- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
253

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bindingsværk er en Trækonstruktion i Bygninger - Bindraband, se Mathura. - Bindsalat, se Salat. - Bindøkse, ogsaa Smaløkse i Modsætning til Bredøksen ell. Bilen - Binet, Alfred, fr. Psykolog, (1857-1911) - Binet, Victor Jean Baptiste Barthélemy, fr. Maler, (1849- ) - Bing, Anton, dansk Landøkonom, (1849- ) - Bing, Harald Jacob, dansk Industridrivende, (1848- ) - Bing, Herman Meyer, dansk Politiker, (1845-1896)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gaardsvaler blev alm. Men trods de forbedrede og
nemmere Konstruktioner mistede det hjemlige
B. herved sin dekorative Karakter, og 18. Aarh.’s
B. faar egl. kun sit Særpræg ved de talrige,
tætsiddende Vinduer. (Litt.: W. Fiedler,
»Das Fachwerkhaus« [Berlin 1902; med Litt.-Oversigt;
Mejborg, »Gamle danske Hjem«
[1888]; »Fra Arkiv og Museum« I, 191;
»Architechten« VIII, 281, XI, 509).
C. A. J.

Bindraband, se Mathura.

Bindsalat, se Salat.

Bindøkse, ogsaa Smaløkse i Modsætning til
Bredøksen ell. Bilen, har et smalt Blad med
Æg paa langs. Æggen er indtil 10 cm lang,
og Slibningen er fra begge Sider. Skaftet er lige
og 60—90 cm langt. B. bruges til Træets
grovere Tildannelse, til Afbinding af Tømmer til
Bindingsværk, hvorfra Navnet. Den anvendes
ogsaa som Skovøkse til at fælde Træer og som
Brændeøkse til at kløve Træ med.
(F. W.). E.Th.

Binet [bi↱næ], Alfred, fr. Psykolog, f. i
Nizza 11. Juli 1857, d. 18. Oktbr 1911. B. var
allerede tidligt stærkt interesseret paa mange
Omraader; han studerede i Paris samtidig Jura,
Histologi og Psykiatri og blev Lic. jur. 1878,
men offentliggjorde omtrent samtidig Afh. om
Mikroorganismernes Sjæleliv og Tænkningens
Psykologi. 1886 udgav han sammen med Féré
Le magnétisme animal, 1888 Études de
psychologie expérimentale
. 1892 indtraadte han som
Medarbejder paa det ved Sorbonne af Beaunis
oprettede Laboratorium for fysiol. Psykologi,
men tog 1894 Doktorgraden med en
Undersøgelse over Insekternes Nervesystem. Det blev
dog Psykologien, der til sidst fuldstændig lagde
Beslag paa hans Interesse, og da Beaunis 1894
trak sig tilbage som Laboratoriets Direktør,
blev B. hans Efterfølger. Han udførte her i
Aarenes Løb et omfattende eksperimentalt
Arbejde og udfoldede en rig Forfattervirksomhed;
hans væsentligste Arbejder er: Psychologie des
grands calculateurs et joueurs d’échecs
(1894),
La fatigue intellectuelle (1898), La suggestibilité
(1900), L’étude expérimentale de l’intelligence
(1903), L’âme et le corps (1905). Men desuden
har han fra 1894, da han begyndte at udgive
L’année psychologique, skrevet en stor Del af
Tidsskriftets 17 Bd selv. Her findes bl. a. de
eksperimentale Arbejder, der ligger til Grund
for de B.-Simonske Prøver af Skolebørns
Intelligens; disse Undersøgelser er vel det
værdifuldeste, B. har præsteret. Hans store Rigdom
paa Ideer var paa engang hans Styrke og hans
Svaghed, idet den sjældent gav ham Tid til at
trænge fuldstændig til Bunds i de Emner, som
beskæftigede ham; men Intelligensprøverne,
som atter og atter omarbejdedes, optog ham
helt i hans sidste Leveaar.
Alfr. L.

Binet [bi↱næ], Victor Jean Baptiste
Barthélemy
, fr. Maler, f. 17. Marts 1849 i
Rouen. Det er især hans Seine-Landskaber, der
har skaffet ham et Navn; herhen hører det
lille smukke »Seinen ved Quillebeuf. Efter
Regn«, der saas paa den internationale
Kunstudstilling i Kbhvn 1897. Luxembourg-Galeriet i
Paris ejer af B. Le soir, Au soleil m. fl.
A. Hk.

Bing, Anton, dansk Landøkonom, f. i
Kbhvn 8. Apr. 1849. Søn af Fabrikejer J. H.
B. Han blev Student 1866, lærte Landvæsen, blev
Landbrugskandidat 1871, var 1873—77 Forpagter
og derefter til 1890 Ejer af Mullerupgaard
ved Slagelse. Med sit hurtige og klare Hoved,
sin omfattende agronomiske Viden og levende
Interesse for Landbruget kom B. til at spille
en betydelig Rolle i Egnens landøkonomiske
Foreningsliv, og det varede ikke længe efter,
at han havde solgt Gaarden og var flyttet ind
til Kbhvn, før han kaldtes tilbage til sin gamle
Egn som Konsulent for Sorø Amts landøkonomiske
Selskab. 1893—98 virkede han i denne
Stilling, i hvilken han udgav et Skr. om
Kvægavlens Udvikling i Sorø Amt. Jan. 1901
indtraadte han i Redaktionen af »Ugeskr. f.
Landmænd«, og efter Redaktør Erhard Frederiksen’s
Død 1903 har han som Eneredaktør ledet
Bladet. B., der er en formfuld og fin Skribent,
har forstaaet at hævde Bladets Position som
vort ledende landøkonomiske Ugeblad. I
Rigsdagssamlingen 1901—03 repræsenterede B. Sorø
Amts 3. Valgkreds i Folketinget. 1911 valgtes
B. til Formand for »Foreningen af landøkonomiske
Tidsskr«.
H. H-l.

Bing, Harald Jacob, dansk
Industridrivende, f. 26. Febr 1848 i Kbhvn. Efter at have
studeret Kemi og Fysik ved den polytekniske
Læreanstalt 1863—65 og 1867 opholdt sig i
Frankrig (Limoges) for at se praktisk Keramik
overtog han 1868 den tekn. Ledelse af B. &
Grøndahl’s Porcelænsfabrik, i hvis Firma han
indtraadte 1880, og som han blev Eneejer af
1885. Da han 1895 overdrog den til et
Aktieselskab, blev han administrerende Direktør ved
det, hvad han stadig er. Ved Siden heraf har
han virket i ikke faa offentlige Hverv. 1888
blev han en af de Ledende i Foreningen »Det
nationale Arbejde«, og Aaret efter Medlem af
Industriforeningens Repræsentantskab, hvad der
førte til, at han 1890 blev Foreningens
Næstformand og 1898—1905 dens Formand. 1913
Æresmedlem af Industriforeningen. Ved
Dannelsen af det danske Kunstindustrimuseum
(1890) spillede han en væsentlig Rolle, han blev
ogsaa her baade Næstformand (1891) og
Formand (1898—1908). Han har medvirket ved
Danmarks Deltagelse i en Række Udstillinger i
Udlandet (Paris 1889, Chicago 1893, Malmö
1896 og 1914, Sthlm 1897, Paris 1900) og har
haft Sæde i baade Næringslovskommissionen
(1890—93) og i Kommissionen ang. Loven om
urigtige Varebetegnelser. 1896—1908 har han
som Borgerrepræsentant (Liberal) øvet ikke
ringe Indflydelse, og endelig har han Sæde i en
Række Bestyrelser, saaledes for Arbejderbanken,
Nord. Livsforsikrings-Selskab af 1897
(Formand), Kbhvn’s Telefon-Selskab, Kbhvn’s
Sommer-Tivoli (Formand), A/S. A. M. Hirschsprung
& Sønner (Formand) m. fl.
(C. N.). R. B.

Bing, Herman Meyer, dansk Politiker,
f. 23. Jan. 1845, d. 25. Jan. 1896. Søn af
Fabrikejer M. H. B. Han var 1865—71 i England,
sysselsat i Handel og Industri, og blev 1872
Kasserer i den nystiftede Landmandsbank, men
mistede 1884 denne Stilling p. Gr. a. den Iver,
hvormed han deltog i den politiske Bevægelse,
særlig som Medstifter og Medstyrer af Kbhvn’s
liberale Vælgerforening. Endnu s. A. var han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free