- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
195

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliotek, Boglager - Bibliotekar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arnamagnæanske i Kbhvn, af franske og engelske
Hdskr samt svenske Breve. Bl. dets Chefer
har været Sveriges største Bogkender G. E.
Klemming. — Desuden findes i Sthlm en hel
Del betydelige og værdifulde Fagbiblioteker,
knyttede til videnskabelige ell. adm. Institutioner,
saasom »Kgl. Vetenskaps-Akademiens« (alle
Grene af Naturvidenskaberne), »Karol.-med.-kir.
Institutets«, »Musikaliska Akademiens«,
»Vitt.-, Hist. och Antikv.-Akademiens«,
»Tekniska Högskolans«, »Riksdagens«, o. m. fl. Uden
for Sthlm er Universitetsbibliotekerne i Upsala
og Lund de vigtigste Samlinger. I Upsala
var der fra Middelalderen af knyttet et eget
B. til Ærkebispesædet der, hvoraf der endnu
1695 fandtes Levninger, som da blev indlemmede
i Universitetsbiblioteket, hvortil Grunden lagdes
af Gustaf Adolf 1621. I Tidernes Løb fik Upsala
Universitetsbibliotek store og mærkelige
Forøgelser dels fra Svenskernes Krigsbytte under
Gustaf Adolf og Karl X Gustaf, dels ved Gaver
af Fyrster, Adelsmænd og Lærde, saaledes 1669
af Grev M. G. de la Gardie (bl. a. Ulfila’s got.
Bibeloversættelse Codex argenteus), 1767 og 1792
af Gustaf III og 1814 af Karl Johan, som
skænkede B. den store Nordin’ske Manuskriptsamling
(2450 Nr.) vedkommende Sveriges Historie,
af Diplomaten C. G. Brinckman (c. 20000 Bd)
m. m. fl. Opr. (helt fra 1687) opbevaret i det
saakaldte Gustavianum; 1817 begyndtes
Opførelsen af en ny, men kun delvis blot for B.
indrettet Bygning »Carolina Rediviva«, i hvis
nedre Etage Samlingen flyttedes ind 1841; en
Ombygning fuldendtes 1892. B. omfatter c. 400000
Bd trykte Bøger og c. 14000 Hdskr. Sveriges
andet Universitetsbibliotek, i Lund, blev
grundlagt samtidig med Univ. 1668. Bl. de
første større Gaver til dette B. var Karl XI’s
1684 efter hans Lærer Gripenhjelm indkøbte
Samling (5800 Bd). B., der 1907 flyttede ind i
en ny Bygning, omfatter c. 300000 Bd trykte
Bøger og c. 5000 Hdskr, deriblandt Esaias
Tegnér’s efterladte Papirer og Breve.
Göteborgs Stadsbibliotek oprettedes 1887
og indeholder c. 125000 Bd trykte Bøger,
foruden Hdskr. Stiftsbiblioteket i
Linkøping
omfatter c. 100000 Bd og en værdifuld
Manuskriptsamling paa c. 1900 Numre;
Läroverksbiblioteket i Vesterås har c.
20000 Bd, deriblandt en god Incunabelsamling,
og Stiftsbiblioteket i Strängnäs c.
30000 Bd med middelalderlige Manuskripter.
Betydelige og righoldige Privatbiblioteker
saavel m. H. t. Bøger som Hdskr findes paa
Skokloster, Säfstaholm og Trolleholm.

I Finland, hvor det 1640 grundlagte
Universitetsbibliotek i Åbo (c. 40000 Bd) ødelagdes
ved Byens Brand 1827, er Universitetsbiblioteket
i Helsingfors
nu det fornemste.
Det har ved Indkøb af fl. store Privatsamlinger
(f. Eks. den russiske Minister Suchtelen’s)
og ved betydelige Gaver (saaledes: den
russ. Regerings Gave af den Alexandrovske
Samling og Bonden Matts Pohto’s af ældre finsk
Tryk) faaet en hurtig Vækst og tæller nu c.
250000 Bd og 2000 Hdskr. Det russiske B.
i Helsingfors
tæller 160000 Bd.

(Litt.: Carl S. Petersen, »Danske
videnskabelige B. og deres Historie«, med
udførlig Litteraturfortegnelse [i Haandbog i
Bibliotekskundskab udg. af Sv. Dahl, 1912]; Ellen
Jørgensen
, »Studier over danske
middelalderlige B.« [i Historisk Tidsskrift 8. Rk. 4. Bd,
1912—13]; E. C. Werlauff, »Hist. Efterr. om
det store kgl. Bibliotek« [2. Udg. 1844]; S.
Birket Smith
, »Om Kjøbenhavns
Universitetsbibliotek før 1728« [1882]; Osc. Alb. Johnsen,
»Norske geistliges og kirkelige institutioners
bogsamlinger i den senere middelalder« [i
Afhandlinger viede Sophus Bugges Minde, 1908]; A. C.
Drolsum
, »Universitets-Biblioteket 1811—1911«
[1. Del, 1. Afdl. 1911]; C. M. Carlander,
»Svenska bibliotek och ex-libris« [1.—6. Bd,
1902—03]; Vilh. Gödel, »Fornnorsk-isländsk
literatur i Sverige« [1. Bd, 1897]; Cl. Annerstedt,
»Upsala universitetsbiblioteks historia intill år
1702« [1894]; Emil Olmer, »Boksamlingar på
Island 1179—1490« [1902]).
C. S. P.

Bibliotekar kaldes den Mand, som er ansat
ved eller fører Tilsyn med et Bibliotek. Mange
St. fører den øverste Leder Titel af Overbibliotekar,
og B. bliver da Titel for de underordnede
Medarbejdere med videnskabelig og
biblioteksteknisk Uddannelse. Med Biblioteksvæsenets
Udvikling og den hele Litt.’s Vækst i 19. Aarh. er
paa den ene Side Kravene til en B.’s Uddannelse
og Kvalifikationer stegne overordentlig, og paa
den anden Side ligesaa Biblioteksfunktionærers
Krav paa Anerkendelse som en egen Klasse af
fagvidenskabelig uddannede, offentlige
Tjenestemænd. Denne sidste Opfattelse er nu ogsaa
trængt mere og mere igennem i alle Kulturstater,
i den germaniske Verden navnlig siden Anton
Klette
udgav sit Skr. »Die Selbständigkeit
des bibliothekarischen Berufs« (Leipzig 1871). I
Nordamerika ligesom senere i forsk. europ.
Lande er der dannet Bibliotekarforeninger
med faste aarlige Møder og særlige Presseorganer.
Det første Møde af nordamerikanske B.
blev holdt under Verdensudstillingen i Filadelfia
Oktbr 1876, paa hvilket American Library
Association
blev stiftet. Referater af Mødernes
Forhandlinger meddeles i den siden 1877
udkommende Library Journal. Oktbr 1877 holdtes i
London under Forsæde af British Museum’s
daværende Overbibliotekar J. Winther Jones en
international Kongres af B., i hvis Slutningsmøde
de eng. B. besluttede at oprette Library
Association of the United Kingdom
, hvis Organer er
(siden 1880) Monthly Notes, (siden 1884) Library
Chronicle
, (siden 1889) The Library, (siden 1899)
The Library Association Record og desuden
Transactions and Proceedings for hvert
Aarsmøde. — En østerrigsk Forening stiftedes 1895
med Titel »Oesterreichischer Verein für
Bibliothekswesen«; den udgiver »Mittheilungen« (fra
1897). Schweiz fik sin 1897. 1900 holdtes i
Marburg det første Møde af »Verein deutscher
Bibliothekare«, hvis Forhandlinger trykkes i
»Zentralblatt für Bibliothekswesen«, og udgiver
»Jahrbuch der deutschen Bibliotheken (1902 ff.).
1909 stiftedes paa Initiativ af Axel Anthon
Bjørnbo i Danmark »Bibliotekar-Foreningen«.
Internationale B.-Kongresser har fundet Sted
første Gang i New York 1853, senere i Paris

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free