- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsfangekonvention

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handsker. Den kollektive Beskyttelse bestaar i
Alarmtjeneste, Indretning af gassikre
Opholdsrum, Beskyttelse af Levnedsmidler og Afgiftning.

Alarmtjenesten bestrides af saakaldte
Gasspejdere, Folk med særlig fine Næser, der kan
spore selv minimale Gasmængder i Luften.
Overfor flere Krigsgasarter kender man simple
kemiske Reaktioner, der kan anvendes i Felten
til Paavisning af Spor af Gas i Luften. Er
Gassen paa den ene eller anden Maade paavist,
eller mærker man paa Fjendens Forberedelser,
at et Gasangreb er forestaaende, slaas Alarm
f. Eks. med Skralder. Alarmen bredes bagud
ved Sirener, Telefoner, Kirkeklokker o. s. v.
Naar Alarmen lyder, gaar alle Soldater i det
truede Omraade ind i de gassikre Opholdsrum
med Undtagelse af Vagterne o. a., der straks
tager Maske paa.

De gassikre Opholdsrum er skudsikre Rum,
hvori er opstillet en Kasse eller Beholder fyldt
med aktive Kul og forsynet med et Tøjfilter.
Kassen forbindes til den ene Side med et Rør
ud til fri Luft og til den anden Side med en
Pumpe, der suger Yderluften gennem Kassen
ind i Rummet. Ogsaa med primitivere Midler
lader der sig indrette Rum, der, omend i
kortere Tid end de regelrette gassikre Opholdsrum,
yder god Beskyttelse mod Gassen.

Har Tropperne deres Forsvarsmidler i Orden
og for øvrigt er i Besiddelse af den fornødne
Gasdisciplin, d. v. s. nøjagtigt véd,
hvad de har at gøre i hvert enkelt Tilfælde,
og hvorledes de skal gøre det, viser
Erfaringerne fra Verdenskrigen, at Tabene ved
Gas ikke bliver store. Til Illustration heraf
kan tjene, at Englændernes samlede Tab ved
Gas under hele Krigen er opgjort til 180983
Mand, hvoraf 6062, eller kun 3,3 %, døde.
Den højeste Dødelighed havde man i Perioden
Decbr. 1917—Maj 1918, der særlig prægedes af
Gasangreb med Minekastere (Projektors), men
de forgiftedes absolutte Antal var kun ringe,
kun 444 Mand, hvoraf 81 (= 18,2 %) døde.
Den laveste Dødelighed forekom i
Sennepsgasperioden med 160526 forgiftede, hvoraf 4086 (=
2,5 %) døde.

Det fremgaar heraf, at, for saa vidt man kan
tale om Humanitet i Forbindelse med Krig,
viste Gasvaabnet sig egentlig som et humant
Vaaben. Det opfyldte c. 97 % af den ideale
Fordring at uskadeliggøre Fjenden uden at
dræbe ham. (Til Sammenligning tjener, at
Dødeligheden ved Skud- og Stiksaar under
Verdenskrigen laa omkring 40 %). Dette gælder dog
kun beskyttede Tropper. Overfor ubeskyttede
og daarligt disciplinerede Tropper er K. et
frygteligt Vaaben.

De gasskadedes Udsigt til Helbredelse er
overordentlig meget større end de andre saaredes.

Gasangreb paa
Civilbefolkningen
forekom ikke under Verdenskrigen. Trods
alle Forsøg paa at bandlyse K., kan man ikke se
bort fra Muligheden af, at den vil blive taget
i Brug i kommende Krige som et Middel blandt
andre til at søge at tvinge et Land til
Underkastelse ved Hjælp af Gasbelægning af
Hovedstaden, Industricentrer o. s. v. Hvad der har
muliggjort denne Trusel mod Civilbefolkningen,
er Flyvevæsenets enorme Udvikling
under og efter Verdenskrigen. Truslen stammer
altsaa ikke fra K. som saadan, men fra
Flyvevaabnet, og vilde derfor bestaa, selv om Gassen
kunde blive forbudt. Angrebet vilde da blive
ført med Spræng- og Brandbomber og have en
større Virkning end et Angreb med Gas alene,
fordi det er lettere ved passive Midler at
beskytte en Storbys Befolkning imod Gasbomber,
nedkastede af Flyvere, end imod Spræng- og
Brandbomber. Gasbelægning ved Hjælp af
Kanoner vil næppe blive anvendt i det her
omhandlede Øjemed og vil i Reglen være
udelukket, saa længe egen Front holder.

Flyverne kan sprede K. over en By paa to
Maader, nemlig ved at nedkaste Gasbomber
eller ved at sprøjte Gasstoffet ud over Byen
fra lav Højde. Skal Gasangrebet være effektivt,
kræves der meget Gasstof, d. v. s. mange
Flyvemaskiner til at udføre det. Til effektivt
at belægge et Areal af 10 km2 Størrelse med
Sennepsgas vilde med den Størrelse,
Bombardementsmaskinerne for Tiden har, udkræves 286
Dagflyvemaskiner eller 143 Natflyvemaskiner.
Skulde Angrebet udføres med det flygtige
Fosgen, maatte Antallet af Maskiner fordobles. Et
saadant Angreb er altsaa vanskeligt at gennemføre.

Forsvaret af Civilbefolkningen maa være dels
aktivt, dels passivt. Det aktive Forsvar
tilfalder Luftmaalsartilleriet, som i sin moderne
Form er særdeles træfsikkert, og Flyvevaabnet,
som i Samarbejde maa forhindre, at Flyvere i
større Antal naar ind over Byen.
Forholdsreglerne til den passive Beskyttelse, som i høj
Grad understøttes af Regn og stærk Vind, der
svækker Virkningen af Gassen, ja undertiden
helt tilintetgør den, maa planlægges og
forberedes i Fredstid. Naar Krigen staar for Døren,
er det for sent. Dette forberedende Arbejde
maa foretages i nøje Samarbejde mellem de
militære og de kommunale Myndigheder. Ingen
af dem formaar at udføre Arbejdet
tilfredsstillende alene.

I store Træk gaar Forholdsreglerne til passiv
Beskyttelse ud paa følgende: De passive
Indbyggere, særlig Kvinder og Børn, som kan,
forlader Byen. For den Del af Befolkningen, der
bliver tilbage, maa der være sørget for
passende Beskyttelse. Idealet vilde være, at alle
var forsynet med Gasmasker, men i ethvert
Fald maa Politi, Brandvæsen og
Redningsmandskab være forsynet med paalidelige
Gasmasker. Hospitaler, Telefoncentraler,
Brandstationer, Elektricitetsværker m. m. maa være
gasbeskyttede ved, at der i Ventilationssystemet
indbygges Luftfiltre med aktive Kul. Rundt
omkring i Byen smaa Kirker, Fabrikker, Tunneler
til underjordiske Baner, Stormagasiner,
Trappegange i private Huse hurtigt kunne indrettes
til gassikre Opholdsrum for Folk fra Gaden.
Alle, der ikke kan naa at opsøge et gassikkert
Rum, maa lukke sig inde i deres Stuer og
tætte disse ved at klistre Papirstrimler over
alle Sprækker. Med Henblik paa Muligheden
for et kombineret Angreb med Gas-, Spræng-
og Brandbomber bør de offentlige gassikre
Rum fortrinsvis indrettes i solide Kældere. I
Udlandet er der allerede i store Nybygninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free