- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
581

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap Rigsdagen - Kaproncza - Kaprubin - Kaprun - Kap Sainte Marie - Kap St. John - Kapselfolder - Kapselpumpe - Kapstad - Kapteyn, J. C. - Kapuce - Kapunda - Kapurthala - Kap Vlaming - Karabak - Karacev - Karadengis - Kara Dsirga - Karadyordye - Karaferia - Karafuto - Karakal - Karakalpakernes autonome Omraade - Karakash-darja - Karakirgisernes A. S. S. R. - Karakteristik - Karakurtshin - Kara Sas - Karasjok - Karatova - Karatshaj - Karatshi - Karawanker-Banen - Karawankerne - Karbau - Karbidkul - Karbitz - Karbylsulfat - Karch - Karczag - Kardinalen af Lothringen - Kareborre - Karelen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kap Rigsdagen, se Grønland, S. 312.

Kaproncza, d. s. s. Kopreinitz.

* Kaprubin (Mineral), d. s. s. Pyrop, se
Granat.

Kaprun, se Kabuds og Dragt, S. 373.

Kap Sainte Marie, se Madagaskar.

Kap St. John, se Newfoundland.

Kapselfolder, se Led.

Kapselpumpe, se Luftpumpe.

Kapstad har 148552 Indb. (1921), med
Forstæder 169090 Indb., heraf 26594 Hvide, 4680
Indfødte, 2435 Asiater og 86987 Blandinger. —
Havnen blev (1926) anløbet af 2097 Skibe paa 4168490
Netto Reg.-T. Importen havde i samme
Tidsrum en Værdi af 16421928 £, medens Eksporten
var 39643684 £ eller henholdsvis 23 % og 53 %
af den totale Import og Eksport for den
sydafrikanske Union. Vægtmængden (1926—27) var
henholdsvis 890902 t og 636186 t eksklusive
Bunkerkul.
W. P.

Kapteyn, J. C., d. 18. Juni 1922 i
Amsterdam; afgik 1921 som Direktør for det
Astronomiske Laboratorium i Groningen, der nu
bærer hans Navn. Kort før sin Død udsendte
K. et større Arbejde, hvor han ud fra den
Hypotese, at Stjernesystemet som Helhed
dynamisk har naaet en stationær Tilstand, søger at
opstille en Teori for Universets Bygning (se
Verdenssystem, S. 933).
J. M. V. H.

Kapuce, se Rustning, S. 614.

Kapunda, (1921) 1563 Indb.

Kapurthala, (1921) 308183 Indb.

Kap Vlaming, d. s. s. Nordvestkap.

Karabak, se Heste, S. 391.

Karacev, d. s. s. Karatschev.

Karadengis, d. s. s. sorte Hav.

Kara Dsirga, se A1tai.

Karadyordye, se Crni.

Karaferia, d. s. s. Verria.

Karafuto, d. s. s. Sachalin.

Karakal, (1915) 15396 Indb.

* Karakalpakernes autonome Omraade,
autonomt Omraade i Tilknytning til
Republikken Kasakstan (tidligere Turan), har et Areal
af 123999 km2 med 304643 Indb. eller 2,5 pr.
km2. Kun mod Sydvest og Nordvest har K.
faste Grænser, nemlig Amu Darja og Uralsøens
sydlige Bred; de øvrige Grænser gaar gennem
Kisyl Kum Ørkenen. Af Befolkningen er 39 %
Karakalpaker, 30 % Usbeker, 22 % Kirgisere.
(Se i øvrigt Artiklerne Karakalpaker og
Turan i Hovedbindene). K. deles i 4
Arrondissementer. Hovedstaden er Turtkul (tidligere
Petro-Alexandrovsk), der har 4000 Indb. (1926).
— K. dannedes 7. Juli 1924.
W. P.

Karakash-darja, se Han-hai.

* Karakirgisernes A. S. S. R. eller det
autonome karakirgisiske Omraade er forskellige
Navne for det nuværende Kirgisernes Autonome
Socialistiske Sovjet-Republik (se dette i Suppl.).
W. P.

Karakteristik. Se Radiotelegrafi,
S. 851.

Karakurtshin, d. s. s. Lob Nor.

Kara Sas, se Grækenland, S. 204.

Karasjok, Herred, Vadsø Politidistrikt.
Areal 5261 km2 med 959 Indb. Antagen Formue
1927 var 1,4 Mill. Kr. og Indtægt 611450 Kr.
Paa K. Kirkested ligger Statens Fjeldstue,
Tuberkulosehjem og Landbrukslag.
M. H.

Karatova (1921) 2498 Indb.

* Karatshaj .[-’t∫a^i], autonomt Omraade i
R. S. F. S. R.’s sydligste Del omkring Kubans øvre
Løb i Tilknytning til Regionen Nordkaukasien,
inden for hvis Grænser den ligger. Arealet er
8271 km2 med 64623 Indb. (1926) eller 7,8 pr.
km2. K. udskiltes i 1926 af Cherkessernes
autonome Omraade, med hvilket den har
Hovedstaden Batalpashinsk (18000 Indb.) fælles, denne
ligger dog uden for begge Omraader.
W. P.

Karatshi har (1921) 216883 Indb.

Karawanker-Banen, se Alpeveje.

* Karawankerne, Alpekæde paa Grænsen
mellem Østerrig og Jugoslavien mellem
Floderne Drava og Sava (se Østerrig, S. 873,
Kärnten og Serbien, S. 255).
M. V.

Karbau, d. s. s. Kerabau.

Karbidkul, se
Jernkulstoflegeringer, S. 41.

Karbitz, (1921) 5974 Indb.

Karbylsulfat, se Oxætylsulfonsyre.

* Karch [kart], ældre østerrigsk Vægt =
400 Pfund = 224,5 kg.
H. J. N.

Karczag, (1920) 22569 Indb.

Kardinalen af Lothringen, se Guise, S.
377.

Kareborre, d. s. s. Kartebolle.

Karelen. Ved Finlands Løsrivelse fra
Rusland fulgte det vestlige K. med som en Del
af denne Stat, men det østlige K. forblev
hos Rusland. Allerede efter
Martsrevolutionen 1917 opstod en Bevægelse, der arbejdede
paa Østkarelens Frigørelse fra Rusland, og i
Juli 1917 godkendtes et Forslag til en autonom
Stat K. 27. Jan. 1918 besluttede imidlertid en
Del af Karelierne at slutte sig til Finland og
anmodede om Hjælp fra Finland, hvad man
ogsaa fik, men de finske Tropper kastedes i
Oktober 1918 tilbage over den finske Grænse.
K. blev nu en Tid besat af engelske Tropper.
1919 brød Frihedsbevægelsen atter frem, og 21.
Apr. 1919 gik finske Tropper over Grænsen og
trængte efterhaanden helt frem til Svir og
Nærheden af Petrosavodsk (nu Kaliminsk). En
foreløbig Regering dannedes i Aunus, og 5.—7.
Juni besluttedes Aunus’ Kommunes Forening
med Finland. Men de talmæssigt langt
overlegne russiske Styrker drev atter Karelierne og
Finnerne tilbage til Finland. Efter den
nordrussiske Regerings Fald havde Sovjetregeringen
let ved at undertvinge Karelierne. Kun
Kommunerne Repola og Porajärvi holdtes
vedblivende fast af Finnerne, men ved Freden i
Dorpat 1920 udleveredes de igen til Rusland,
— 7. Juni 1920 oprettedes den karelske
Ar-bejdskommune Karelskaja trudovaja
kommuna). Ved Freden i Dorpat lovede
Sovjetregeringen en ret vidtstrakt Autonomi for Karelierne,
men Løfterne overholdtes ikke. 1921 opstod en
ny Frihedsbevægelse, og finske Frivillige kom
til Hjælp, men 1922 kastedes Finnerne med
samt 10000 karelske Flygtninge tilbage til
Finland. 1921 rettede Finland en Henvendelse til
Nationernes Forbund for at faa dets Bistand
til at skaffe Østkarelen sin Ret. — 25. Juli 1923
omdannedes den karelske Arbejdskommune til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free