Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beust, Friedrich Ferdinand von, Friherre, senere Greve, tysk og Østerrigsk Statsmand, (1809-1886) - Beuthen (slav. Bitom, Bytom), to Byer i preussisk Provins Schlesien - 1) B. (Oberbeuthen) i Øvreschlesien - 2) B. an der Oder (Niederbeuthen) - Beuvray (Mont B.), Bjerg i Morvan-Bjergene - Bevagna, By i Mellemitalien, Prov. Perugia - Bevanding, se Vanding - Beveland, to Øer i den holl. Prov. Zeeland - Beveren (B.-Waes), Landsby i den belg. Prov. Østflandern - Beverin (Piz B.), et 3000 m højt Punkt i Adula-Gruppen, i det schweiziske Kanton Graubünden - Beverley, By i det eng. Grevskab York (Landskabet East-Riding) - Beverloo, Landsby i den belgiske Prov. Limburg - Beverly, Beverley, By i U. S. A., Stat Massachusetts - Bevern, se Frederik Karl Ferdinand, Hertug af B. - Beverwijk, Flække i den holl. Prov. Nordholland - Bevidnelse - Bevidsthed er Indbegrebet af alle de sjælelige Tilstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Minister. B. blev derefter Sendemand i
London, forflyttedes Oktbr 1878 til Paris, men
tog sin Afsked Maj 1882. 1868 var han blevet
ophøjet til Greve og 1873 livsvarigt Medlem af
Herrehuset. B.’s Erindringer (»Aus drei
Viertel-Jahrhunderten«) udkom 1887 i 2 Bd.
E. E.
Beuthen [↱bå^ytən] (slav. Bitom, Bytom),
to Byer i preussisk Provins Schlesien. 1) B.
(Oberbeuthen) i Øvreschlesien,
Regeringsdistrikt Oppeln, liggende 309 m o. H. ved
Beuthener Wasser og 4 km fra den polske Grænse
og ved fl. Jernbanelinier, har (1910) 67718 Indb.,
hvoraf de fleste er Katolikker. B. skylder sin
Bjergværksdrift (Zink, Stenkul og Jern) det
store Opsving, den har taget i 19. Aarh. (1820:
2000 Indb.); Byen driver ogsaa nogen Industri
i Uld, Marmor og Sandsten, har Garnison, et
kat. Gymnasium, fl. Velgørenhedsanstalter og
en Filial af Rigsbanken. B. var i 12. Aarh. en
polsk By, men gik over til Böhmen og blev
Hovedstad i det böhmiske Hertugdømme B.,
der 1620 blev givet som Rigslen til Grev
Lazarus Henckel af Donnersmark. 1742 kom B. under
Preussen. — 2) B. an der Oder (Niederbeuthen),
i Regeringsdistrikt Liegnitz, ved
Oder, har (1910) 3068 Indb., der driver
Industri i Straahatte, Kurvefletning og
Baadebyggeri. Ved Byen et Slot, der tilhører Fyrsten
af Carolath-B.
G. Ht.
Beuvray [bø↱vræ] (Mont B.), Bjerg i
Morvan-Bjergene, V. f. Autun i det fr. Dept Nièvre, 810
m højt. Paa dets brede Top udgravedes 1865—84
en mærkelig og omfangsrig, af de gl. Keltere
anlagt By, som formodes at være Æduernes
Fæstning Bibracte.
G. Ht.
Bevagna [be↱vanja], By i Mellemitalien, Prov.
Perugia, ligger 28 km S. S. Ø. f. Perugia ved
Clitumno. (1911) 6300 Indb. B. har Rester af
Umbrer-Byen Mevania og driver Handel med
Vin, Hamp og Lærred. I Nærheden findes
Brunkulslejer.
H. P. S.
Bevanding, se Vanding.
Beveland [↱be.fə£ɑnt], to Øer i den holl.
Prov. Zeeland, liggende mellem Ooster- og
Westerschelde, skilt fra Walcheren ved Veersche
Gat og Het Sloe, er tilsammen 442 km2.
Den mindste, Noord-B., med den lille By
Kortgene, har fortrinlige Græsgange og dyrker især
Korn og Krap. Ved Zuidvliet ell. Zandkreek
skilles den fra den c. 5 Gange større Zuid-B.
(Syd-B.), hvis største By er Goes (s. d.), og
som i østvestlig Retning gennemskæres af
Jernbanen, der gaar fra Bergen-op-Zoom og
fortsættes over Sloe til Vlissingen. Zuid-B., hvorpaa
dyrkes Hvede, Byg og Rug, og som ligeledes
har fortrinlige Græsgange, var særlig i
Middelalderen kendt for sin Frugtbarhed og kaldtes
Zeelands Paradis, men blev ødelagt ved store
Oversvømmelser 1530—32; først 100 Aar efter
kunde den atter inddiges og befolkes.
G. Ht.
Beveren [↱be.fərən] (B.-Waes), Landsby i
den belg. Prov. Østflandern, har betydelig
Kniplingsfabrikation og Agerbrug og (1913, som
Kommune) 11452 Indb.
G. Ht.
Beverin (Piz B.), et 3000 m højt Punkt i
Adula-Gruppen, i det schweiziske Kanton
Graubünden.
G. Ht.
Beverley [↱bevə£i], By i det eng. Grevskab
York (Landskabet East-Riding), 12 km N. f.
Hull, med en berømt Domkirke, hvis ældste
Del stammer fra 13. Aarh., og (1911) 13654 Indb.,
der driver Industri (Jernstøberi, Bryggeri, kem.
Fabrikker) og Handel med Agerbrugsprodukter.
B. er opstaaet omkr. et Kloster, der
grundedes omkr. 700 af St John af B. — B. er
Sæde for en rom.-kat. Biskop.
G. Ht.
Beverloo [↱be.fər£o.], Landsby i den belgiske
Prov. Limburg, i Kampinen, ved en Kanal
forbundet med Schelde-Maas-Kanalen, med (1913)
1537 Indb., har siden 1835 en permanent
Øvelseslejr for den belg. Hær (Camp de B.).
Beverly[↱bevə£i], Beverley, By i U. S. A.,
Stat Massachusetts, ligger 27 km NØ. f. Boston
paa Nordbredden af Bugten Ann Arbor,
hvorover en 460 m lang Bro fører til Byen Salem
(s. d.). (1910) 18650 Indb. B. har navnlig stor
Læder- og Skotøjsindustri og driver desuden
Fiskeri.
H. P. S.
Bevern [↱be.fərn], se Frederik Karl
Ferdinand, Hertug af B.
Beverwijk [↱be.fərvæ^ik], Flække i den holl.
Prov. Nordholland, 11 km N. f. Haarlem, ved
Jernbanen Haarlem—Uitgeest, smukt liggende
ved den nordlige Del af Wijkermeer, der nu er
udtørret efter Anlægget af Nordsø-Kanalen, har
c. 5000 Indb., nogen Industri og Dyrkning af
Frugt- og Grønsager. V. f. Byen ligger Søbadet
Wijk-aan-Zee.
G. Ht.
Bevidnelse. Den, som til Brug i Retsforhold,
der angaar det Offentlige, afgiver falsk (ɔ:
urigtig) skriftlig Erklæring ell. skriftlig
bevidner noget, hvorom han ingen Kundskab har,
straffes med Bøder ell. Fængsel. Herunder
falder f. Eks. urigtige Forloverattester, urigtige
Uformuenhedsattester til Brug ved Ansøgninger
om Alderdomsunderstøttelse, om Legater paa
Finansloven o. l. Tilsvarende B. i private
Retsforhold er derimod straffri, for saa vidt de
ikke kan straffes som Bedrageri ell. vedkendes
inden Retten under Vidneafhøring (se Mened).
A. Gl.
Bevidsthed er Indbegrebet af alle de
sjælelige Tilstande (Fornemmelser, Forestillinger,
Følelser) og Virksomheder (Opmærksomhedsanspændelse
i forsk. Retning), som Individet i
det enkelte Moment kan iagttage hos sig selv.
Disse Tilstande kan forandre sig fra det ene
Moment til det andet, men tiltrods for, at det
skiftende B.’sindhold for en stor Del
fremkaldes ved tilfældige ydre Paavirkninger paa
Organismen, er B. i det ene Moment dog
ingenlunde fuldstændig isoleret fra og uafhængig af
B. i de foregaaende Momenter; i hvert Fald
hos det normale, udviklede Individ danner B.
en Kæde, hvis enkelte Led ell. Dele knyttes
sammen ved den mere ell. mindre klart
fremtrædende Forestilling, at det er et og samme
Jeg, der har B. Desuden kan i det enkelte
B.’smoment opstaa mere ell. mindre nøjagtige
Erindringer, d. e. Forestillinger om B.’s Indhold i
et hvilket som helst tidligere Moment. Hvorvidt
der hos det enkelte Individ findes andre
sjælelige Tilstande og Virksomheder end dem, som
Individet kan iagttage hos sig selv i det
enkelte B.’smoment, lader sig ikke afgøre. Mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
