Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aabenraa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bassiner har tilsammen 3,5 ha Vandareal. Den
nye Havn, der toges i Brug 1925, er indtil 7,5 m
dyb med c. 6 ha Vandareal og 450 m
Kajlængde. Det hele Havneareal er meget stort, inkl.
Bassinerne 57,5 ha, og paa dette ligger flere af
Byens største industrielle Anlæg. — I Havnen
indgik 1926 fra Indlandet 1123 Skibe med
17615 t Ladning, deraf 713 Dampere med 8781 t
Ladning, og fra Udlandet 334 Skibe med 74429 t
Ladning, hvoraf 67 Dampere med 47402 t
Ladning; s. A. udgik til Indlandet 1127 Skibe
med 11619 t Ladning, deraf 718 Dampere med
1957 t Ladning, og til Udlandet 342 Skibe med
6164 t Ladning, deraf 61 Dampere med 696 t
Ladning. — Den hjemmehørende Handelsflaade
ved Udgangen af 1926 bestod af 5 Damp- og
Motorskibe uden Sejl med tilsammen 7654 Reg.
Tonn. og 3 Sejl- og Motorskibe med Sejl,
tilsammen 158 Reg. Tonn.; samtlige Skibe paa mindst
20 Reg. Tonn. og Tonnagen regnet brutto.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægt 1925—26 var 1226000 Kr. og dens Udgift
986000 Kr.; dens Formue og Gæld ved
Regnskabsaarets Slutning henholdsvis 3,92 og 2,94 Mill.
Kr. 1. Jan. 1927 var Vurderingen til
Ejendomsskyld 34,53 Mill. Kr., hvoraf Grundværdien 9,96
Mill. Kr.; s. A. var Bygningernes
Brandassurance 38.56 Mill. Kr.
Administrative Forhold.
Embedsmænd. Købstaden udgør et Pastorat
i Aa. Provsti, Haderslev Stift. I verdslig
Henseende hører den til 92. Retskreds (Aa.
Købstad, Sønder-Rangstrup og Rise Herreder og en
Del af Lundtoft Herred samt Varnæs Birk) og
til 68. Politikreds (samme Omraade) med
Tingsted, Dommer og Politimester i Byen.
Endvidere til Aa. Lægekreds, de sønderjyske
Amters 2. Folketings-Opstillingskreds, 5.
Landstingskreds, Aa. Skattekreds, Aa. nordre
Vurderingskreds og 7. Udskrivningskreds (160. Lægd).
Byen er Sæde for Amtmanden over Aa. Amt;
Byraadet bestaar af 17 Medlemmer, heri
indbefattet den folkevalgte Borgmester som
Formand og de 4 øvrige Magistratsmedlemmer
(Raadmænd).
Jernbane- og andre
Forbindelser. Ved Statsbanen Aa.—Rødekro, som
aabnedes 1868, fik Byen Forbindelse med den
østjyske Længdebane, og 1927 forlængedes Banen
fra Rødekro over Løgumkloster til Bredebro
paa den vestlige Længdebane. De tidligere
private Amtsbaner til Graasten og Løgumkloster
nedlagdes 1926, da de maatte drives med
Underskud. Fra Aa. udgaar ikke mindre end 9
faste Automobilruter, deriblandt til
Haderslev, Sønderborg og Flensborg; endelig er
der regelmæssig
Dampskibsforbindelse med København og to Gange daglig med
Sønderborg.
Historie. Navnet Aa. stammer utvivlsomt
fra en forsvunden Landsby »Opnør« og Aaen,
ved hvilken Købstaden ligger. Det er 1335
skrevet »Opneraa«, efterhaanden omdannet til
Openraa og Aabenraa og paa Plattysk til Openra,
Apenra og Apenrade; i den stedlige danske
Dialekt bruges endnu Formen »Affenraa«. Aa. har
antagelig først været et Fiskerleje, der paa
Valdemar Sejrs Tid er blevet Købstad, og den
maa i al Fald have haft Købstadrettigheder før
1231. Byens »Skraa« blev nedskreven paa Latin
1335 og s. A. stadfæstet af Hertug Valdemar V.
Den ældste Del af Byen er Partiet mellem Store
Torv og Sønderbro; for Enden af Vestergade
laa det ældste Slot i en Befæstningslinie om
Byen; baade denne og Slottet skal være
afbrændt 1247 af Erik Plovpenning i dennes Strid
med Abel. Valdemar Atterdag havde i sine
sidste Aar Slottet inde, men efter hans Død blev
det ved Forræderi overgivet til de holstenske
Grever. Dronning Margrethe, som 1404 var
kommen i Besiddelse af Slottet og ved Forlig 1411
havde faaet det i Pant, nedbrød det straks, og
hun menes at have paabegyndt Opførelsen af
den nye Borg Syd for Aaen, det senere
Brundlund Slot. Under Erik af Pommerns Krig med
Hansestæderne og de holstenske Grever
indtoges efter en Belejring By og Slot og
befæstedes yderligere af Erobrerne. Ved Delingen 1490
tilfaldt Aa. Kongen; men da Christian II, hvem
Aa. forblev tro imod, 1523 maatte flygte, indtog
Frederik I’s fremmede Lejetropper Slot og By
og plyndrede og brændte. 1525 pantsatte
Frederik I Aa. m. m. til Benedict Pogwisch, og ved
Delingen 1544 kom den til de gottorpske
Besiddelser; først 1713 inddroges den atter under
Kronen. — Aa. By voksede kun langsomt
(endnu 1803 var den ikke naaet til 3000 Indbyggere).
Først efter 1850 kom der nogen større
Udvikling, som dog til Dels standsede under det
tyske Herredømme, saa at Indbyggertallet i en
Periode (1867—95) endog gik ned. Henimod
Aarhundredskiftet indtraadte dog nogen
Opgang, og efter Genforeningen 1920 har der
været god Fremgang. — Mange Ildebrande
har i Tidens Løb hærget Aa. 1576 brændte den
sydlige Del og 1610 næsten hele Byen; andre
betydelige Ildebrande indtraf 1629, 1669, 1679,
1680, 1694 og 1707. Ogsaa under Krigene i 17.
Aarhundrede led Byen meget, og 1629 var der
Pest.
Da Oplandet var lille og Adgangen til det fra
Byen tilmed særlig besværlig, har Handel og
Haandværk i ældre Tid været ret ringe.
Hovederhvervene har derfor været Fiskeri og
Skibsfart. Fiskeriet i Fjorden var den
oprindelige Næringsvej og endnu i 17. Aarhundrede
betydeligt; paa denne Tid begynder ogsaa den
egentlige Skibsfart, som dog først omkring
nævnte Aarhundredes Slutning naaede en større
Udvikling, der kulminerede henimod 1750, da
Aa. havde 115 Skibe. Herefter indtraadte en
stærk Tilbagegang, særlig paa Grund af
Sveriges Forbud mod Vareudførsel paa fremmede
Skibe, og i Krigsaarene 1807—14 tog denne
yderligere Fart, saa at Handelsflaaden 1812 var
sunket til 20 Skibe. Fra 1824 kom der dog atter
en Glansperiode, navnlig efter Treaarskrigen,
og 1862 havde Aa. 81, for en Del meget store
Skibe, der i stor Udstrækning gik i Langfart
paa Verdenshavene, bl. a. paa Kinakysten.
Denne indbringende Skibsfart fortsattes endnu efter
1864, indtil Sejlskibene efterhaanden
fortrængtes af Damperne. I Tilslutning til Søfarten
florerede en Tid ogsaa Skibsbygningen. Denne
begyndtes i 17. Aarhundrede, dog først efter 1820
i større Stil. 1840 beskæftigede de to daværende
Værfter c. 200 Tømrere, senere kom der flere
Værfter til, og Skibsbygningen i Aa. blev
berømt langt ud over Landets Grænser. Efter 1870
gik imidlertid denne Virksomhed ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
