- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
890

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Enhedsstat med streng Centralisation og med
afgjort Hævdelse af Tyskhedens Overvægt.
Resterne af Landsdelenes Selvstyre forsvandt,
Adelen mistede næsten alle sine Privilegier.
Allerede 1781 kundgjorde han et Toleranceedikt for
Protestanterne og forbedrede ogsaa Jødernes
Stilling, medens han forbød Biskopperne at
have umiddelbar Forbindelse med Paven og kun
tillod dennes Buller at offentliggøres med
Statsregeringens Billigelse. Af 2000 Klostre opløstes
738 med tilsammen 36000 Munke og Nonner (af
i alt 63000). Livegenskabet afskaffedes i
Böhmen og i de egentlige Arvelande, og ny Civil-
og Straffelovbøger udkom 1787—88, i
Virkeligheden Omarbejdelser af Lovbøger fra Moderens
Tid; derved blev bl. a. Dødsstraffen væsentlig
indskrænket. Udadtil gik hans Bestræbelser ud
paa at afrunde sine Lande ved at tilbytte sig
Bayern imod Belgien (1784), men denne Plan
hindredes af Frederik II af Preussen og det
nystiftede tyske Fyrsteforbund. 1788 sluttede
han Forbund med Katharina II om at dele
Tyrkiet, men Forsøget herpaa faldt kun lidet
heldig ud. Endelig gav Misstemningen med hans
vilkaarlige Styrelse sig Luft i en ligefrem
Opstand i Belgien 1789, hvis Løsrivelse aabent
kundgjordes, og i Ungarn blev Uroen saa stærk,
at han maatte skynde sig at kalde næsten alle
sine Reformer tilbage for dette Riges
Vedkommende. Hans Regering endte derfor som en
fuldstændig Skuffelse. Josef’s Broder og
Efterfølger Leopold II (1790—92) skyndte sig at
slutte Fred med Tyrkiet og dæmpede
Opstanden i Belgien ved Eftergivenhed, samt tilsagde
Ungarn Løfte om Agtelse for dets Ret. Hans
Søn Frants I (1792—1835) maatte i den
første Halvdel af sin Regering mod Frankrig føre en
Række Krige, der for største Delen kun bragte
Nederlag og Landafstaaelser, men som dog
endte med at skaffe Monarkiet en mindre
Udvidelse og et fuldt afrundet Landomraade (668.000
km2 med 28 Mill. Indb.). Ved Freden i Campo
Formio 1797 (stadfæstet 1801 ved Freden i
Lunéville) tabtes Belgien og Lombardiet, men til
Gengæld vandtes Venetien og Dalmatien. Ved
Landfordelingen i Tyskland 1803 fik Ø.
Bispedømmerne Trient og Brixen i Tirol, men maatte
afgive Breisgau til den fordrevne Hertug af
Modena; den ligeledes fordrevne Storhertug af
Toscana fik Ærkestiftet Salzburg. 1805 efter
Slaget ved Austerlitz tabtes igen Venetien og
Dalmatien samt Tirol, medens Salzburg
tilknyttedes som Plaster paa Saaret. 1809 medførte
Slaget ved Wagram Opgivelsen af Salzburg og
nogle Grænsestrøg til Bayern, af Vestgalizien,
som var vundet 1795 ved Polens tredje Deling,
til det ny oprettede Storhertugdømme Warschau
og af Krain, Istrien og Kroatien til Frankrig,
som deraf dannede de illyriske Provinser. Men
1814 fik Ø. næsten alle de tabte Lande — med
Undtagelse af Belgien og Breisgau — tilbage og
dertil Venetien. I Stedet for den tyske
Kejserværdighed, som Kejseren 1806 maatte frasige
sig, efter at han 1804 havde tillagt sig Titlen
»Kejser af Ø.«, tildeltes der Ø. Forsædet i det
nystiftede tyske Forbund. Derimod havde den
langvarige Krigstilstand til Følge, at der 1811
maatte gøres Statsbankerot (ligesom i Danmark
1813) med Nedsættelse af Sedlernes Værdi til
en Femtedel og 1816 foretages en tvungen
Konvertering af Statsgælden.

1815-1918.

I en Menneskealder efter 1815 var Ø. under
Metternich’s Styrelse en af Bærerne for den
hellige Alliances Idé, og dets Regering virkede
trolig baade udad- og indadtil i dens
reaktionære Aand. Udadtil blev Maalet at opretholde
Wien-Kongressens Bestemmelser, der i saa
væsentlig en Grad var Metternich’s Værk, saa at
ikke blot de der fastslaaede Landegrænser blev
ved at bestaa, men ogsaa de landsfaderlige
Styreprincipper blev overholdt. Paa de
Stormagtskongresser, som 1820 ff. greb ind mod de i
Sydeuropa 1820 ff. skabte frie Forfatninger, var
det Metternich’s Politik, der sejrede, og ogsaa
efter Julirevolutionen 1830 var det østerrigske
Tropper, der standsede Oprørsbevægelsen i
Italien, ligesom Ø. var den ledende Magt i
Bestræbelserne for at holde Frihedsrøret nede i det
øvrige Tyskland. Ud fra de samme
Grundsætninger indlemmede det 1846 med
Delingsmagternes Samtykke Fristaten Krakau i Ø. Indadtil
blev disse Principper haandhævet konsekvent,
ikke mindst ved Hjælp af en utaalelig Censur.
Nogle Tilløb gjordes vel til Ophjælp af
Folkets elendige økonomiske Kaar og af Statens
ødelagte Finanser; men det blev ved Tilløbene.
Systemet, hvorefter alt skulde holdes i den
størst mulige Ro, hindrede en kraftig
Reformlovgivning, og Stænderne i de tysk - slaviske
Landsdele var saa godt som betydningsløse. I
1840’erne opstod en Gæring, navnlig af national
Karakter, i Ungarn, de slaviske Lande og
Lombardiet og Venetien. I 1835 havde Ferdinand I
afløst Kejser Frants.

Revolutionsaaret 1848 bragte derfor ogsaa
Rystelser, som næsten truede Monarkiet med
Opløsning. 13. Marts udbrød i Wien en Opstand,
som efter ringe Kamp endte med, at der
indrømmedes Pressefrihed og Borgervæbning, samt
lovedes Indkaldelse af en Rigsforsamling.
Metternich afskedigedes og flygtede til London.
Straks efter tiltvang Ungarn sig Genoprettelsen
af sin politiske Selvstændighed med et særskilt
Ministerium, medens Lombardiet—Venetien
18. Marts greb til Vaaben for at rive sig løs,
og Tschekkerne gjorde Paastand paa at faa et
nyt bøhmisk Rige genoprettet. Den Forfatning,
som Regeringen kundgjorde 25. Apr., vandt ikke
Bifald hos Befolkningen i Wien, og man
tiltvang sig 10. Maj Indkaldelse af en ny
grundlovgivende Forsamling, medens Hoffet flygtede
til Innsbruck for at unddrage sig
Folkestemningens Tryk. 22. Juli aabnedes Rigsdagen, men
først 12. Aug. vendte Kejseren tilbage til sin
Hovedstad. Imidlertid var Böhmen allerede i
Juni bragt til Lydighed, efter at Windischgrätz
havde bombarderet Prag, og i Norditalien var
Ø.’s Magt genoprettet og hele Lombardiet
underkastet efter Radetzky’s Sejr ved Custozza
25. Juli. Den Forfatning, Magyarerne havde
opnaaet for Ungarn, tilfredsstillede ikke
Kroaterne, til hvis nationale Selvstændighedskrav der
intet Hensyn var taget, og de rejste sig mod
Ungarerne under Ledelse af Jellacic, der fandt
Støtte hos Kejseren. Wiens Befolkning, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0908.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free