Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerlandsmissionen - Østerlars Kirke - Österlind, Erik Allan - Österling, Anders Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
syriske Medarbejdere og har
Medbestemmelsesret ved Antagelse og Afskedigelse af
danske Missionærer.
Missionærforsamlingen, som bestaar af alle arbejdende
Missionærer, samles mindst 4 Gange om Aaret til
Drøftelse af Arbejdet og vælger
Missionsraadet. Ledelse hjemme:
Hjemlandsudvalget bestaar af indtil 18 Medlemmer, hvoraf
mindst Halvdelen skal være Lægfolk. Dette
Udvalg har Ansvar for de indkomne Midler, og
afgør alle Spørgsmaal vedrørende det hjemlige
Arbejde. Det vælger Formand og et
Forretningsudvalg. Paa lignende Maade som med
andre Missionsselskaber findes der en Række
»Kredse«, som aandeligt og økonomisk staar
bag ved Arbejdet.
Missionærernes Antal er 16 (incl. Hustruer),
syriske Medarbejderes Antal 29 og
Menighedsmedlemmernes Antal c. 180. Indtægten til
Arbejdet c. 130000 Kr om Aaret.
Efter Pastor Vilh. Sørensen’s Død 1911 blev
Professor Nyholm valgt til Formand og virkede
som saadan til Begyndelsen af 1927,
Næstformanden Pastor Siegumfeldt overtog da
midlertidigt Formandshvervet, indtil Provst S. Nyholm
1928 overtog Formandsposten. Som Sekretær
virkede Pastor Siegumfeldt fra 1898—1920,
Pastor H. F. Jørgensen fra 1920—24 og endelig
Pastor Juul-Sørensen fra 1924. (Litt.: Chr.
Siegumfeldt, »Ø.«, I—II [Kbhvn 1923-27];
Alf. Nielsen, »Bag Libanons Bjerge« [Kbhvn
1918]; samme, Skildringer af syriske
Medarbejdere«, I—III; samme, »Min Ven
Sjejken« [Kbhvn 1923]; samme, »Lysner det?«
[Kbhvn 1926]. Selskabets Blad er »Ø.«).
H. C.
Østerlars Kirke (Østerlarsker), Sogn
og Stationsby i Bornholms Øster-Herred.
Kirken, der er den største af Bornholms 4
Rundkirker, ligger 5 km S. f. Gudhjem og 12 km
VNV. f. Svaneke; den er opført i romansk Tid,
rimeligvis i Begyndelsen af 13. Aarhundrede,
af Kamp med Anvendelse af Cementsten; de
svære Støttepiller ved Ydermuren er dog fra
en senere Tid, og Korrundingen vistnok ogsaa.
Kirkens ydre Gennemsnit er c. 16 m, og den
har 3 Stokværk, i Midten en hul Pille c. 6 m
i Gennemsnit, saa at Kirkerummets Bredde
indskrænkes til knap 4 m. Øverst paa Ydermuren
er der en Vægtergang, men nu uden
Murtinder. I øvrigt har Kirken mange interessante
Enkeltheder baade i Bygning og Udstyr, bl. a.
Kalkmalerier. Uden for Kirken staar en
Runesten fra c. 1070. En anden fra samme Tid er
(1921) opstillet i Vaabenhuset.
I det paa Naturskønhed rige Sogn ligger lidt
S. f. Kirken den begyndende Stationsby med
Jernbanestationen (Østerlars) paa
Aakirkeby-Allinge Banen, og her er Telefonstation og
Postekspedition; endvidere er der
Andelsmejeri, Købmandshandel, Forsamlingshus med
Afholds-Restauration m. m. Nordligt i Sognet
ligger Proprietærgaarden Lensgaard.
M. S.
Österlind [’östərlind], Erik Allan, svensk
Maler, f. 2. Novbr 1855 i Stockholm. Han gik
1874—75 paa Akademiet hjemme, var 1877—80
paa École des beaux-arts i Paris, vilde under
Cavelier være Billedhugger, men begyndte 1880
paa egen Haand Akvarelmaleriet. Vinteren
1877—78 var han i Paris. Han groede fast i
Frankrig, levede i Paris, ude paa Landet eller
ved Kysten (Bretagne), tog sine Motiver derfra
og blev fransk i sit maleriske Snit. Et Arbejde
som »Til Barnedaab« fra 1886 (udstillet paa
den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1888, købt
af den finske Kunstforening) viste hans
betydelige Evner: Livfuldhed i Karakteristikken af de
mange Ungpigeskikkelser, Kækhed i Opfattelse
og malerisk Foredrag, men ogsaa en vis
tillært Flothed i Gengivelsen af de maleriske
Fænomener (de kalkede Solpletter etc.). Fra
samme Aar er »Ulykkestilfældet«, der kom til
Göteborgs Museum. Andre kendte Arbejder er
bl. a. »Sørgehuset«, Interiør fra Bretagne (1887
købt af den franske Stat, ligesom
»Vandingsplads« [1909], »Bondekoner fra Bretagne« [1913,
Luxembourg-Museet] m. m.), »Paa Grinden«,
Akvarellen »Langfredag i Spanien« (i det hele
mange og koloristisk fine Akvarelstudier),
»Rottefangeren fra Hameln« (Göteborgs Mus.),
Akvarellen »Komalkning« (smst.) etc. For en
Kirke i Bretagne malede Ø. en Altertavle, for
Katarina Realskole i Stockholm Triptychon’et
»Livets Vaar«. Ogsaa gode Portrætter.
A. Hk.
Österling [’östərliŋ], Anders Johan,
svensk Forfatter, f. 13. Apr. 1884 i Helsingborg,
Student i Lund 1904, Licentiat 1914, fra 1909—19
ansat ved Universitetsbiblioteket. Allerede i sit
Rusaar udgav han sin Digtsamling »Preludier«,
som vakte megen Interesse paa Grund af sin
nye Tone, og den fulgtes af »Offerkransar«
(1905), Dramaet »Nattens röster« (1906),
»Hälsningar« »Årets visor« (begge fra 1907). Hvad
der gjorde disse Digte saa kære for den
svenske Ungdom, er for det første den Ynde og
Følsomhed, som præger dem, og dernæst den
Skønhedslængsel og Kundskabsfylde, som giver dem
Indhold. Fra Digtsamlingen »Blommande träd«
(1910) over »Facklor i stormen« (1913)
indtil »Sånger i krig« (1917) spores en Trang til
at gribe dybere ned i Virkeligheden, og der
opstaar et Tungsind, som er fremmed for hans
første Digtning, og som heller ikke senere har
sat Spor i hans Produktion, der kan siges at
indledes med den henrivende »Idyllernas bok«
(1917) og »Jordens heder« (1927). Ö. havde i flere
Aar været Medarbejder ved »Göteborgs handels-
och sjöfartstidning«, men 1919 flyttede han til
Stockholm, da han knyttedes til »Svenska
Dagbladet« og indvalgtes i Svenska Akademien.
»Dagens gärning« I—II (1919—26) giver et
fyldigt Udvalg af hans Aviskronikker i begge
Aviser, hvorimod han i »Människor och landskap«
(1910), »Tidsstämningar«, »Levant. Skildringar
från en medelhavsresa« (1924) har givet større
litterære Essays og Rejseminder, og i »Nicolovius
(Nils Lovén) och Söderslätt«, har givet en
ypperlig Skildring af skånsk Præstegaardsliv
(1925). Om de svenske Digtere K. A. Melin
og C. A. Hagberg har han udgivet
Monografier 1920 og 1921, og i de sidste Aar har han
enten personlig eller ved andre beriget den
svenske Oversættelseslitteratur med forskellige
af de ældre eller nutidige Forfatteres
ypperste Værker. Hans »Valda dikter« udkom 1914
og 1919, hans »Samlade dikter«, 1—6, i 1925.
O. Th.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
