- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
88

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berthelot, Pierre Eugène Marcelin, fr. Kemiker, (1827-1907) - Berthelsdorf, lille By i den sachsiske Kreds Bautzen - Berthelsen, Berthel Palle, dansk Officer, (1857- ) - Bertheroy, Jean, fr. Forfatterinde, hvis virkelige Navn er Berthe Corinne Le Barillier, (1868) - Berthet, Élie, fr. Romanforf., (1815-1891) - Berthier, Louis Alexandre, fr. Marskal og Fyrste (1753-1815)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Éducation 1903 og Science et Libre-pensée 1905,
og i hvilke B. gør sig til Talsmand for
Videnskabens Bet. for Menneskelivets fremtidige
Udvikling. — Ved sin fremragende Personlighed,
omfattende Viden og store Arbejdsevne øvede
B. som varm Patriot og overbevist Republikaner
og Fritænker stor Indflydelse i sit Fædreland;
Senatet valgte ham 1881 til livsvarigt Medlem;
1886—87 var B. Undervisningsminister i
Ministeriet Goblet, 1895—96 Udenrigsminister i
Ministeriet Bourgeois; i Académie des sciences,
hvori han indtraadte 1873, afløste han 1889
Pasteur som secrétair perpétuel og optoges 1900
som Medlem af Académie française. 1901, 50
Aar efter Fremkomsten af hans første Arbejde,
fejredes han ved en straalende Fest i Sorbonne
af hele den videnskabelige Verden. — B. fulgte
sin Hustru, Sophie Niaudet i Døden; da hun
efter længere Tids Sygdom 18. Marts 1907
drog sit sidste Suk, forlod B. Sygeværelset og
lagde sig paa en Sofa i Salonen; faa Minutter
efter vilde en af B.’s Sønner tage hans Haand
for at tale med ham, men B. levede ikke mere;
begge Ægtefæller begravedes paa Statens
Bekostning i Panthéon, Døden havde ikke skilt
dem, i Graven skulde de ej heller skilles.
R. K.

Berthelsdorf, lille By i den sachsiske Kreds
Bautzen, nær ved Herrnhut, driver Industri,
har et Redningshjem for unge Piger og et af
Grev Zinzendorf bygget Slot; ejes af
Brødremenigheden og er Sædet for de Ældstes
Konference, der har Overopsigten med samtlige
Menigheder hele Jorden over.

Berthelsen, Berthel Palle, dansk
Officer, f. 26. Januar 1857 i Aarhus, blev
Sekondløjtnant 1878, Premierløjtnant 1880 og
ansattes fra 1884 ved Generalstaben.
Udnævnt til Kaptajn 1889 gjorde han
Tjeneste ved 17. Bataillon, var 1896—1902
Lærer ved Officerskolen i Krigskunst og 1897—1901
ved Generalstaben; 1901 blev han Oberstløjtnant
og Chef for 1. Bataillon. B., som imidlertid
havde haft forskellige Tillidshverv, staaet i
Spidsen for Akademisk Skyttekorps 1896—1902
og overværet Troppeøvelserne i Norge 1901,
avancerede nu hurtig. 1903—06 var han Chef
for Generalstabens taktiske Afdeling og tillige
indtil 1907 Sekretær i Generalkommissionen og
tilforordnedes under General Kühnel’s Sygdom
1905 og 1906 Forsvarskommissionen af 1902.
Udnævnt til Oberst 1906 blev han Chef for 3.
Regiment, var forinden Medlem af en parlamentarisk
Jernbanekommission og avancerede 1909 til
Generalmajor og Chef for 1. jyske Brigade.
1910 forflyttedes han til Kbhvn som Chef for 1.
Division og blev 1912 Chef for Generalstaben.
1911 havde han overværet de franske Manøvrer,
var ogsaa attacheret forskellige fyrstelige Personer
og var Medlem af Delegationen til Behandling
af A./S. Burmeister & Wain’s Udvidelse.
Under Forsvarsbevægelsen i 1880’erne
var B. en paaskønnet Foredragsholder omkr. i
Landet.
P. Nw.

Bertheroy [bærtö↱rwa], Jean, fr.
Forfatterinde, hvis virkelige Navn er Berthe
Corinne Le Barillier
, f. i Bordeaux 4.
Juli 1868. Hendes Opdragelse og Uddannelse
gik i klassisk Retning, og hun begyndte
med de historiske Romaner Cléopâtre (1892)
og Ximénès (1893); af samme Art var de
senere La danseuse de Pompéi (1898), der gjorde
stor Lykke, Les vierges de Syracuse (1904) og
La beauté d’Alcias (1905). Digtet Femmes
antiques
prisbelønnedes 1899 af Akademiet.
Moderne Stof behandlede hun i Romanerne Le
double joug
(1897) og i L’ascension au bonheur
(1907).
S. Ms.

Berthet [bær↱tæ], Élie, fr. Romanforf., f.
9. Juni 1815, d. 31. Jan. 1891. B. kom 1834 til
Paris, opgav snart sit Jurastudium og slog ind
paa Forfatterbanen. Af hans lange Række
middelmaadige Rutineromaner, der blev stærkt
oversatte til Feuilletonbrug, kan nævnes Le
réfractaire
(1841), Le nid de cigognes (1848), La
roche tremblante
(1851), Les catacombes de
Paris
(1854), La bête de Gévaudan (1858), Le
gentilhomme verrier
(1861), Le bon vieux temps
(1867), Romans préhistoriques (1876), Le secret
du diamant
(1888), La petite Chailloux (1888)
o. s. v. Med Foucher og Dennery forfattede
han et Par værdiløse Stykker. (Litt.: De
Mirecourt
, É. B. [1857]).
S. Ms.

Berthier [bær↱tie], Louis Alexandre,
fr. Marskal og 1806—14 Fyrste i Neuchâtel, f. 20.
Novbr 1753 i Versailles, d. 1. Juni 1815 i
Bamberg. B. blev tidlig uddannet af sin Fader i
Krigsvidenskaberne, fulgte 1780 som Kaptajn med
Rochambeau til Nordamerika for at deltage i
Frihedskrigen og vendte hjem som Oberst. Som
Stabschef ved Nationalgarden i Versailles
var han 1789 med at beskytte Kongefamilien
under Pariserpøbelens Optøjer 5.—6. Oktbr og
ligeledes 1791 Kongens Tanter, da de vilde forlade
Landet. 1792 blev B. Stabschef hos General
Luckner i Metz og 1793 ved Hæren i Vendée,
hvor han viste stor Tapperhed. 1795 blev han
Divisionsgeneral og 1796 Stabschef ved den ital.
Hær; udmærkede sig særlig ved Rivoli og
Arcole og knyttede sig saa inderlig til Napoleon
Bonaparte, at han siden fulgte ham som
Stabschef i alle hans Felttog lige indtil 1814. Han
var nemlig meget arbejdsom og samvittighedsfuld
og havde en sjælden Evne til at ordne
Troppernes Bevægelser og huske alle Enkeltheder
derved, hvorimod Napoleon frakendte ham
Selvstændighed til at handle paa egen Haand.
Da Bonaparte 1797 tog til Kongressen i Rastatt,
fik B. Overbefalingen over Hæren i Italien og
drog med den Jan. 1798 ind i Kirkestaten for
at hævne General Duphot’s Mord, indtog Rom
og kundgjorde den romerske Republik. Han

illustration placeholder
L. A. Berthier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free