- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
871

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerlandsmissionen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ø. blev stiftet den 10. Marts 1898 ved et
Møde, som blev afholdt i Svendborg i
Anledning af Pastor Ejnar Prip’s Udrejse til
Palæstina. En Rejse, Prip for sit skrøbelige
Helbreds Skyld havde foretaget til Orienten havde
vakt hans levende Interesse for
Østerlændingene, og efter et Møde med den senere
Lægemissionær i Nordindien Dr., Frk. Marie Holst
følte han det som et personligt Kald at drage
ud som Missionær. Først tænkte han paa at
tilbyde sig til Det danske Missionsselskab, men da
man var betænkelig ved at udsende ham til
Indien med det svagelige Helbred, han havde, blev
det gennem Prip’s Fader ordnet saaledes, at han
foreløbig kunde opholde sig i det »Syriske
Waisenhus« i Jerusalem, indtil han kom ind i
Forholdene i disse Egne og fik Klarhed over,
hvor han skulde være. Et Udvalg med
Missionshistorikeren, Pastor A. H. V. Sørensen
(s. d.) som Formand blev dannet ved nævnte
Møde i Svendborg, repræsenterende de
»Kredse«, der ønskede at staa bag ved Prip’s
Arbejde. Efter 4—5 Aars Ophold i Jerusalem, der
blev en god og lærerig Forskole til den senere
Gerning, bosatte Prip sig i Karjatèn, hvor den
presbyterianske Mission havde haft en Smule
Mission, som nu blev overgivet til Prip. I Oktbr
1901 blev Dr. Fox Maule og Hustru
udsendt for at virke i Lægemissionens Tjeneste
paa Ø.’s Arbejdsmark, og da Kalamundistriktet
i 1905 blev overgivet til Ø., stod ogsaa de
parat til efter en forberedende Uddannelsestid
i Damaskus at gaa ind i et selvstændigt
Arbejde. Deir Atiyeh blev udset til
Hovedstation, og her bosatte Pastor Prip og Dr.
Fox Maule sig tillige med Sygeplejersken Frk.
Laursen, der skulde hjælpe til paa
Klinikken. Frk. Svanenskjold, der nogle Aar
forinden var kommet til Syrien, udsendt af
»Kvindelig Missions Arbejdere«, bosatte sig i
Nebk for derfra at lede Skolearbejdet. Trods
det store Arbejde, som hermed blev lagt hen
til Ø., glemte man dog ikke det, der for Prip
havde staaet som den store Opgave — at
bringe Evangeliet til Ørkenens frie Sønner,
Beduinerne, men at de havde deres Udgangspunkt
i kristne Menigheder gav dem Grund under
Fødderne over for den tyrkiske Regering, der
var uvenlig stemt over for al Mission blandt
Muhammedanerne. Ofte var der
Vanskeligheder med de tyrkiske Embedsmænd, ligesom
ogsaa Katolikkerne søgte at lægge dem
Hindringer i Vejen. Prædikearbejdet i
Distriktet havde Pastor Prip, bistaaet heri af
indfødte Hjælpere. Lægearbejdet kunde
gøres ud fra Deir Atiyeh — naar man undtager
de fjernere liggende Byer som Hafar og
Karjatèn, hvortil Dr. Fox Maule derfor foretog
Rejser. Paa Klinikken behandledes 1906 2552
Patienter; 2 Aar efter var dette Tal steget til
7621, og af disse var 58 % Muhammedanere.
Man indsaa snart, at det var nødvendigt for
Arbejdet at faa et Hospital, som man
besluttede at bygge i Nebk, der var
Distriktets Hovedstad og den lokale Myndigheds Sæde.
Forskellige Vanskeligheder og politiske
Forhold gjorde, at det varede mange Aar, før
denne Plan blev realiseret. Fra 1913 fik man ansat
en indfødt, kristen Læge, Dr. Da’ud Katibe i
Nebk som Læge og Evangelist, og samme Aar
blev Sygeplejersken Frk. Lauritsen
udsendt. Pigeskolearbejdet stod
overfor den særlige Vanskelighed, at det var
vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med
kvalificerede, indfødte Lærerinder. En værdifuld Hjælp i
Skolearbejdet fik man i cand. mag. Alfred
Nielsen
, som sammen med sin Hustru blev
udsendt 1911.

Den Uro, der var i det tyrkiske Rige,
først i Anledning af Ungtyrkernes
Revolution 1908—09, derpaa under Krigen mellem
Italien og Tyrkiet 1911—12 og senere
under Balkankrigen, der udbrød i Slutningen af
1912, mærkedes ogsaa i Syrien og
vanskeliggjorde Missionsarbejdet. Det kunde dog
fortsættes uden Afbrydelse, indtil Verdenskrigen
kom (1914) og tvang alle Missionærerne til at
forlade deres Gerning og rejse hjem til
Danmark. Først 1919 kunde de vende tilbage for
at deltage i det Hjælpearbejde, som blev
udført for at støtte de mange Nødlidende i
Syrien, hvor Nøden var uhyggelig stor.
Skolearbejdet kom i Gang 1920 under
Missionærernes Ledelse. 1924 fandt en betydelig
Udvidelse af dette Arbejde Sted, idet man kunde
indvie et Skolehjem i Nebk, der kom til
at tjene som Bolig for de danske, der har med
Skolearbejdet at gøre, og for de syriske
Lærerinder og Elever, der har deres Hjem i andre
Landsbyer. Lægearbejdet blev fortsat paa
Klinikkerne i Nebk med en ny, dansk Læge,
Dr. H. Møller, som Leder af Arbejdet. I
Sommeren 1923 indsamledes 1/4 Mill. Kr. i
Danmark til Hospitalet, som blev indviet den
17. Maj 1927. I Slutningen af 1921 flyttede Alfred
Nielsen til Damaskus, for at begynde et
nyt Arbejde blandt Muhammedanerne der.
Arbejdet er udført ud fra et Læseværelse, hvor
der ogsaa holdes mindre Møder. Her har Ø.
set de første Frugter af Arbejdet blandt
Muhammedanerne, idet Abu Ibrahim med Familie
blev døbt 1925. Arbejdet her er paa Grund af
Muhammedanernes Fanatisme meget vanskeligt
— p. T. er det standset, og Alfred Nielsen og
Hustru har for en Tid maattet forlade Byen.

Verdenskrigen medførte, at Syrien kom
under Frankrig — paa mange Maader et Gode
for Missionen. I Vinteren 1925—26 udbrød
imidlertid en Opstand, idet Druserne rejste sig mod
Franskmændene. Det blev en Tid fuld af Uro
og Spænding for Missionærerne, da
Kalamundistriktet var Skuepladsen for mange af
Kampene. Hen paa Sommeren lykkedes det dog
Franskmændene helt at undertrykke Oprøret.
— Ø. har haft en jævn og rolig Udvikling
Indtil sin Død 1911 stod Vilh. Sørensen som
den myndige og dygtige Leder af
Hjemmekomiteen. Da man, efterhaanden som Arbejdet
voksede, følte Nødvendigheden af en fastere
Organisation, blev der udarbejdet en Del
Regler for Missionen ude og hjemme, hvis
Hovedtanker er følgende: Ledelsen paa
Missionsmarken ligger hos Missionsraadet, der
bestaar af 3 Medlemmer, valgte af
Missionærerne. Dette Raad fører Tilsyn med Arbejdet,
leder Administrationen, antager og afskediger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0889.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free