandtes
Skoler med Børn baade fra de kristne og fra
muhammedanske Hjem. Fem indfødte
Medarbejdere gik ind under den nye Ledelse for
Arbejdet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0888.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free