Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsfangekonvention - Krigsskole - Krigsskolen - Krigsteater - Krim - Kriminal- og Politiretten - Kriminel Lavalder - Krinonia - Krios - Krishna - Krisis - Kristalliaglas - Kristensen, E. T. - Kristensen, M. - Kristensen, Tom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Varemagasiner) sørget for, at Kælderetagen er
egnet til dette Formaal. Er disse
Forholdsregler truffet og Befolkningen i øvrigt oplyst om,
hvorledes den skal forholde sig, vil Tabene
kunne indskrænkes i høj Grad. Vel vil der
ikke opnaas 100 % Beskyttelse, men det opnaas
jo heller ikke f. Eks. ved Foranstaltninger mod
Færdselsulykker, der ikke kan hindre, at der
daglig sker Masser af Ulykker paa Gade og Vej.
Trods alle Forholdsregler mod Gasangreb vil et
saadant kunne foraarsage megen Lidelse og Død
og tilintetgøre mange Værdier. Gaskrigen, som
alle andre Former for Krig, er en Ulykke, som
Menneskene forhaabentlig en Gang naar til at
befri sig for, men den er ikke værre end
Krigens andre Former.
I den nyeste Tid har Det internationale Røde
Kors optaget Spørgsmaalet om
Civilbefolkningens Beskyttelse mod K. til indgaaende
Drøftelse og Overvejelse. Der har allerede været
afholdt store Konferencer i Bryssel og Rom,
hvori har deltaget mange Militære og Kemikere
fra alle Lande.
(Af den righoldige Litteratur om Gaskrig og
K. kan nævnes: R. Hanslian, »Der
chemische Krieg«, II. Udg. [Berlin 1927], der indeholder
talrige Litteraturhenvisninger).
N. L. Hansen.
Krigsskole. Rettelse. S. 668, Sp. 2, L. 21 f.
o.: Arnold læs: Arnoldt
Krigsskolen, (Norge), i Oslo uddanner
unge Mænd til Officerer for Hæren. Efter
Hærordningen 1930 skal den nederste Afdeling ved
K., som tidligere uddannede værnepligtige
Officerer, skilles ud fra K. Der oprettes i Stedet
nye Befalsskole (en for hver Division [6]
og en for hvert Specialvaaben) som faar en
2-aarig Forskole og en 1-aarig Befalsskole.
Ved Feltartilleriet og Ingeniørvaabnet bliver
ogsaa Befalsskoler 2-aarig for de Elever som
ikke er Studenter. Denne 1-aarige
Befalsskole for Studenter skal fremtidig træde i
Stedet for K.’s nederste Afdeling. K. fortsætter dog
med sin nederste Afdeling i Overgangstiden,
Høsten 1932 vil de egentlige Befalsskoler
komme i Virksomhed, og fra det Aar standser
K.’s nederste Afdeling.
Øverste Afdeling skal fremdeles være 2-aarig
og uddanne fastlønnede Officerer
(Krigsskoleuddannede). Denne Afdeling bliver det da, som
fra 1932 skal udgøre K. I Overgangstiden
(indtil Høsten 1932) optages kun hvert andet Aar
nye Elever i øverste Afdeling. I 1930 optages
14 nye Elever, i 1931 ingen. Fra Høsten 1932
skal der saa optages 17 nye Elever aarlig.
Disse skal fordeles til Infanteriet med 9—10,
til Kavaleriet med 1, til Feltartilleriet med
2—3, til Ingeniørvaabenet med 1—2 og til
Fæstningsartilleriet med 2—3. K. vil fra 1930
rykke ind i den gamle Krigsskolebygning i
Toldbodgaden, skænket af B. Anker til Brug
for Kadetterne.
K.’s Bestyrer har Kaptajns — eller Majors —
Grad.
M. H.
Krigsteater, d. s. s. Krigsskueplads.
Krim, 25310 km2, udgør nu en autonom
Sovjet Republik under R. S. F. S. R., har 714081
Indb. (1926). Hovedstad er Simferopol. Af
Befolkningen er 51 % Russere og Ukrainere, 26
% Tatarer, 7 % Jøder, 6 % Tyskere, 10 %
Grækere, Armenier, Bulgarer og Karaimer.
Landet led stærkt i Hungeraarene, der fulgte
paa Revolutionen, især i 1921, men efter dette
Tidsrum rejste Landet sig hurtigt.
W. P.
Kriminal- og Politiretten. Forbindelsen
mellem Politiet og Politiretten hævedes vel ved
Plakat af 7. Apr. 1809, men genindførtes
allerede igen ved Reskript af 22. Aug. 1815, da
Politichefen (d. v. s. Præsidenten for danske
Kancelli) blev Præsident for Retten. Denne
Ordning hævedes vel paany ved Reskript af 5. Jan.
1820, men allerede fra 1. Jan. 1820 blev
Politimesteren, der i Mellemtiden havde faaet Navn
af Politidirektør, tillige udnævnt til Justitiarius
i Politiretten, og disse Stillinger vedblev saa at
være sammenknyttede indtil K.- og P.’s
Oprettelse.
A. D. B.
Kriminel Lavalder er i Borgerlig Straffelov
af 15. Apr. 1930 hævet til 15 Aar.
E. L-n.
Krinonia, se Heraldik, S. 287.
Krios, se Titaner.
Krishna (Flod), d. s. s. Kistna.
Krisis, d. s. s. Krise.
Kristalliaglas, se Rudeglas.
Kristensen, E. T., d. 8. Apr. 1929. Paa hans
80-Aars Fødselsdag overrakte Foreningen
»Danmarks Folkeminder« ham en Æresbog i
Manuskript, en Samling haandskrevne
Folkemindeoptegnelser fra Foreningens Medlemmer (et
Udvalg af disse er 1923 udgivet ved Hans
Ellekilde). Hans utrykte Sagnsamlinger udgives nu
i en ny Serie »Danske Sagn«, hvoraf 1. Bind
er udkommet siden 1928; et E.-T.-K.
Selskab er stiftet 1928 med det Formaal at udgive
hans utrykte Samlinger, og har hertil opnaaet
betydelig Støtte fra Carlsbergfondet. I 1927
udgav K. »Gamle Kildevæld«, der indeholder en
Række Portrætter af hans Meddelere.
Endvidere har han 1918—28 udsendt »Minder og
Oplevelser« i 4 store Bind, og heri findes i
meget udførlig Form Beretning om hans
Undersøgelsesrejser; det giver et interessant
Bidrag til Forstaaelsen af de store
Vanskeligheder, hvorunder han har gennemført sit
Værk, men er af særlig Værdi ved
Meddelelserne om hans Meddelere og deres Forhold,
ligesom de giver et klart Billede af E. T. K.
selv.
G. K-n.
Kristensen, M., opgav 1927 sin Stilling som
Lærer ved og Medbestyrer af Askov
Folkehøjskole. Han har paabegyndt Udgivelsen af »En
klosterbog fra middelalderens slutning« (1928),
der bl. a. indeholder den danske »Lucidarius«.
V. D.
Kristensen, Tom, dansk Forfatter, f. 4. Aug.
1893, den betydeligste af Skribenterne i den unge
Digtning, hvis sejrrige Frembrud afsluttedes
med hans Digtsamling »Fribytterdrømme« (1920),
farvestærke, rytmefaste Poesier om
københavnsk Proletarverden og eksotisk Romantik.
Berømte er Digtene om Skøgen »paa Tvangen«,
»Folkevisen« om Artur, »Det blomstrende
Slagsmaal« og om Port Said og »Itokih«-Fantasien,
bygget over polynesiske Roeres Raab. I
Romanen »Livets Arabesk« (1921) skildrer han
københavnsk Proletarliv og Kunstnerliv, der er
mondænt opblandet med Pengebourgeoisi, i en
hektisk Sammenbrænden af Krigstidens Forfald og
Drømmerier om russisk-tysk Kommunismes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
