Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berenikes Hovedhaar (Coma Berenlces), et lidet Stjernebillede paa den nordlige Himmel - Berens, Johan Herman, Musiker, (1826-1880) - Berenson, Bernhard, amer. Kunsthistoriker, (1865- ) - Berent, Behrent, By i Preussen, Prov. Vestpreussen - Bereny, se Wiehe - Beresford, Charles William de la Poer, Lord, eng. Søofficer, (1846- ) - Beresford, John Poo, Sir, eng. Admiral (1768-1844)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Ø. af Bootes og i V. af Løven, indeholder efter
Backhouse 85 for det blotte Øje synlige
Stjerner, men af disse er kun 2 af 4. Størrelse, Resten
er svagere. Det blev opkaldt af Konon efter
Berenike, gift med Ptolemaios III, opført som
et eget Stjernebillede af Hipparch og definitivt
fastholdt efter Forslag af Tycho Brahe. Af
Dobbeltstjerner findes der en Del, hvoriblandt den
typiske, 42, med en Omløbstid af 25 Aar,
fremhæves. Af Stjernetaager indeholder B. mange,
hvoraf enkelte er fotograferede og har vist sig
at være spiralformede. Wolf har inden for en
Cirkel af 15′ Radius fundet fotografisk over
100 Stjernetaager. Af foranderlige Stjerner
kendes hidtil 3.
J. Fr. S.
Berens, Johan Herman, Musiker, f. 7.
Apr. 1826 i Hamburg, d. 9. Maj 1880 i Sthlm.
Han blev uddannet af C. G. Reissiger i Dresden
og gjorde sig 1845 bemærket som Pianist paa
Kunstrejser sammen med Sangerinden Marietta
Alboni. 1847 kom han til Sthlm, hvor han særlig
gjorde sig gældende som Kvartetspiller. 1848—60
var han Musikdirektør ved Livregimentets
Husarkorps i Ørebro. 1861 blev han kaldet til
Sthlm som Lærer i Komposition ved det kgl.
musikalske Akademi og blev Kapelmester ved
»Mindre Teatern«. Som Klaverlærer var han
meget søgt. Af ham er opført i Sthlm Operaerne
»Violetta«, »En sommarnattsdröm«, »Lully och
Quinault« og »Riccardo«. Desuden har han
skrevet en Række Værker for Klaver, Sang (deraf
to prisbelønnede 1855 i Sthlm) og Kammermusik.
A. H.
Berenson [↱berinsən], Bernhard, amer.
Kunsthistoriker, f. 1865, studerede ved
Harward College (Mass., U. S. A.), derefter i Paris,
Oxford og Berlin. Han slog sig derpaa ned i
Italien, hvor han særlig helligede sig Studiet af
Renaissancens Malerkunst. I en Række smaa —
men indholdsrige — Bøger har han (1894—1907)
nedlagt Resultaterne af sine Undersøgelser: The
florentin painters of the Renaissance, The
vene-Han painters etc., The central italian painters
etc. og The north italian painters etc. En
fremragende Monografi over Lorenzo Lotto udgav
han 1901 (ny Udg. 1905), og s. A. udsendte han
1. Bd af sine paa mange Omraader banebrydende
stilkritiske Studier: Study and criticism of
italian art, 2. Bd fulgte Aaret efter. Hans hidtil
største videnskabelige Bedrift er dog utvivlsomt
The drawings of the florentine painters, classified,
criticised and studied as documents (2 Bd.
1903); paa et saa godt som udyrket Felt har B.
her ydet et Arbejde, hvorpaa alle senere Studier
paa dette Omraade maa bygge. Endvidere fra
de senere Aar A sienese painter of the
Franciscan legend (d. v. s. Sassetta) (1908) og en Rk.
betydelige Enkeltstudier publicerede i <i>Gazette
des Beaux-Arts<i>, Burlington Magazin og Rasseqna
d’Arte. Uimodsagt er B.’s Bet. som Kunsthistoriker
og Stilkritiker ingenlunde; medens man i
England og Frankrig anerkender hans Autoritet,
angribes hans Resultater meget stærkt af
Wilhelm Bode og hans Kreds, hvis Angreb paa
ham (og endnu mere paa hans Hustru Mary
Logan, der ogsaa er optraadt som kunsthist.
Forf.) ret ofte har Karakteren af en smaalig
Forfølgelse, der bringer Bode’s og Berlin-Skolens
Optræden over for den ital. Kunsthistoriker
Giovanni Morelli (Lermolieff) i Erindring.
A. R.
Berent, Behrent, By i Preussen, Prov.
Vestpreussen, ligger 53 km SV. f. Danzig, 163
m o. H., har (1910) 6474 Indb., mest Katolikker,
er Knudepunktet for Jernbanelinierne
Hohenstein—B. og Bütow—B. og driver en Del
Industri.
G. Ht.
Bereny [↱bære.nj], se Wiehe.
Beresford [↱berisfåəd ell. -fəd], Charles
William de la Poer, Lord, eng. Søofficer,
f. 1846, indtraadte i Marinen 1859, ledsagede
1875—76 Prinsen af Wales som Adjutant paa
dennes Rejse til Ostindien og erhvervede sig der
Prinsens Venskab. 1882 deltog han som Chef for
en Kanonbaad i Englændernes Bombardement
af Alexandria og udmærkede sig her ved sin
modige, om end noget selvraadige, Optræden.
For sit Forhold ved denne Lejlighed
forfremmedes han til captain (Kommandør). 1884—85
var han ansat i General Wolseley’s Stab paa
dennes Tog til Nil-Landet. 1885—89 var han
Medlem af Underhuset og indtraadte 1886 i Lord
Salisbury’s konservative Kabinet som 2. Admiralitetslord.
Uoverensstemmelse mellem ham og
den daværende Marineminister (Lord Hamilton)
foranledigede ham dog til Aaret efter at udtræde
af Administrationen, hvorefter han i Forbindelse
med Fitz Gerald, Colomb o. fl. saavel i som
uden for Parlamentet aabnede en heftig
Agitation for Flaadens Udvidelse, hvilket det ogsaa
lykkedes dem at gennemføre. 1889 nedlagde han
sit Mandat og traadte paa ny i praktisk Tjeneste
som Chef for Krydseren »Undaunted« i Middelhavet.
Efter at være blevet Kontreadmiral 1897
indtog han i de efterfølgende Aar de højeste
Kommandostillinger til Søs, 1903—05 i Kanaleskadren,
1905 i Middelhavseskadren, og 1906—09
havde han som Admiral Kommandoen over
Kanalflaaden. Mellem Udkommandoerne
repræsenterede han 1897 York, 1902 Wortwich i
Parlamentet. Saavel her som under sin senere
Tjenestetid ledede han et energisk Angreb paa
Marinestyrelsen med en kraftig Udvidelse af
Flaaden til Formaal.
C. W.-S.
Beresford [↱berisfåəd ell. -fəd], John Poo,
Sir, eng. Admiral (1768—1844), indtraadte i
Marinen 1782, blev Løjtnant 1790, havde som
saadan et særlig hemmeligt Hverv i Genua og
Turin, men maatte flygte forklædt. 1794 var
han Chef for Korvetten The Lynx, kæmpede mod
to større fr. Orlogsmænd og frelste sin Konvoi;
bjergede senere med stor Dygtighed Fregatten
Thetis, som var drevet paa Land, og erobrede
en stor fr. Kaper; for disse Fortjenester
forfremmedes han til captain (Kommandør) og
Fregatchef. Erobrede 1795 med Fregatten The
Hussar 2 større fr. Orlogsskibe og fik som
Belønning Kommandoen over det ene, med hvilket
han kæmpede mod og forjog et fr. Linieskib og
erobrede et stort, rigtladet sp. Skib Ved Bahama
samt drev et andet paa Land. 1798 sendtes B.
til Vestindien, okkuperede de danske og sv. Øer
og udmærkede sig paa fl. Maader. Senere var
han Øverstbefalende paa Stationen ved Halifax,
hvor han for sin Dygtighed og Energi fik
Handelsstandens Anerkendelse. Han sendtes
herfra til Ferrol paa Blokade, men detacheredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
