- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
384

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig (Historie) - Frankrig - Franskgrønt - Fransk Guinea - Fransk Indokina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forpligteiser. For at skaffe F. »produktive Panter«
lod Poincaré i Begyndelsen af 1923 franske
Tropper i Forening med belgiske besætte
Ruhrdistriktet med det Formaal at udnytte dette
saa meget som muligt gennem Kommissioner af
Ingeniører. Tyskerne forhindrede imidlertid
ved passiv Modstand, at F. fik det tilsigtede
Udbytte af Pantet. En mere utvivlsom Fordel
for F. var det, at Genoprettelsen af
Krigsskaden i de hærgede Egne gik rask fra Haanden,
idet Huse i Mængde blev opført, og meget godt
Land blev bragt under Dyrkning. Ved Valgene
i Maj 1924 stemte af 11 Millioner Vælgere de
9, og godt og vel Halvdelen af Stemmerne faldt
paa et »Kartel« af radikale og socialistiske
Partier, der stillede sig imod »den nationale
Blok«, hvortil Poincaré støttede sig. Kartellet
fik 277 Mandater, Blokken 267, Kommunisterne
29, Ikke blot Poincaré, men ogsaa Millerand,
der havde gjort sig solidarisk med hans
Politik, maatte derefter gaa af.

13. Juni 1924 valgtes Gaston Doumergue til
Præsident med 515 Stemmer mod 303, der
faldt paa Painlevé. 15. Juni dannede den
radikale Fører Édouard Herriot paa Grundlag af
»Kartellet« en ny Regering, som amnesterede
Caillaux, lod Jaurès’ Aske overføre til
Pantheon, og som fremfor alt lod foretage en
afgørende Vending i F.’s Stilling i
Erstatningsspørgsmaalet, idet man 30. Aug. 1924
anerkendte Dawes-Planen. F. skulde have 50 % af
Tysklands samlede Udbetalinger, der det første
Aar skulde være een Milliard, men derefter
stige, og en naturlig Følge af denne
Overenskomst var en gradvis Rømning af de besatte
Omraader Vest for Rhinen. Mindre heldig var
denne Regerings Indenrigspolitik, baade med
Hensyn til Finanserne og i Forholdet til
Kirken, hvor den fornyede de gamle radikale
Tendenser. Efter at Herriot af Senatet var
tvunget til Afgang, dannede Painlevé 16. Apr.
1925 en Regering med Briand som
Udenrigsminister og Caillaux som Finansminister; en
Regering, som bl. a. gav Tilsagn om en for de
kirkelige Interesser lempeligere Overgang ved
Omdannelsen af Skoleforholdene i
Alsace-Lorraine. Da Caillaux ikke havde Held med
Finansstyrelsen, overtog Painlevé 29. Oktbr. selv
Finansministeriet, men maatte allerede 28.
Novbr. gaa af, og Briand blev nu
Førsteminister i det tredie Kartelministerium. I Decbr.
1925 underskrev Briand i London
Locarno-Traktaterne. I Maj 1926 overgav den
marokkanske Oprørsfører Abd-el-Krim sig, og en
væsentlig Hindring for det franske
Herredømme i Marokko var dermed bortryddet. Indadtil
syntes Stillingen derimod meget lidt heldig,
idet Franc’ens Kurs, som siden Krigen havde
været langt under Pari, nu faldt saa dybt, at
den paa visse Tidspunkter ikke var mere værd
end en dansk 10-Øre.

Gentagne Gange omdannede Briand sit
Ministerium og forsøgte sig fra 23. Juni 1926 med
Caillaux som Finansminister, men det var
umuligt for Regeringen at opnaa Kammerets
Samtykke til de økonomiske Dispositioner, som den
fandt fornødne til Valutaens Forbedring. 20.
Juli dannede Herriot et nyt Kabinet, som dog
straks kom i Mindretal ved en Afstemning i
Kammeret, og 23. Juli traadte Poincaré atter til
og dannede et Ministerium, hvori der uden
Hensyn til Partigrænser var optaget en Række
forhenværende Førsteministre, bl. a. Briand
som Udenrigsminister. Ministeriet Poincaré
fremtraadte som en national Samlingsregering
med den Opgave at hindre, at F., der sejrrigt
havde gennemgaaet Krigens Prøvelser, skulde
lide Nederlag i sin Kamp mod Fredens
Vanskeligheder. Dets Program blev baade
Besparelser i den offentlige Husholdning og tvungen
Indskrænkning af det private Forbrug, og den
praktiske Gennemførelse lykkedes saa godt, at
Franc’ens Kurs blev væsentlig forbedret.
Udadtil fortsattes baade den Tilnærmelse til
Tyskland, som var indledet med
Locarno-Traktaterne, og Samarbejdet med England. I Juli
1927 gennemførtes en ny Valgordning for
Deputeretkammeret med Valg i
Enkeltmandskredse, saaledes at der, hvis ingen Kandidat
opnaar absolut Flertal, finder frit Omvalg Sted,
hvorved simpelt Flertal bliver tilstrækkeligt.
Valget til Deputeretkammeret i Apr. 1928
gav Vidnesbyrd om den Tilslutning, Poincaré
havde vundet ved sin Politik, som imidlertid
havde ført ham paa større Afstand fra
Højrepartierne, end det 1919 og 1924 havde været
Tilfældet. Hans Hovedstøtte var ikke nu
som før en national Blok, men de mere
moderate Republikanere, som ved dette Valg gik
stærkt frem, medens de Konservative
svækkedes. Vælgerne havde godkendt Poincaré’s
Finanspolitik og Briand’s Udenrigspolitik. Da 4
Socialdemokrater efter en Partikongres’ Ordre
udtraadte af Regeringen, dannede Poincaré 11.
November et nyt Ministerium, som
Deputeretkammeret ogsaa gav Tilslutning. 21. Juli 1929
godkendte Deputeretkammeret med 300
Stemmer mod 292 Ratificeringen af
Gældsoverenskomsterne med U. S. A. og England. 26. Juli
indgav Poincaré sin Afskedsbegæring paa Grund
af Sygdom. 29. Juli overtog Briand Stillingen
som Førsteminister ved Siden af
Udenrigsministeriet, men i øvrigt skete ingen Ændringer i
Regeringen. Trods Vanskelighederne fra
Englands Side lykkedes det at faa Young-Planen
vedtaget paa Konferencen i Haag 28. Aug. 1929.
Oktbr. faldt Briand paa en Afstemning i
Kammeret; de Radikale stemte mod hans
konservativt prægede Indenrigspolitik, en Del af
Højre mod hans Udenrigspolitik. Efter forgæves
Forsøg fra social-radikal Side paa at danne
Regering dannede André Tardieu 3. Novbr. 1929
et Ministerium paa moderat-konservativ Basis,
og med Bevarelse af Briand i Stillingen som
Udenrigsminister.
H. J-n.

Frankrig. Rettelse, S. 664, Sp. 2, L. 16 f. o.:
Le Bourget læs: Lac du Bourget

Franskgrønt, se Kromgrønt.

Fransk Guinea, (1926) 2095988 Indb.

Fransk Indokina har (1926) 20 Mill. Indb.,
hvoraf 34443 Europæere foruden Militær.
Kolonien bestaar af følgende Landsdele (1926):
km2Indb. 1926
Cochinchina560004119832
Kambodja1750002535178
Annam1500005580974
Tonkin1050007401912
Laos214000855146
Kwangtschouwan842205000
I alt c70100020698000

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free