- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
161

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beyle, Marie Henri, fransk Forfatter, (1783-1842) - Beylon, Jean François, (1723?-1779) - Beypoor], Beypore, d. s. s. Baipur - Beyrich, Heinrich Ernst, tysk Geolog og Palæontolog, (1815-1896) - Beyrichit, et Mineral - Beza (d e Béze), Théodore, fr. Reformator (1519-1605) - Bezdan, By i det ung. Komitat, Bács-Bodrog - Bèze, se Beza, Th. - Bezetter (fr. bezette), Sminkelapper - Béziers, By i det sydøstlige Frankrigs Arrondissementshovedstad i Dept Hérault

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

diplomate. Rome et l’Italie de 1829—42 [1892];
P. Brun, Henri B. [Grenoble 1900];
Stryienski, Comment a vécu Stendhal [1900]; A.
Chuquet
, Stendhal-B. [2. Opl. 1902]).
S. Ms.

Beylon [bæ↱lǡ], Jean François, f. i
Lausanne 1723?, d. 1779, blev 1760 den svenske
Dronning Lovisa Ulrika’s Forelæser. Med sine
mange udmærkede personlige Egenskaber vandt
han hurtig hele Hoffets Tillid og blev Sjælen
i Kongehusets mange politiske Planer. Alle de
forskelligste Vanskeligheder klarede han, og de
vigtige Finansforhold ved Statskuppet 1772
forstod han ogsaa at ordne. Sit vennesæle Sind fik
han god Brug for ved de hyppige Stridigheder
i Kongefamilien, hvor han altid maatte mægle.
I hans Hus ved Ulriksdal samledes Datidens
litterære og kunstneriske Kredse, og her søgte
Statsmænd og Diplomater hans Raad.
A. M. D.

Beypoor [ba^i↱pu.ə], Beypore, d. s. s.
Baipur.

Beyrich [↱ba^iriк], Heinrich Ernst, tysk
Geolog og Palæontolog, f. 31. Aug. 1815 i
Berlin, d. smst. 9. Juli 1896. Efter at have fuldendt
sine naturhistoriske Studier ved Berlins Univ.
knyttedes B. til det derværende naturhistoriske
Museum og overtog 1857 Ledelsen af den
palæontologiske Samling. B. udnævntes 1865 til
Prof. i Geologi og Palæontologi ved Berlins
Univ. og ved Bjergakademiet og blev 1875
Meddirektør ved den preuss. geol. Undersøgelse.
Stor Indflydelse fik B. ved sin lange Virksomhed
som Universitetslærer, idet han uddannede
en Mængde Elever. Han var 1848 Medstifter
af »Deutsche geologische Gesellschaft« og
offentliggjorde en stor Mængde videnskabelige
Afh., hvoraf navnlig kan fremhæves den
desværre ufuldendte »Die Conchylien des
norddeutschen Tertiargebirges« (1853—57).
J. P. R.

Beyrichit [ba^ri↱kit], et Mineral, Ni3S4, fra
Westerwald; blygraa, prismatiske Krystaller.

Beza (de Bèze), Théodore, fr.
Reformator (1519—1605), f. i Vezelai i Nivernais, af
gl burgundisk Adel. Som lille Barn kom han
til Paris i Huset hos sin Farbroder, der var
Medlem af Parlamentet; fra sit 9. til sit 15.
Aar levede han først i Orléans, senere i
Bourges, hos den udmærkede Lærer, Tyskeren
Volmar, der var Luther’s Discipel, og hvis Hus
var et Midtpunkt for reformatorisk sindede
Mænd; ogsaa den unge retslærde, Calvin, kom
der. Efter at Volmar havde maattet forlade
Frankrig, kom B. til Orléans for at studere
Jura; men mest optaget var han af at studere
de klassiske Digtere, efter hvis Forbillede
han selv skrev Kærlighedsdigte. Efter at have
afsluttet sit jur. Studium kom han til Paris
(1539), hvor han, i Besiddelse af et Par rige
Præbender, sluttede sig til den humanistiske
Kreds og udgav en Digtsamling (Juvenilia), der
skaffede ham Navn af sin Tids bedste latinske
Digter. En streng Sygdom gjorde Ende paa
hans fri, ubundne Liv. For helt at bryde med
det rejste han 1548 til Genève, hvor Calvin
modtog ham med stor Venlighed. Efter at være
blevet kirkelig viet til Claude Desnoz, med
hvem han i længere Tid havde levet i
hemmeligt Ægteskab, blev han Prof. i Græsk i
Lausanne. Her skrev han Dramaer over
gammeltestamentlige Emner, oversatte David’s Salmer,
skrev Satirer mod de Rom.-Kat. og
Forsvarsskrifter for Calvin, selv for dennes Fremfærd
mod Michael Servet. Han arbejdede paa en
Forening mellem Calvin og de Lutherske; men
de tyske Schweizere havde ikke fuld Tillid til
Franskmandens diplomatiske Underhandlinger.
1558 blev B. Prof. i Teologi og Græsk i Genève.
Nu stod han ved Siden af Calvin som Melanchton
ved Siden af Luther. Hans Hjerte hang
ved Frankrig, Hugenotternes Sag var først og
fremmest hans, og de saa hen til ham med
Tillid. Ved Religionssamtalen i Poissy 1561 stod
han som deres Ordfører, i den paafølgende
Krig fulgte han Hæren som Feltpræst og
arbejdede paa at skaffe Tropper fra Udlandet. Efter
Freden 1563 kom han tilbage til Genève, og
da Calvin døde Aaret efter, indtog B. hans
Plads som den betydeligste Mand inden for det
reformerte Kirkesamfund, og han hævdede sin
Stilling med Kraft og megen personlig Opofrelse.
I sine dogmatiske Skr viser B. sig i alle
Enkeltheder som en Lærling af Calvin; hans
Fortolkninger og tekstkritiske Arbejder til det ny
Testamente er af stort Værd, ligesom hans
Biografi af Calvin. — (Litt.: Théodore de Bèze,
Souvenirs du troisième centenaire de sa mort.
Publié par la compagnie des Pasteurs de Genève

[Genève 1905]).
L. M.

Bezdán [↱bæzda.n], By i det ung. Komitat,
Bács-Bodrog, i Nærheden af Franzens-Kanalens
Udløb i Donau, med c. 8000 Indb., Dampskibsstation,
Oliemøller, Raps- og Hampavl samt
Kornhandel.

Bèze [bæ.z], se Beza, Th.

Bezetter [-↱sæt-] (fr. bezette [bö↱zæt]),
Sminkelapper, er Lærredsklude, der faas fra det
sydlige Frankrig og især tidligere benyttedes
til Sminkning og til Farvning af Overfladen af
Eidammeroste. De farves med Saften af Croton
tinctoria
, Kochenille ell. Rødtræ.
K. M.

Béziers [be↱zie], By i det sydøstlige Frankrigs
Arrondissementshovedstad i Dept Hérault, ved
Orb og Canal du Midi, Knudepunkt for
Sydbanen og Lyonbanen, 72 km SV. f. Montpellier,
har (1911) 51042 Indb., Industri i Silke, Uld,
Handsker, Glas, Sæbe, Læder, Konfekt,
betydelige Destillerier og livlig Handel, især med
Vin. B. har et kommunalt Collège, et arkæol.
Selskab, et Museum og et Bibliotek. Af
Bygninger fremhæves St-Nazaire-Katedralen (12.—14.
Aarh.) og det biskoppelige Palads, hvor nu den
verdslige Øvrighed har sine Kontorer. Over
Orb fører 3 Broer, deraf en fra 13. ell. 14.
Aarh., og den smukke af Riquet byggede
Akvædukt, ved hvilken Canal du Midi krydser
Floden. — B. er det gamle Baeterrae Septimanorum,
en rom. Koloni, som befolkedes af Cæsar’s
7. Legion. I 12. Aarh. var B. en blomstrende
By, men blev 1209 fuldstændig ødelagt i
Korstoget mod Albigenserne af en Hær under Simon
de Montfort og den pavelige Legat
Arnaud-Amaury, ved hvilken Lejlighed Befolkningen
(c. 20000) blev nedhugget. Byen blev befæstet
1289, men Richelieu lod Murene nedrive 1632.
Bispesædet i B., grundet i Beg. af 5. Aarh.,
blev ophævet 1802.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free