Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 547 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Befolkningsforhold)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1925 havde Nagoya 769000, Kioto 680000, Kobe
644000, Yokohama 406000.

Med Hensyn til
Befolkningstilvæksten er J.’s forholdsvis større end Europas;
ejendommeligt er det, at den i Europa og
Amerika nu almindelige Bevægelse for
Fødselsindskrænkning endnu ikke er naaet J., idet
Fødselshyppigheden pr. 1000 Indh. stadig er
nær ved 35, i 1928 saaledes 34,4 pro mille; men
paa den anden Side er Dødeligheden
forholdsvis stor, nemlig omkring 20—22 pro mille (19,9
i 1928). Skilsmissernes Antal har i de
senere Aar været nedadgaaende og var i 1928
kun 49119 eller 0,79 pr. 1000 Indh. Antallet
af Japanere uden for det japanske Riges
Omraade var i 1928 i alt 718000; heraf 159000 i
Kina, 142000 i U. S. A., 23000 i Kanada, 76000 i
Brasilien, 131000 paa Hawaii. Antallet af
Fremmede i J. var i 1928 kun 34000, heraf 26000
Kinesere, 2100 Englændere, 2000 Amerikanere,
1500 Russere. Af Danskere er der 105,
Svenskere 81 og Nordmænd 16.

Der fandtes 25490 Folkeskoler i 1926—27 med
217000 Lærere og Lærerinder og et Elevantal
paa 9288000. Der findes 5 Universiteter
(Tokio, Kioto, Tohoku, Kiushiu, Hokkaid) med i
alt 1762 Lærere i 1926—27 og 16639 Studerende.
H. S.

Finansvæsen.

Statens Indtægter og Udgifter fordelte sig i
1927—28 paa følgende Maade:

Indtægter.			Mill. Yen
Grundskat			68
Indkomstskat			215
Erhvervsskat			48
Kapitalskat			15
Arveafgift			21
Spiritusafgifter			242
Sukkerafgift			79
Told			140
Andre Skatter			71
Stempelafgifter			81
Indtægter	af	Skove	42
—	-	Post, Telegraf og Telefon 237
—	-	Monopoler (Tobak, Salt, Kamfer, Jernbaner)	173
Andre ordinære Indtægter			53
Ekstraordinære Indtægter			578
I alt Indtægter			2063

Udgifter.	Mill. Yen
Kejserhuset	4,5
Udenrigsministeriet	16
Indenrigsministeriet	48
Finansministeriet	330
Hæren	174
Flaaden	137
Justitsministeriet	32
Undervisningsministeriet	119
Landbrugsministeriet	27
Ministeriet for Handel og Industri	4
Trafikministeriet	280
Ekstraordinære Udgifter	594
I alt Udgifter	1766

Industri.

Produktionen af Mineraler voksede under
Krigen stærkt, men er i de senere Aar gaaet
noget tilbage, jfr. følgende Oversigt over
Antallet af beskæftigede Arbejdere og den
samlede Produktionsværdi:

	Metalminer 1000 Arb.	Kulminer 1000 Arb.	Andre Miner 1000 Arb.	Ialt 1000 Arb.	Samlet Produktionsværdi i Mill. Yen
1913	79	172	10	261	-
1918	161	287	17	465	662
1919	101	348	16	465	768
1922	40	249	12	301	426
1927	46	239	11	296	476
1928	45	238	10	293	—

Af egentlig industrielle Virksomheder (med
mere end 5 Arbejdere) fandtes i 1926 i alt
51906, hvoraf 41514 anvendte mekanisk Kraft,
og det samlede Antal beskæftigede Arbejdere
udgjorde 1875000, hvoraf 981000 var Kvinder.
Pr. 31. Decbr 1927 er Arbejdertallet opgjort
til 1899000, heraf 976000 Kvinder. Under
Krigen steg Arbejdertallet fra 916000 i 1913
til 1777000 i 1919, men i de følgende Aar
har Antallet — trods en Stigning i Industriens
samlede Produktion paa c. 83 % siden 1919 —
holdt sig omtrent uforandret, i øvrigt i Lighed
med andre Industrilande, f. Eks. U. S. A. og
Tyskland, hvor Efterkrigstidens Rationalisering
m. v. har medført en Stagnation i Antallet af
de Personer, som forsørges af Industrien. Det
maa herved tages i Betragtning, at
sammenlignet med J.’s samlede Befolkning udgør
Antallet af Industriarbejdere kun c. 3 %, hvilket
maa siges at være forholdsvis lavt; i Danmark
er saaledes den tilsvarende Procent 6.
Bemærkelsesværdigt er det overordentlig store Antal
Kvinder, som stadig er beskæftigede ved den
japanske Industri, hvilket navnlig skyldes
Overvægten i de unge Aldersklasser; af de 275000
Arbejdere under 16 Aar var saaledes 234000
Kvinder. Ligesom i den øvrige civiliserede
Verden er der foregaaet en stærk Stigning i
Anvendelsen af elektrisk Kraft, jfr. følgende
Tal for Elektricitetsværkernes Tilslutning, hvori
ikke er medregnet saadanne store
Virksomheder, som selv producerer deres Elektricitet:

	Bedrifter med elektrisk Kraft
	Antal	kw
1913	2837679964
1922	151847	522103
1925	238383	688503

De enkelte Industrigrenes Betydning
fremgaar af følgende Oversigt for 1926:

	Antal Arbejdere	Heraf Kvinder
Tekstilindustrien	998000	811000
Metalindustrien	100000	8000
Maskinindustrien	236000	13000
Keramisk Industri	65000	13000
Kemisk Industri	111000	40000
Næringsmiddelindustri	167000	43000
Trævareindustri	52000	5000
Grafisk Industri	51000	8000
Forskellige Industrier	94000	41000

For de vigtigste Frembringelser skal
endvidere gives følgende Tal for
Produktionsværdien i 1928 (for enkelte Varers Vedkommende
1927):

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>