Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 597 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Kinaithon - Kinarod - Kincardineshire - Kinck, H. E. - Kinder - kinesiske Blommer - kinesiske Mur - Kinesisk Talgtræ - King - King Charles - Kinghorn - King Leopold Range - Kingsbridge - Kings County - Kingsley, C. - King's Lynn - Kingston - Kingston - Kingston - Kingston on Thames - Kingstown - Kingswood - Kington - King William's Land - King William's Town - Kinhydron - Kinidin - Kinlun - Kinn - Kinnabari - Kinnekullefliser - Kinoformin - Kinross - Kinrossshire - Kinsale - Kinsarvik - Kinshakiang - Kinsky, Georg - Kinston - Kintal - Kinzwart - Kioto - Kipling, R. - Kiptalje - Kirchheim unter Teck - Kirchhörde - Kirenga - Kiressün - Kirgisernes Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (Kirgisistan) - Kirgisersteppen - Kirgisistan - Kiria-Kæde - Kirili Göl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kina, se Bomuld.

Kinaithon, se cykliske Digtere.

Kinarod, se Smilax.

Kincardineshire, (1927) 42093 Indb.

Kinck, H. E., d. 13. Oktbr. 1926. Foruden
de tidligere nævnte Bøger har K. udgivet:
Skuespillene »Lisabettas brødre« (1921) og »Paa
Rindalslægret« (1925) og en Række Samlinger
af Noveller og Essays: »Mange slags kunst«
(1921), »Storhetstid« (1922), »Fra Fonneland til
Svabergsveen« (1922), »Steder og folk« (1924),
»Italien og vi« (1925), »Foraaret i Mikropolis«
(1926), »Mandshjerte« (1927), »Kunst og
Kunstnere« (1928) og »Torvet i Cirta« (1929) — de
sidste posthume Arbejder.
E. S-n.

Kinder, se Skydeskaar.

kinesiske Blommer, se Nephelium.

kinesiske Mur. Rettelse, L. 1 f. n.: XXXI
læs: XXXV

Kinesisk Talgtræ, se Sapium.

King, d. s. s. Kin.

King Charles, se Hunde, S. 875.

Kinghorn, (1927) 1549 Indb.

King Leopold Range, se
Vestaustralien.

Kingsbridge, (1927) 2945 Indb.

Kings County hedder nu Offaly
County, 1996 km² (1926) med 52521 Indb., 26 pr.
km². 92,2 % Katolikker. Hovedstaden
Tullamore har (1926) 4924 Indb.
M. H-n.

Kingsley, C. Rettelse. S. 910, Sp. 1, L. 35 f.
n.: Gashell’s læs: Gaskell’s — Sp. 2, L. 4 f. o.:
Cazamia læs: Cazamian — Sp. 2, L. 6
f. o.: Mancott læs: Marriot

King’s Lynn, (1927) 20110 Indb.

Kingston, 1) By i Provinsen Ontario i
Dominion of Canada, har 21753 næsten
udelukkende engelsk-kanadiske Indb. (1920). Af disse
var 6559 evangelisk-lutherske og 5521
romersk-katolske, medens Resten overvejende tilhørte
forskellige protestantiske Samfund, særlig
Metodisternes og Presbyterianernes. 2) By i U. S. A.,
Staten New York, har 26688 Indb. (1920). 3)
By i U. S. A., Stat Pennsylvania, har 8952
Indb. (1920).
W. P.

Kingston (Kingstown), Hovedstad paa
den britiske Ø St. Vincent i Vestindien, (1921)
3836 Indb.

Kingston, Hovedstad paa den britiske Ø
Jamaica i Vestindien, (1921) 62707 Indb.

Kingston on Thames, (1927) 39330 Indb.

Kingstown, d. s. s. Kingston.

Kingswood, (1927) 13860 Indb.

Kington, (1927) 1759 Indb.

King William’s Land, se
Nordpolarlande, S. 6.

King William’s Town, (1926) 6444 Indb.

Kinhydron, se Hydrokinon og Kinon.

Kinidin, se Kina-Baser.

Kinlun, d. s. s. Urga.

Kinn, Herred, Sunnfjord Sorenskriveri,
Fjordane Politidistrikt, Sogn og Fjordane
Fylke, 4997 Indb. Areal 687 km². Antagen Formue
1927 var 2,3 Mill. Kr. og Indtægt 692323 Kr.
M. H.

Kinnabari, se Dracæna.

Kinnekullefliser, se gullandske
Fliser.

Kinoformin, d. s. s. Kinotropin, se
ogsaa Kina-Syre.

Kinross, (1927) 2560 Indb.

Kinrossshire, (1927) 7973 Indb.

Kinsale, (1926) 4556 Indb.

Kinsarvik, Herred, Hardanger
Politidistrikt. Areal 392,5 km² med 1721 Indb. Antagen
Formue 1927 var 5,4 Mill. Kr. og Indtægt
827452 Kr.
M. H.

Kinshakiang, se Jang-tse-kiang.

* Kinsky, Georg, tysk Musikforfatter, f. 29.
Septbr. 1882, er Docent ved Kölns Universitet
i Musikvidenskab og en fremragende Kender
af Instrumenternes Historie (Konservator ved
Kölns Musikhistoriske Museum); foruden
Kataloget over dette Museum (1910—16) har K.
forfattet talrige større og mindre faglige
Afhandlinger, mest om samme Emne.
W. B.

Kinston, (1920) 9771 Indb.

Kintal, d. s. s. Kintar.

Kinzwart, d. s. s. Königswart.

Kioto har (1925) 679963 Indb.

Kipling, R. Rettelse, Sp. 918, Sp. 1, L. 33
f. o.: Butle læs: Beetle — Sp. 1, L. 11 f. n.:
Naulakka læs: Naulahka — Sp. 2, L. 24 f. o.:
Hetoparesa læs: Hetopadesa — Sp. 2, L. 33
f. n.: Gram læs: Grand — Poar læs: Road —
S. 919, Sp. 1, L. 12 f. o.: Envay læs: Envoy —
Sp. 1, L. 29 f. o.: Monkshoar læs:
Monkshood — Sp. 1, L. 33 f. o.: Hereties læs:
Heretics

Kiptalje, se Kat (Søv.).

Kirchheim unter Teck, (1925) 10103 Indb.

Kirchhörde, (1925) 14652 Indb.

Kirenga, se Lena.

* Kiressün (Korasond), tyrkisk Vilajet
paa Lilleasiens Nordkyst, 4170 km² med (1927)
166116 Indb. Hovedstaden K. ligger ved Kysten
og har 11888 Indb.
M. V.

* Kirgisernes Autonome Socialistiske
Sovjet-Republik (Kirgisistan). 1) Føderativ
Del af R. S. F. S. R., undertiden ogsaa nævnt som
Karakirgisernes A. S. S. R., beliggende i
Centralasien, dannet af Provinserne Semirreshenk
og Fergana, dog kun disses bjergfulde Dele,
saaledes ikke Kumørkenen og
Fergana-Bækkenet. Arealet er 195171 km² med 993115 Indb.
(1926) eller 5,0 pr. km². Befolkningen, hvoraf
61 % er (Kara-) Kirgisere, 18 % Usbeker, 17
% Russere og 2 % Kasaker (Kirgisere), lever
af Agerbrug og Kvægavl; Hovedkornsorten er
Hvede, dernæst Byg. — K. opstod i 1926 af
det indtil da benævnte autonome
karakirgisiske Omraade; det deles i 7
Kantoner. Hovedstaden er Frunse, 35000 Indb.
(1926); den hed indtil 1926 Pishpeh, men
forandrede Navn til Ære for en i Byen født og
i 1925 død Sovjetfører.

2) I Tiden fra 20. Aug. 1920 indtil 1925 var
K. Navnet paa det nuværende Kasakernes
Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (se dette i
Suppl.).
W. P.

Kirgisersteppen, se Kasakernes
Autonome Socialistiske
Sovjet-Republik (Suppl.).

Kirgisistan, se Kirgisernes
Autonome Socialistiske Sovjet-Republik.
(Suppl.).

Kiria-Kæde, se Kwenlyn.

Kirili Göl, se Lilleasien, S. 824.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>