Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berg, Lorens, norsk Lokalhistoriker, (1862- ) - Berg, Magnus, norsk Billedskærer, (1666-1739) - Berg, O. F., se Ebersberg, O. F. - Berg, Rasmus, dansk industri- og haandværkerhistorisk Forf., (1865- ) - Berg, Sigurd, dansk Politiker, (1868- ) - Berga, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona - Bergaigne, Abel Henri Joseph, fr. Orientalist (1838-88)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærergerning har B. med betydelige Resultater
dyrket lokalhistoriske og økonomisk-socialhistoriske
Studier og paa dette Omraade ydet fl.
værdifulde Arbejder: »Andebu« (1905),
»Brunlanes« (1911) og »Hedrum« (1913). Efter
Initiativ af B. blev der 1913 inden for »Den
norske hist. Forening« nedsat en raadgivende
Komité til Fremme af lokalhistorisk Forskning. Et
Program for denne Virksomhed fremlagde han
i sit Skr. »Arbejdsvejledning i lokalhistoriske
Undersøgelser« (1914).
K. V. H.
Berg, Magnus, norsk Billedskærer, f. 28.
Novbr 1666, d. i Kbhvn 31. Marts 1739. Som
ung øvede han sig paa egen Haand i at skære i
Træ og fortsatte hermed, da han var blevet
Lakaj hos den norske Statholder, Grev Ulrik
Frederik Gyldenløve; denne sendte ham 1688
til Kbhvn med Anbefaling til Kongen. Han kom
i Lære hos Maleren Peder Andersen, udførte
en Del Malerier og modtog fra 1694 af Kongen
en Aarpenge, der i Tidernes Løb forøgedes ret
betydeligt. Omtr. 1694—99 opholdt han sig i
Udlandet; dér og efter sin Hjemkomst
arbejdede han næsten udelukkende som Billedskærer
og viste sig i dette sit egl. Fag som en Mester
af høj Rang. Hans Værker, af hvilke en
overvejende Del findes paa Rosenborg, er udførte i
Elfenben, et Stof, som han behandlede med en
Virtuositet, der søger sin Lige. Dels er det
ornamentale Sager, dels og fornemmelig
Figurkompositioner over bib., mytol. og allegoriske
Emner, frit og smagfuldt opbyggede og
gennemgaaende, bortset fra den Overdrivelse og
Svulst, hvoraf Tidens Kunst i saa høj Grad bar
Præg, formede og bevægede med megen
Dygtighed og Finfølelse. B. var i mere end
Halvdelen af sit lange Liv svag af Helbred, men
vedblev dog at arbejde til kort før sin Død, og et
af hans Hovedværker, den store, med Sølv
ornerede Vase med allegorisk Fremstilling af
»Vandet«, fik han først fuldendt i sine sidste
Aar. Hans Selvportræt findes paa Rosenborg.
(Litt.: Botten-Hansen, »M. B.«).
S. M.
Berg [bærk], O. F., se Ebersberg, O. F.
Berg, Rasmus, dansk industri- og
haandværkerhistorisk Forf., f. 15. Septbr 1865 i
Aarhus, var opr. ansat i Statsbanernes Revision,
men blev 1899 Sekretær (senere Kontorchef) i
Industriforeningen i Kbhvn. Fra 1908 er han
Forretningsfører for Komiteen for udenlandske
Udstillinger og har som saadan dels som
Generalsekretær, dels som Generalkommissær
deltaget i Organiseringen af Danmarks officielle
Deltagelse i en Række udenlandske Udstillinger
(Bryssel 1910, Leipzig 1913 og 1914, Lyon 1914
og San Francisko 1915). B. har skrevet en
Række Bøger om danske Haandværkerlav:
»Malerlavet i Kbhvn«, »Snedkerlavet i Kbhvn«,
»Sadelmagerlavet i Kbhvn« og »Smedelavet i Kbhvn«,
er Medforfatter af »Bogen om Aarhus« 1905 og
Medredaktør af »Tidsskr. for Industri«.
Chr. Bl.
Berg, Sigurd, dansk Politiker, f. 3. Juli
1868 paa Bogø, Søn af Chr. B., blev 1886 Student,
derefter Redaktionssekretær i Kolding og 1887—89
Redaktør for sin Faders Blad i Thisted.
Efter at have studeret Nationaløkonomi et Par
Aar blev han 1891 Medredaktør og 1895 ansvarlig
Redaktør af »Frederiksborg Amts Avis«, samt
forstod at oparbejde en saa stærk Venstrestemning
i dette hidtil højresindede Amt, at hans
Parti ved de flg. Valg vandt fl. Kredse. Selv
blev han 1899—1904 Medlem af Hillerød Byraad
og valgtes 1901 i Frederikssundkredsen til
Folketinget; han genvalgtes indtil Maj 1910. Endvidere
var han Formand for »Venstrebladenes
Forening« 1901—05 og tillige øverste Leder for alle
de andre (i alt 12) af Faderen stiftede Blade.
1902 fik han Sæde i Forsvarskommissionen,
indtil han Jan. 1905 blev Indenrigsminister. Som
saadan foretog han Sommeren 1907 en Rejse
til Grønland for at lære dette fjerne Lands
Forhold at kende ved Selvsyn. 1908 gennemførte han
Loven om kommunal Valgret. Imidlertid maatte
han Septbr s. A. afgaa som Minister p. Gr. a.
Alberti’s store Bedragerier og blev Decbr 1909
sat under Rigsretsanklage, fordi han formentlig
allerede Foraaret 1906 kunde og burde have
haft Kendskab dertil. Ved Rigsrettens Dom 17.
Juni 1910 blev han dømt til at udrede en Bøde
paa 1000 Kr og desuden 2000 Kr til Anklageren,
Højesteretssagfører Rée.
E. E.
Berga [↱wærga], By i det nordøstlige Spanien,
Prov. Barcelona, ligger 118 km NNV. f. Barcelona.
(1900) 5465 Indb. B. er kendt fra Karlistkrigene.
Bergaigne [bær↱gænj], Abel Henri Joseph,
fr. Orientalist (1838—88), traadte først ind i
Administrationen, men forlod den snart for at
ofre sig til Studier, navnlig af orientalske Sprog.
1868 ved Grundlæggelsen af École pratique des
Hautes Études udnævntes han til Docent i
Sanskrit; blev senere Prof. i Sanskrit og
indoeuropæisk sammenlignende Grammatik i Paris
og Directeur d’études ved École des Hautes
Études. Han aabnede Bibliothèque de l’École
des Hautes Études med G. Curtius’ La chronologie
dans la formation des langues indogermaniques
(1869); han har endvidere skrevet
Bhāmini-Vilāsa, texte sanscrit, publié avec une
traduction et des notes (1872); Essai sur la
construction grammaticale considérée dans son
développement historique en sanscrit, en grec, en
latin, dans les langues romanes et dans les
langues germaniques (1873; kronet af Acad. des
Inscr. et Belles-Lettres); Les Dieux souverains
de la religion védique (1877); De conjunctivi et
optativi in indo-europaeis lingvis formatione et
vi antiquissima (1877); La religion védique
d’après les hymnes du Rig-Véda (3 Bd, 1878—83);
Nāgānanda, la joie des serpents, drame
bouddhique attribué au roi Çrī-Harsha-Deva
(1879); Quelques observations sur les figures de
rhétorique dans le Rig-Véda (1880); Les
inscriptions sanscrites du Cambodge (1882);
Nouvelle Inscription du Cambodge (1882);
Chronologie de l’ancienne royaume tchmêr, d’après les
inscriptions (1884); Sacountala (Oversættelse i
Forbindelse med P. Lehugueur; 1884); Manuel
pour étudier la langue sanscrite (1884); Études
sur le lexique du Rig-Véda (1884); M. Ludwig
et la chronique du Rig-Véda (1886); Les
découvertes récentes sur l’histoire ancienne du
Cambodge (1886); Recherches sur l’histoire de la
Samhitā primitive du Rig-Véda (1886—87);
L’ancien royaume du Campa dans l’Indo-Chine
d’après les inscriptions (1888). Desuden Bidrag
til Revue critique, Mémoires de la Société de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
