- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
96

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beryl. 1) Smaragd - Beryl. 2) Ædel B. - Beryl. 3) Alm. B. - Beryllium, Be , et Grundstof, der henregnes til Magniumgruppens Metaller - Beryllonit, et Mineral - Beryllus, Biskop i Bostra i Arabien i 3. Aarh. - Berytos, se Beirut - Berzava, Flod i Ungarn - Berzelianit (Selenkobber), Mineral - Berzeliit, et Mineral - Berzelius, Jöns Jakob, sv. Kemiker, (1779-1848)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overordentlig højt skattet Ædelsten, hvis Pris kan
maale sig med Diamantens. Smaragden vandtes
i ældre Tid særlig i Ægypten ved Kosseir ved
det røde Hav, i nyere Tid kommer næsten alt
fra Muso i Columbia, hvor den findes i Gange
i Lerskifer. Ogsaa i Ural, i Ny Syd Wales og
forskellige andre Steder har man fundet
Smaragd. I forholdsvis uren Tilstand er den
fundet enkelte Steder i Skandinavien, navnlig ved
Eidsvold, hvor man ogsaa har forsøgt at
udvinde den, dog uden videre Held. Kunstig
har man kunnet fremstille ganske smaa
Smaragder. Ikke at forveksle med Smaragd er den
saakaldte orientalske Smaragd, der er en grøn
Korund, ligesom ogsaa grønne Varieteter af
forskellige andre Mineraler ofte gaar i Handelen
som Smaragd.

2) Ædel B. kaldes alle klare Varieteter af
B. af anden Farve end den rent grønne.
Almindeligst er den blaagrønne Akvamarin,
der f. Eks. forekommer i Ural, Sibirien,
Brasilien m. m., undertiden i meget store (fl. dm
lange) Krystaller. Sjældnere er den ædle B.
farveløs, gul, brun, gulgrøn ell. rosenrød.
Anvendes som Ædelsten, men er langt mindre
værdifuld end Smaragden.

3) Alm. B. ligner foreg. i Farve, men er
saa uren, at den er fuldstændig værdiløs. Er
en ret alm. Bestanddel i Granitpegmatitgange
og opnaar ofte en betydelig Størrelse (1—2 m’s
Længde, fl. t’s Vægt).
O. B. B.

Beryllium, Be = 9,1, et Grundstof, der
henregnes til Magniumgruppens Metaller, findes i
Naturen som Silikat i Beryl (Smaragd),
3SiO2.Al2O3+3(SiO2 . BeO), og som Fenakit,
Be2SiO4, Euklas og Krysoberyl (Beryl-Aluminat),
Al2O3 . BeO. Beryljord (BeO) opdagedes 1798
af Vauquelain, medens Grundstoffet B.
først blev fremstillet af Wöhler 1828 ved
Indvirkning af Kalium paa Berylliumklorid;
hensigtsmæssigst fremstilles det ved Indvirkning
af Natrium paa Kaliumberylliumfluorid.
Smeltes B. under Kogsalt, danner det et hvidt,
ikke særlig haardt Metal, der krystalliserer
heksagonalt og har Vægtfylden 1,64. Dets
Smeltepunkt ligger i Nærheden af Sølvets. I
Pulverform brænder det i den iltende Flamme med
stærk Glans til Berylliumilte; det opløses let af
fortyndet Svovlsyre og Saltsyre samt af Kali- og
Natronlud. B.’s Atomvarme er meget foranderlig
med Temperaturen. Berylliumhydrat,
Be(OH)2, er opløseligt i vandige Opløsninger
af Ammoniumkarbonat og Kaliumhydroxyd; ved
Tørring og Glødning giver det Berylliumoxyd
(Berylliumilte), der danner et hvidt,
amorft, usmelteligt Pulver af Vægtfylde 3,0, der
i Porcelænsovnen forvandles til haarde,
prismatiske Krystaller. Berylliumklorid,
BeCl2, fremstilles i ren Tilstand ved Ophedning
af B. i Klor, er henflydende i fugtig Luft og
danner Dobbeltsalte med Platinklorid, Tinklorid
og Kviksølvklorid. Berylliumsulfat,
BeSO4, 4H2O, danner letopløselige, kvadratiske
Krystaller. Berylliumkarbonat, BeCO3,
4H2O, danner Krystaller, der er opløselige i
Vand og let afgiver Kulsyre.
(O. C.). R. K.

Beryllonit, et Mineral af Sammensætning
NaBePO4, der findes ved Stoneham i Maine i
Form af farveløse, rombiske Krystaller med
stærk Spaltelighed i een Retning. Til samme
Gruppe hører forskellige andre sjældne Mineraler,
der ligesom B. findes paa Granitpegmatitgange,
nemlig: Trifylin Li(Fe,Mn)PO4,
Litiofilit, Li(Mn,Fe)PO4, og Natrofilit
Na(Mn,Fe)PO4.
O. B. B.

Beryllus, Biskop i Bostra i Arabien i 3. Aarh.,
lærte, at Kristus før sin Menneskevordelse ikke
havde været et selvstændigt Væsen, og at
Kristi Guddommelighed bestod i, at en Kraft
fra Gud ell. Guds Aand havde taget Bolig i
Mennesket Jesus (dynamisk Monarkianisme).
Paa en Synode i Bostra 244 lod han sig af
Origines overbevise om sin Vildfarelse.
L. M.

Berytos [gr. -↱tås], se Beirut.

Berzava [↱bærzåvå], Flod i Ungarn, 150 km
lang, udspringer i Komitatet Krassó-Szörény og
strømmer gennem Komitaterne Temes og
Toronta til Floden Temes; i sit nedre Løb, mellem
Denta og Bótos, er den kanaliseret og kaldes
Berzava-Kanalen.
G. Ht.

Berzelianit [bærsə-] (Selenkobber),
Mineral af Sammensætning Cu2Se med noget
Sølv; sølvhvide Skorper, der hurtig anløber
med sort Farve, forekommer bl. a. i Kalkspat
i Skrikerum i Småland.
O. B. B.

Berzeliit [bærsə-], et Mineral af
Sammensætning (Ca,Mg,Mn)3(AsO4)2, der findes i tætte
Masser ell. som smaa ikositetraedriske Krystaller
af gulrød Farve ved Långban og Nordmark
i Sverige. En Varietet af B. er Pyrrharsenit,
der er manganrigere og indeholder noget
Antimon; findes ved Grythytte ved Ørebro.
O. B. B.

Berzelius [↱se.-], Jöns Jakob, sv. Kemiker,
f. i Väfversunda Östergötland, 29. Aug. 1779, d.
i Sthlm 7. Aug. 1848. Skønt tidlig grebet af
Kærlighed til Kemien, maatte B., tvunget af
de daværende Forhold ved Univ. i Upsala,
hvor han studerede, uddanne sig som
Læge, og først da han 1807 udnævntes til
Prof. i Medicin og Farmaci ved den medico-kirurgiske
Læreanstalt i Sthlm, hvor han havde virket som
Adjunkt siden 1802 samtidigt med at
praktisere som Læge, kunde han hellige sig de kem.
eksperimentelle Arbejder, der blev af saa
gennemgribende Bet. for Kemien. — Med smaa
Midler og væsentlig uden Hjælp udarbejdede B.,
særligt 1810—18 eksakte analytiske Metoder til
kvantitativ Bestemmelse af talrige Grundstoffer,
bestemte ved Hjælp af dem Atomernes
relative Vægt og gav dermed et fast Grundlag
for Dalton’s 1808 fremsatte Atomteori. B.
betragtede oprindeligt den Vægtmængde af et

illustration placeholder
J. J. Berzelius.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free