Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bigelow, Erastus Brigham (1814-79), amer. Opfinder og Fabrikant - Bigelow, Poulteney, amer. Journalist og Forf., (1855- ) - Biggah ell. Bigha, Markmaal i Ostindien - Biggelswade, By i det sydlige England, Bedfordshire - Bigha, se Biggah. - Bigha, lille By i Lilleasien i det tyrk. Sand-shak af samme Navn - Big Horn River, den betydeligste Biflod til Yellowstone i den nordamerikanske Stat Idaho - Bigio, F., Maler, se Franciabigio. - Bignon, Jerome, fr. lærd (1589-1656) - Bignon, Louis Pierre Édouard, fr. Statsmand og Historieskriver, (1771-1841) - Bignotiiaceæ, Fam. af tokimbladede og hel-kronede Planter af Ordenen Personatæ - Bigordi, D., Maler, se Ghirlandajo. - Bigorre, bjergfuldt Landskab i det sydvestlige Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gav et stærkt Fremstød i Amerika, navnlig ved
sit Hovedværk The Tariff Question (1862).
K. V. H.
Bigelow [↱big£ou], Poulteney, amer.
Journalist og Forf., f. i New York 10. Septbr
1855, opdraget i Potsdam, hvor han blev
bekendt med daværende Kronprins, nu Kejser
Wilhelm II; studerede ved Yale og blev
Sagfører i New York, men opgav Juraen for
Journalistikken. Han har siden foretaget talrige
Rejser i alle Egne af Verden, bl. a. for at
studere Tropekolonisation; var Krigskorrespondent
til Times under den sp.-amer. Krig; har
besejlet en Del af de større europ. Floder i
Kano. Han har skrevet: Paddles and Politics
down the Danube, The German Emperor and
his Neighbours, The Borderland of Czar and
Kaiser. History of the German Struggle for
Liberty (4 Bd, 1896), White Man’s Africa (1898).
I. O.
Biggah [↱bi.ga.] ell. Bigha, Markmaal i
Ostindien, 1 B. er i Bengalen = 0,134 ha =
c. 1/4 dansk Td. Land; i Bombay = 0,326 ha =
3/5 dansk Td. Land.
Th. O.
Biggelswade [↱big£zweid], By i det sydlige
England, Bedfordshire, ved Ivel, har (1911) 5375
Indb., store Gartnerier og Handel med
Grøntsager.
G. Ht.
Bigha [↱bi.ga.], se Biggah.
Bigha, lille By i Lilleasien i det tyrk.
Sandshak af samme Navn (svarende omtr. til
Landskabet Troas) i Vilajetet Brussa, ligger paa en
frugtbar Slette ved Bighasu (Granikos) og har
c. 6000 Indb. Alexander’s Sejr over Perserne
ved Granikos udkæmpedes c. 7 km N. f. B.
(334 f. Kr.); ved B. selv besejredes Tatarerne
af Sultan Ali Eddin III (1288).
M. V.
Big Horn River [↱big-↱hå.ən-↱rivə], den betydeligste
Biflod til Yellowstone i den nordamerikanske
Stat Idaho, udspringer i Nærheden af
Fremont’s Peak og har en Længde af 880 km.
Bigio [↱bidзo], F., Maler, se Franciabigio.
Bignon [bi↱njǡ], Jerôme, fr. lærd (1589—1656),
et Vidunder af Lærdom, forfattede 10
Aar gl Chorographie ou description de la
Terre-Sainte (1600), et Værk, der vakte Opsigt og
skaffede ham Ansættelse ved Hoffet. Som
14- og 15-aarig Dreng skrev han Discours de la
ville de Rome, principales antiquités et
singularités d’icelle og Traité sommaire de l’élection
du Pape (ny Udg. 1874), senere bl. m. a. det for
Studiet af Frankrigs ældre Kirke- og
Regenthistorie vigtige Arbejde: Marculphi monachi
formulae (1613). Efter en længere Tids
Virksomhed som Parlamentets Generaladvokat blev
han Stormester for det kgl. Bibliotek.
Bignon [bi↱njǡ], Louis Pierre Édouard,
fr. Statsmand og Historieskriver, f. 3. Jan. 1771
i Normandiet, d. 7. Jan. 1841. B. indtraadte
1793 frivillig i Hæren, men blev 1797
Legationssekretær i Schweiz og 1799 i Norditalien. 1800
gik han som Chargé d’affaires til Berlin og var
1804—06 Sendemand i Kassel samt havde Del
i Rhinforbundets Stiftelse. 1806—08 brugtes B.
i Forvaltningen af de indtagne preuss.
Landskaber og vandt Indbyggernes Taknemmelighed
ved sin Skaansomhed og Redelighed; 1809 havde
han et lgn. Hverv i de indtagne østerrigske
Landskaber og var derefter Sendemand i
Varszava indtil 1812. Han fulgte med paa Toget
til Rusland og var Civilkommissær i Vilna,
deltog 1813 i Kongressen i Dresden og blev
efter Slaget ved Leipzig taget til Fange, men
straks løsladt. 1814 skrev B. for at løfte
Folkestemningen i Frankrig »En sammenlignende
Fremstilling af Frankrigs og de europ.
Stormagters finansielle, militære, politiske og
aandelige Forhold« og ligeledes 1815 i de 100 Dage
et Flyveskrift om »Frankrigs politiske Stilling«.
Han blev i dette Tidsrum Understatssekretær i
Udenrigsministeriet og efter Slaget ved Waterloo
Udenrigsminister; i denne Stilling sluttede han
3. Juli Overenskomsten med de fremmede
Generaler. 1817 valgtes B. til Deputeretkamret
og havde næsten uafbrudt Sæde her indtil 1837;
han tog ikke ringe Del i Forhandlingerne og
talte imod de reaktionære Foranstaltninger og
Valgrettens Indskrænkning 1820. Ligeledes var
han Talsmand for de undertrykte Folkeslags og
særlig for Grækernes Frihed samt udgav
1818—1822 en Række dygtige Skr om de politiske
Forhold i Europa (Les cabinets et les peuples
[1822]). Efter Julirevolutionen 1830 var B.
Udenrigsminister i et Par Maaneder, men hørte
siden til Oppositionen, misfornøjet med Frankrigs
udenrigske Politik; særlig tog han til Orde
for Polens Sag. 1837 udnævntes B. til Pair.
Efter et Ønske, som Napoleon I havde udtalt
i sit Testament, og for det Legat paa 100000
frc., som derved tillagdes ham, skrev han
Histoire de France depuis 18. Brumaire jusqu’a la
paix de Tilsit (7 Bd, 1827—30), senere fortsat
indtil 1812 (4 Bd., 1838), en vigtig Kilde især
til den udenrigske Politiks Historie.
E. E.
Bignoniaceæ, Fam. af tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Personatæ, især
Træer ell. Buske, hvoraf mange klatrer ved
Hjælp af de til Slyngtraade omdannede
Smaablade. De klatrende Former har ofte en
abnorm Stængelbygning, idet der, naar
Vækstlaget hører op med at virke paa visse Punkter,
danner sig Furer i Stænglen, saaledes at
Tværsnittet deraf almindeligvis faar Form af et
Maltakors. Bladene er enkelte ell. hyppigst
sammensatte. Blomsterne er femtallige og
uregelmæssige, idet Kronen er mere ell. mindre
tolæbet, men for øvrigt klokke- ell. trompetformet;
Støvdragerne er tomægtige; den femte
(ufrugtbare) er altid til Stede; Støvvejen har
en torummet Frugtknude med en stor Mængde
Æg og en lang Griffel med to Ar. Frugten
bliver en træagtig og toklappet Kapsel med
talrige, vingede Frø. Fam. tæller c. 500 Arter,
der vokser i varme Lande saavel i den ny
som i den gamle Verden; deres store, skønne
og prægtig farvede Kroner bidrager i høj Grad
til Tropernes rige Blomsterflor.
A. M.
Bigordi, D., Maler, se Ghirlandajo.
Bigorre [bi↱gå.r], bjergfuldt Landskab i det
sydvestlige Frankrig, hørte tidligere til Prov.
Gascogne, udgør nu største Delen af Dept
Hautes-Pyrénées, har Tarbes til Hovedstad og
er bekendt for sin gode Vin (Bigorrevine).
B. beboedes i Romertiden af Bigerriones
(Bigerri) og hørte til Aquitanien; Hovedpladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
