- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
443

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommunernes Folketal, men skal mindst være 3.
Valgperioden er 4 Aar. Kommuneraadene
administrerer Kommunekassernes Midler og
sørger for Ordenens Overholdelse, alt under
Landsfogedens Tilsyn. Kommunerne er smaa;
de største har 400—700 Indb., men enkelte kun
50—100.

For hvert Sysselomraade er oprettet et
Sysselraad, der er sammensat af alle
Kommuneraadsformænd og Landsraadsmedlemmer
indenfor Omraadet og de under dansk Lov staaende
Tjenestemænd, som har Valgbarhed til
Kommuneraadene. Antallet af danske maa ikke
overstige Antallet af grønlandske Medlemmer.
Kolonibestyrerne er f. T. overalt beskikkede
som Sysselmænd, og i Nanortalik Syssel den
Assistent, der bestyrer Stedet. Sysselraadene
administrerer under Landsfogedens Tilsyn
Kassernes Midler (Laan og Hjælp til Husbygning
og Erhvervsredskaber samt Hjælp til Blinde og
Vanføre m. fl.) og fører Tilsyn med
Sundhedsvæsen, Skolevæsen, Kirkegaarde m. m.

For hver af Landsdelene Syd- og
Nordgrønland er endvidere oprettet et Landsraad, som,
for saa vidt der er Sager til Behandling,
samles til Møde en Gang hvert Aar og mindst en
Gang hvert andet Aar skal træde sammen til
Drøftelse af Fællesanliggender for
vedkommende Landomraade. Raadene, som hidtil har
holdt Møde hvert Aar, medvirker ved
Fastsættelse af Retsbestemmelser, der angaar det
grønlandske Samfund, og er tillige
medbestemmende ved Anvendelse af Landskassens Midler.
Ingen af Raadet vedtagen Beslutning er
gældende, forinden den er godkendt af
Landsfogeden eller vedkommende Minister. Samtlige i
Landsraadskredsen boende
Kommuneraadsmedlemmer og Sysselraadsmedlemmer vælger i
Forening et Medlem og en Suppleant til
Landsraadet. Valget gælder for 6 Aar. Landsfogeden
er Raadets Formand. I Sydgrønland er der 11
og i Nordgrønland 12 Landsraadskredse.

Sundhedsvæsen. I hvert Lægedistrikt
er ansat en Distriktslæge. Den ene
Distriktslæge i hver Landsdel er tillige Kredslæge.
Endvidere er der f. T. ansat en Reservelæge ved
Julianehaab og en midlertidig Læge ved
Frederikshaab. Kryolitselskabet holder en Læge
ved Ivigtut.

Kirke- og Skolevæsen staar under
Tilsyn af en Provst med en Viceprovst for
Nordgrønland; endvidere er der normeret en
Skoleinspektør. I hvert Præstegæld er ansat en
(dansk eller indfødt) Førstepræst, og desuden
er der i Landet ansat adskillige ordinerede,
danske eller indfødte Medhjælpere.
Børneskolen staar i hvert Præstegæld under Ledelse af
Førstepræsten. Sysselraadet virker som
Skolekommission. Lærergerningen besørges mest af
indfødte Lærere (Kateketer). Skolepligten er
fra Børnenes 7. til 14. Aar. Ifølge Loven af 18.
Apr. 1925 kan der oprettes 2 Efterskoler i hver
Landsdel; f. T. er der en saadan Skole i hver
Landsdel til videre toaarig Uddannelse som
Forberedelse til Højskolen og Seminariet ved
Godthaab, der ledes af en Seminarieforstander
og hvert 2. Aar optager indtil 25 Elever, som
gennemgaar 2 toaarige Klasser, Real- og
Seminarieklassen. Efter Afgangen fra Seminariet har
enkelte af de flinkeste Elever Adgang til i
Danmark at modtage en videre toaarig Uddannelse
til Præster eller Lærere ved Seminariet og
Efterskolen.

De offentlige grønlandske
Kasser
er Kommunekasserne, Sysselkasserne,
Landskasserne og G.’s Fællesfond. Kassernes
Midler tilvejebringes ved, at den grønlandske
Handel udreder 1/5 af de i Kommunerne i
Finansaarets Løb indhandlede Produkters
Indhandlingsværdi, hvilke Beløb fordeles med 50
% til Kommunekassen, 25 % til Sysselkassen,
15 % til Landskassen og 10 % til
Fællesfonden.

Endvidere svarer Administrationen, Handelen
samt Kirke- og Skolevæsenet 2 % af samtlige
danske og grønlandske Tjenestemænds
Lønninger til Kasserne.

Retsstillingen. Under de danske Love
staar Personer, født udenfor G., samt
Grønlændere, som har kgl. eller ministeriel
Ansættelse, og Grønlænderinder, der er gift med
Mænd, som staar under danske Love, og Børn
af saadanne Ægteskaber, medmindre de driver
selvstændigt grønlandsk Erhverv. Andre
Grønlændere kan af Ministeren for Søfart og Fiskeri
faa Tilladelse til at overgaa under danske Love.
Alle andre, der opholder sig i Landsdelene
Syd- og Nordgrønland, er undergivne de
grønlandske Retsbestemmelser.

Retsplejen. Landsfogeden er Dommer i
borgerlige Sager og Straffesager mod Personer
under dansk Lov. Appel kan ske til Østre
Landsret. Han foretager endvidere
Fogedforretninger og Skifteforretninger m. m. For
Personer under grønlandsk Ret varetages
Retsplejen af vedkommende Sysselmand, som ved
Behandling af borgerlige Retstrætter og
mindre Straffesager tilkalder en Dansk og en
Grønlænder som Meddomsmænd, medens Behandling
af Sager angaaende Forbrydelser behandles
med to Danske og to Grønlændere som
Meddomsmænd. Sysselraadet afgør Skiftesager m.
m. Kommuneraadet er pligtigt til for
Sysselraadet at anmelde begaaede Forseelser og
Forbrydelser og medvirke ved Sagens Oplysning.

Besejlingen af G. foregaar nu
udelukkende med Damp- og Motorskibe, og
Postforbindelsen er derved blevet langt hyppigere og
hurtigere end tidligere. Samfærdselen mellem
Kolonierne foregaar i Sommertiden ligeledes
næsten udelukkende med Motorfartøjer.

Der er anlagt et magnetisk
Observatorium
ved Godhavn og
Radiostationer ved Julianehaab, Godthaab, Godhavn,
Ivigtut og Angmagssalik. I Scoresbysund er
anlagt en seismisk Station i Forbindelse
med en Radiostation. Fra Danmark udsendes
daglig »Telefonavis« til Stationen ved
Julianehaab. Disse Meddelelser udtelefoneres sammen
med mere lokale Nyheder fra Stationerne ved
Godthaab og Godhavn; samtlige Kolonier og en
Del af Udstederne er forsynede med
Lytteapparater.

Videnskabelige Ekspeditioner.
Magister Lauge Koch har som Leder af
Jubilæumsekspeditionen Nord om G. i 1921—23
foretaget geologiske Undersøgelser i det
nordligste G. og fuldført Kortlægningen af G.’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free