Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernström, John Petter Fredrik, sv. Industridrivende, (1848- ) - Bernt, tysk Mandsnavn, opstaaet af Bernhard - Berntsen, Arent, med Tilnavnet Bergen, (1610-1680) - Berntsen, Klaus, dansk Politiker, (1844- ) - Bernuth, Julius von, tysk Musiker (1830-1902) - Bernward, Biskop i Hildesheim, ( -1022) - Beroidea, se Ribbegopler - beroligende Midler, Lægemidler, der kan nedsætte Nervesystemets sygelig forøgede Følsomhed - Berosos, bab. Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»verkstadsförening«. 1806—08 var han Medlem af Rigsdagens
1. Kammer.
K. V. H.
Bernt, tysk Mandsnavn, opstaaet af Bernhard.
Berntsen, Arent, med Tilnavnet Bergen,
f. i Bergen 1610, d. i Kbhvn 1680, har gjort sit
Navn bekendt ved Udgivelsen af det for
Studiet af 17. Aarh.’s Kulturhistorie vigtige Skrift
»Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed«
(1656).
J. Cl.
Berntsen, Klaus, dansk Politiker, f. i
Eskildstrup i det sydøstlige Fyn 18. Juni 1844.
Han var Gaardmandssøn og blev tidlig grebet af
den grundtvigske Tankegang. Efter Paavirkning
af Kr. Appel og Kr. Kold stiftede han 1862 en
Friskole i Højby, der efterhaanden vandt stor
Fremgang og tog langt Forspring for den
offentlige Folkeskole. Han opgav den 1882 og blev
Højskoleforstander i Særslev ved Bogense indtil
1889. Hans ualmindelige Talegaver og Slagfærdighed
i Ordskiftet kom ham i høj Grad tilgode,
da han 1872 paa talrige Folkemøder paa Fyn
med to andre unge Bønder rejste en stærk
Agitation for Venstres Sag og derved omstemte
Flertallet af den fynske Landbostand. 1872 var
han ogsaa med at stifte »Fyns Tidende« og var
1880—87 Formand for det Aktieselskab, som
udgav Bladet. 1887 grundlagde han »Assens Amts
Avis« og var dens Ejer indtil 1912; endvidere
udgav han 1893—95 Ugebladet »Friskolens
Tidende« som særskilt Organ for Friskolens Sag.
Allerede 1871—76 var han Formand for Sogneraadet
i Højby og 1886—1903 for Sogneraadet i
Særslev; ligeledes valgtes han 1880 til Odense
Amtsraad, men fortrængtes herfra 1887 af
politiske Grunde, og blev først valgt paa ny
1898—1908. Sin Iver for det kommunale Liv
godtgjorde han yderligere ved at grundlægge
Sogneraadsforeninger baade i Assens og Odense Amt;
han var 1889—92 Formand for den første og har
siden 1892 været Formand for den sidste.
Ligeledes var han tidlig virksom for Skyttesagen og
har siden 1884 været Formand for Odense Amts
Skytteforening (skrev 1891 dens Historie siden
1866); Apr. 1910 blev han Formand i
Overbestyrelsen for alle danske Skytteforeninger.
Ligeledes blev han 1909 Formand for Foreningen
»Dannevirke«.
1873 valgtes B. i Bogensekredsen til Folketinget
og genvalgtes her indtil 1884, da han af
Misnøje med Venstrepolitikken trak sig tilbage;
han medvirkede 1880 til den nye Hærlov imod
C. Berg. 1886 lod han sig vælge paa ny i
Assens-Kredsen, og har siden uafbrudt repræsenteret
denne, saa at han i alt har siddet i Rigsdagen
i 40 Aar. Han hørte altid til Venstres moderate
Side og var efter Fr. Bojsen’s Bortgang fra
Rigsdagen 1901 sammen med N. Neergaard
Leder for det forhandlende Venstre. Han tog ogsaa
virksom Del i at forberede det politiske Forlig
1894 og var saaledes Formand i Udvalgene om
Landbohøjskolens Udvidelse og om
Folkehøjskolernes Stilling 1890. Han havde Sæde
i fl. vigtige Kommissioner, saaledes 1887 om
Landbohøjskolen, 1893 om det kgl. Teater og
1898 om Statsbanernes Drift, endelig 1902 i
Forsvarskommissionen. Endvidere maa fremhæves, at
han 1880 blev Revisor i den nystiftede
Kreditforening for Husmænd i Østifterne og 1897
Direktør for denne indtil 1908; siden 1890 var han
Kontorchef i Østifternes Brandforsikring for
mindre Landbygninger, ligeledes indtil 1908.
Allerede 1883—88 havde han været Repræsentant
i Landbygningernes alm. Brandforsikring
og 1887—90 i det store fynske Brandforsikringsselskab,
men fortrængtes begge Steder af
politiske Grunde. Septbr 1908 blev han
Indenrigsminister i Neergaard’s og senere i Holstein’s
Ministerium indtil Oktbr 1909. Et Tilbud om
selv at danne Ministeriet afslog han Aug. 1909,
men modtog det Juli 1910 og var nu selv
Konseilspræsident og Forsvarsminister indtil Juni
1913. Som saadan hævdede han bestemt, at de
nye Forsvarslove strengt skulde overholdes, og
fik Militærmusikken noget udvidet, hvorimod han
ikke uden almindeligt Samtykke af Partierne
vilde gaa med til Flytningen af Taarbæk-Fortet.
Oktbr 1912 fremlagde han et Udkast til
Ændringer i Grundloven og foreslog heri, at
Landstinget skulde vælges af Kommunalraadene ved
Valgmænd; dette Grundlag blev vistnok vraget
af Venstrepartiets Flertal, men han sluttede sig
uden Betænkning til dettes nye Forslag, da
Hovedsagen for ham var, at Landstinget ligesom
efter Juni-Grundloven fremgik af den alm.
Vælgermængdes Valg uden nogen privilegeret
Valgret. Foraaret 1914 var han Formand for begge
Tings Fællesudvalg i Grundlovssagen.
E. E.
Bernuth [↱bærnut], Julius von, tysk Musiker
(1830—1902), blev 1867 Dirigent ved de
filharmoniske Koncerter i Hamburg og 1873 Leder
af Konservatoriet smst. I disse Stillinger har B.
indlagt sig megen Fortjeneste af Hamburgs
Musikliv og skaffet sig et kendt Navn ogsaa uden
for denne By.
W. B.
Bernward, Biskop i Hildesheim, d. 1022,
Biskop 992. Otto III’s Opdrager, fortrolig
gennem mange Rejser med andre Egnes Kunst, var
den ledende Aand for sin Bys Kunstliv. Hans
Initiativ skyldes saaledes, af bevarede Minder,
de berømte Bronzedøre (med bibelske Relieffer)
og B.-Søjlen (med Spiralrelieffer fra Kristi Liv,
efter Trajansøjlens Mønster, opr. en Paaskestage),
begge for Michaels-Kirken, men nu overført
til Hildesheims Domkirke, af Guldsmedekunst,
bl. a. de 2 Lysestager i Magdalene-Kirken,
af Miniaturer, bl. a. det pragtfulde
B.-Evangeliar (med Bind fra samme Tid i Elfenben og
Guldsmedearbejde). (Litt.: B. Sivers, »Der
heilige B.«; F. Dibelius, »Die B.’s Tür«
[Strassburg 1907]).
A. Hk.
Beroidea, se Ribbegopler.
beroligende Midler, Lægemidler, der kan
nedsætte Nervesystemets sygelig forøgede
Følsomhed, saaledes Bromkalium, en Del
Planteuddrag, saaledes Baldrianste, Kamillete o. s. v.
Til en vis Grad hører de smertestillende
(narkotiske) og bedøvende Midler ogsaa herhen.
Lp. M.
Berosos [gr. ↱be´- ell. -↱sås], bab. Historieskriver,
der formentlig under Antiochos Soter
efter Aar 300 skrev et Værk paa Græsk om
Babyloniens Historie i 3 Dele, af hvilke 1. Del
behandlede Sagnhistorien og 3. Del Landets
senere Historie, vel indtil hans egen Tid. Hertil
var der benyttet fortræffelige hist. Skr i Kileskrift,
paa hvilke Babylonien var rigt. Værket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
