- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
908

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østgrønlandsoverenskomsten - Östgötaloven - Östhammar - Østislandske Polarstrøm - Østkap - Østkinesiske Hav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naturligvis ændres forinden, dersom Parterne er
enige derom.

Adgangsrettigheder svarende til dem, som
ved Overenskomsten indrømmedes Norge,
havde den danske Regering forud ved Kundgørelse
af 5. Juli 1924 tildelt danske og islandske
Statsborgere, og lignende Rettigheder gav den
senere (1925) ogsaa britiske og franske
Undersaatter.

Ved Noter, der udveksledes samtidig med
Ø.’s Undertegning, forbeholdt Danmark og
Norge sig hver især »sit principielle Syn paa de
Spørgsmaal vedrørende Grønland, som ikke er
omhandlet i Overenskomsten, saaledes at ved
den intet er præjudiceret og intet opgivet eller
forspildt«. Disse indbyrdes modstridende
Noter, som ikke indeholder nogen Aftale, siger
ikke, at Ø. skal være uden Betydning for
Norges Stilling til den danske Højhedsret over
Østgrønland, som den norske Regering siden
1922 nægter at have anerkendt trods de
foreliggende i modsat Retning pegende
Kendsgerninger, f. Eks. den norske Udenrigsministers
Erklæring af 22. Juli 1919. Da Noterne ikke
indeholder Løfter eller Tilsagn, betyder de
endvidere ikke, at hver af Parterne skal afholde
sig fra Skridt, der strider mod den anden Parts
principielle Synspunkt, nemlig at Østgrønland
er dansk, henholdsvis at Norge ikke mener at
have anerkendt Danmarks Højhedsret.
Tværtimod har Danmark i sin Svarnote netop
forbeholdt sig at hævde sin principielle Opfattelse
og afvist den norske. Endelig kan Noterne
heller ikke yde Bidrag til Overenskomstens
Fortolkning, da de udtrykkelig kun drejer sig om
Spørgsmaal, som ikke er omhandlede i den.
Derimod har Noterne den Betydning at
fastslaa, at Overenskomstens Formaal er at
tilvejebringe en Løsning af visse praktiske
Spørgsmaal, især vedrørende Jagt- og
Fiskeri-Interesserne, at styrke det venskabelige Forhold
mellem Landene, og at understrege, at
Danmark ikke har villet anerkende den nye
norske Teori om, at Østgrønland skulde være
Ingenmandsland.

Ved Ø. fik norske Fangstmænd paa ubeboet
østgrønlandsk Omraade Adgang til en vis ikke
ellers udnyttet Fangst og Jagt, hvis økonomiske
Værdi er anslaaet til 60000 Kr. aarligt, samtidig
med, at Danmark helt igennem sikrede
Grønlændernes egne Interesser. Overenskomsten
gjorde Ende paa den skarpe Grønlandsstrid
mellem Danmark og Norge og udjævnede
Tvisten om den af Norge bestridte Anerkendelse af
Danmarks Højhedsret over Østgrønland, uden
at Norge afgav nogen udtrykkelig Erklæring
herom. (Litt.: Knud Berlin i »Gads
Danske Magasin« [Kbhvn 1924], S. 257—68; Frede
Castberg
, »Østgrønlandsavtalen« [Oslo 1924];
samme i Revue Générale de Droit
International Public, 2ième série
[Paris 1925] VII,
163—93; Gustav Rasmussen i »Juridisk
Forenings Aarbog« [Kbhvn 1927] S. 47—69;
samme i Revue de Droit International et de
Législation comparée, Sième série
[Paris og Haag
1927], VIII, 293-321 og 656-696).
G. R.

Östgötaloven [’östjø.ta-] er Navnet paa en
middelalderlig Retsbog, som indeholder en
Optegnelse af den i Östergötland gældende Ret,
og den er saaledes ikke, som Ordet antyder,
nogen egentlig Lov. Den antages at være
forfattet i Aarene mellem 1286 og 1303 med
Benyttelse af en noget ældre Optegnelse af
lignende Art og er bevaret i et Haandskrift (i det
kgl. Bibliotek i Stockholm) fra Midten af 14.
Aarh. Dens Indhold var foruden i Östergötland
bl. a. ogsaa gældende paa Öland.
P. J. J.

Östhammar, By i Mellemsverige,
Stockholms Län, ligger 100 km NNØ. f. Stockholm
ved den smalle Ö. Fjord. (1926) 1043 Indb. Ö.
er en ubetydelig By med Træhuse. Skibsfarten,
der tidligere var betydelig, er i Tilbagegang,
paa Grund af at Havnen stadig bliver mere
lavvandet. Handelsflaaden bestod 1925 af 4 Damp-
og Motorskibe paa i alt 461 Nettotons.
Vigtigste Erhverv er Handel, Haandværk, lidt
Industri og Landbrug. Ö. er en meget gammel By,
hvis Stadsprivilegier blev udfærdiget af Kong
Albrecht 1368. Byen afbrændtes 1719 af
Russerne og hærgedes 1795 af Ildebrand. — I
Nærheden af Ö. laa i Middelalderen Slottet
Östhammarshus, der brændtes af Danskerne 1434.
Ruinerne ses endnu.
M. H-n.

Østislandske Polarstrøm. Den Ø. P. maa
betragtes som en Gren af den østgrønlandske
Polarstrøm (s. d.). Den strømmer ned langs
Islands Østkyst, som den kan blokere med svær
Havis, og naar mod SØ. næsten til Færøerne
og mod Øst halvvejs fra Island over til Norges
Kyst. Det er dog yderst sjælden, at den fører
Is med sig saa langt. Strømmen har om
Vinteren og om Foraaret en stærkt afkølende
Indflydelse paa Færøerne, og dens større eller
mindre Udbredelse Øst efter har sikkert ogsaa
Indflydelse paa Klimaet i Nordeuropa. (Litt.:
Martin Knudsen, »Havets Naturlære«
[1905]).
G. F. H.

Østkap (Vostoshni Noss, Kap
Deshnev
), Asiens østligste Punkt, ligger under 190°
10′ ø. L. og dannes af en 768 m høj
Klippemasse, der ligger paa den yderste Spids af en
Odde, som fra Tschuktscher Halvøens
nordøstlige Hjørne rager ud i Berings-Strædet. Ø.
omsejledes første Gang af Deshnev (1649),
senere af Bering (1728).
M. V.

Østkinesiske Hav (kinesisk Tunghai d.
e. det østlige Hav), asiatisk Randhav
mellem Kinas Kyst og Riukiu-Øerne. Mod S. staar
det ved Fukien-Strædet mellem Kina og
Formosa i Forbindelse med det sydkinesiske Hav
(Nanhai). Den nordlige Del af det ø. H. mellem
Kina og Korea kaldes det gule Hav (kinesisk
Hoanghai). Herfra fører
Petshili-Strædet mellem Halvøerne Shantung og
Liaotung ind til Petshili-Bugten.
Navnet det gule Hav skyldes de store Mængder af
gult Ler, som med Hoangho føres langt ud i
Havet og farver Vandet gult. Det ø. H. har et
Areal af 1228440 km2. Dybden er langt ringere
end i de øvrige asiatiske Randhave. Fra
Jangtsekiangs Munding og N. paa indtil Hoanghos
gamle Munding S. f. Shantung Halvøen
ledsages Kysten af Grunde med 6 m Vand og
mindre, der strækker sig indtil 100 km fra
Kysten. I det gule Hav er den største Dybde 106
m, og selv i den sydlige Del af det ø. H. ligger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0926.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free