Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bindevævsbetændelse - Bindheimit (Blynyre, Antimonblyspat), et Mineral - Binding, Karl Ludwig Lorenz, tysk Retslærd, (1841- ) - Bindingsværk er en Trækonstruktion i Bygninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forløber. Naar den ikke straks, den har vist
sig, atter taber sig, saa udvikler der sig de
Tilstande, der kaldes Flegmone, Absces (s. d.).
Behandlingen maa da for det meste gaa ud paa
ved tidlige operative Indgreb at standse ell.
nemme B. i dens Udvikling. Denne akutte B.
findes oftest i Bindevævet under Huden,
mellem Musklerne, i de store Bindevævspartier om
Nyrerne o. fl. St. — Infektionsstoffer af en ell.
anden Natur ell. andre skadelige Paavirkninger
kan frembringe Betændelse i det Bindevæv, der
som Støttevæv findes i Legemets store Organer,
Muskler, Nyrer, Lever o. fl. Disse B. kan —
men sjældnere — forløbe saaledes som nys
beskrevet for de akutte B. andre Steder; men
oftest er der her Tale om kroniske Infektioner
ell. kroniske Forgiftninger, og de fremkaldte
B., de saakaldte interstitielle Betændelser,
medfører Forhærdelser og Sammenskrumpning
af de forsk. Organer (f. Eks. Skrumpenyre,
Levercirrose, Lungeinduration
er Navne paa den Art Betændelser).
E. A. T.
Bindheimit [bintha^i↱mit] (Blynyre,
Antimonblyspat), et Mineral, bestaaende af
vandholdigt antimonsurt Blyilte; hvide, graa
ell. brunlige, nyreformede Masser. Forekommer
paa andre Antimonmalme som Omdannelsesprodukt
af disse.
O. B. B.
Binding, Karl Ludwig Lorenz, tysk
Retslærd, f. i Frankfurt a. M. 4. Juni 1841,
studerede Retsvidenskab og Historie, blev 1864
Privatdocent i Heidelberg, 1866 Prof. ord. i
Basel, 1870 i Freiburg i. B., 1872 i Strassburg,
1873 i Leipzig. B.’s litterære Debut var,
paavirket som han var af Lærere som Waitz og
Curtius, ren hist.: »Das Burgundisch-Romanische
Königreich. I. Geschichte des Burgundisch-Romanischen
Königreichs. Mit einer Beilage von
Wilhelm Wackernagel« (1868), men det blev
Stats- og særlig Strafferetten, han viede sin
ejendommelige, stærkt udprægede og originale
Forskning. Med en gennemtrængende
Skarpsindighed forbinder B. en overordentlig
Kundskabsfylde; hans Skr bærer helt igennem
Vidnesbyrd om et energisk og borende
Tankearbejde; i Stil, Polemik og Metode hører B. i
sjælden Grad til de Forfattere, som har Mod
til at gaa deres egne Veje. I sit berømte Værk
»Die Normen und ihre Übertretung« (I, 1872,
2. Opl. 1890, II, 1877, 1. Halvdel, 2. Opl. 1914)
anstillede B. dybtgaaende Undersøgelser om
Retsbudet (»Normen«) og dettes Forhold til
Straffeloven. Den begaaede Forbrydelse
krænker efter B. ikke den Lov, hvorefter der
straffes, men den herfra fundamentalt
forskellige Retssætning »Normen« ɔ: den rene,
særlig ikke ved Straffetruslen motiverede
Befaling. B.’s »Normentheorie« har vundet
mange Tilhængere (Bierling, Beling, Finger,
Janka, Thon o. a.), men er lige saa heftig
bekæmpet af andre, f. Eks. af von Liszt, der
forkaster den som formalistisk. Navnene »B.«
og »von Liszt« er i Tyskland de Enhedsmærker,
hvorunder henh. den klassiske og sociologiske
Retning i Strafferetsvidenskaben fylker sig. Til
det nævnte Værk sluttede sig den stort anlagte
»Handbuch des Strafrechts«, I (1885), der har
udøvet megen Indflydelse i Tysklands Retsliv,
»Grundriss des Gemeinen Deutschen Strafrechts.
Allgemeiner Teil« (8. Opl. 1913), »Lehrbuch des
Gemeinen deutschen Strafrechts. Besonderer
Teil« (I, 2. Opl. 1902, II, 1. Afd. 2. Opl. 1904,
2. Afd. 1905) og en Mængde mindre Skr og
Tidsskriftafhandlinger, f. Eks. »Kritik des
Entwurfs zum Strafgesetzbuch für den
Norddeutschen Bund« (1870), »Die Privilegien der
Straflosigkeit« (1885), »Beiträge zur Lehre von der
Konkurrenz der Strafgesetze« (s. A.), »Die Ehre
und ihre Verletzbarkeit« (1. og 2. Opl. 1892, nye
Opl. 1909), »Der Zweikampf und das Gesetz«
(1905), »Die Entstehung der öffentlichen Strafe
im germanisch-deutschen Recht« (1909) o. fl. a.
Stor Opsigt vakte B.’s Angreb paa
Lægmandsinstitutionen i Strafferetsplejen i hans
Kampskrift »Die drei Grundfragen der Organisation
des Strafgerichts« (1876), der paa Dansk blev
bearbejdet af Jul. Lassen (Ugeskrift for
Retsvæsen 1876 S. 721 ff.) og imødegaaet af Goos
(smst S. 1041 ff.). Af andre straffeprocessuelle
Arbejder kan nævnes: »Grundriss des Deutschen
Strafprocessrechts« (5. Opl. 1904). Paa
Statsrettens Omraade har B. bl. a. skrevet »Die
Gründung des Norddeutschen Bundes«
(Festskrift til Windscheid, 1889), »Der Versuch der
Reichsgründung durch die Paulskirche in den
Jahren 1848 und 1849« (smst. 1892), »Die
rechtliche Stellung des Kaisers im heutigen
Deutschen Reiche« (1898), »Das Thronfolgerecht der
Cognaten im Grossherzogtum Luxemburg«
(1900), »Die Notwehr der Pariamente gegen ihre
Mitglieder« (1914), ligesom han udgiver
»Deutsche Staatsgrundgesetze« (1893 ff.). Under
Medvirkning af Mænd som Th. Mommsen, Brunner,
Sohm, Wach, Glaser, Pappenheim o. a.
paabegyndte B. 1883 Udgivelsen af det
imponerende, endnu ikke afsluttede Værk
»Systematisches Handbuch der Deutschen
Rechtswissenschaft«. Til Th. Mommsen’s posthume
»Spørge-Bog« »Zum ältesten Strafrecht der Kulturvölker«
(1905) skrev B. Forordet. I sin Egenskab af
Rector magnificus ved Leipzigs Univ.’s 500 Aars
Jubilæum 1909 udgav han »Die Feier des
500-jährigen Bestehens der Universität Leipzig«
(1910).
Fz. D.
Bindingsværk er en Trækonstruktion i
Bygninger. Det anvendes saavel til Ydervægge som
til indvendige Skillerum. Mellemrummene
mellem Tømmeret, de saakaldte Tavl, udmures som
Regel med Mursten. I ældre Tid, da der i
Danmark var stor Rigdom paa Egetræ, var Brugen
af B. alm. saavel i Byerne som paa Landet. Der
findes endnu bevaret adskillige smukke
Eksempler paa B.-Huse i forsk. Byer, f. Eks.:
Helsingør, Kjøge, Næstved og Ribe (Illustr.
gengiver et B.-Hus efter en af »Foreningen af 3.
Decbr«’s Opmaalinger). Paa Landet er særlig
Fyn karakteristisk med de mange B.-Gaarde. I
Tyskland findes i forsk. Byer, f. Eks. Hildesheim
og Braunschweig ejendommelige Eksempler
paa B.-Huse i fl. Etager. For at beskytte
Træværket i Facaderne mod Regnvandet, springer
hver Etage opefter frem for den underliggende,
idet Ydervæggene stadig opstilles paa de
fremspringende Bjælkeender. Foruden det rent
praktiske ved denne Byggemaade, giver de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
