Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birck, Laurits Vilhelm, dansk Socialøkonom, (1871- ) - Birckner, Michael Gottlieb, dansk Præst, (1756-1798) - Bird, Robert Montgomery, arner. Forf. (1805-54) - Bird, William, eng. Komponist (c. 1540-1623) - Biredshik ell. Bir, paa Korstogenes Tid kaldet Bira, By i det asiatisk-tyrkiske Vilajet Aleppo - Birger, nordisk Mandsnavn, nu i Dansk Børge; om dets Oprindelse, se Berg. - Birger, Jarl, kaldet Brosa - Birger, Jarl af Bjælbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derefter nogen Tid i Amerika og var 1896—98
Redaktør af Højrebladet »Vort Land«. Efter
Studieophold i Udlandet, navnlig i England,
indtraadte han 1900 i »Nationaltidende«’s
Redaktion, blev 1902 Dr. i Statsvidenskab, deltog
Aaret efter i en Konkurrence om en Docentpost
ved Univ., hvilken dog blev besat med en
anden (Nordmanden Einar Einarson), men blev
efter dennes Tilbagetræden 1906 Docent. Ved
Siden heraf havde han kastet sig ind i
Politiken, var 1903 blevet valgt til Folketingsmand
for Kbhvn’s 4. Kreds og deltog i den flg. Tid
med Iver i det politiske Arbejde. Hans politiske
Stilling som Folketingsmand tilfredsstillede
ham dog ikke, og ved Valget 1910 stillede han
sig ikke paa ny. 1911 udnævntes han til Prof.
og har siden været optaget af videnskabeligt
Arbejde. B.’s betydeligste Indsats som
socialøkonomisk Forf. er hans teoretiske Arbejder.
I sin Værditeori I—II (1902) har han givet en
klar, overskuelig og livligt formet Fremstilling
af Grænseværdilæren, medens han i
»Ejendomsskatter« (1913) har søgt at bringe sine
teoretiske Resultater til Anvendelse paa et af
Finansvidenskabens vanskeligste Afsnit; han har
paa dette Punkt leveret et værdifuldt Bidrag til
Opgavens Løsning. Desuden har han udgivet
»Sukkerets Historie« (1909) samt nogle mindre
Skr (»Kreditøkonomiens Omsætningsmidler«;
»De økonomiske Perioder 1870—1900«) og spredt
i Tidsskr forfattet en stor Del forskelligartede
Afh. Fra hans journalistiske Forfatterskab maa
særlig nævnes korte politiske Opsatser med
maliciøst Sving samt under Mærket »Aloysius«
halvtfilosofiske Artikler i Brevform; desuden
har han som rejsende Journalist besøgt mange
Egne og skildret en Mængde forsk. Forhold og
Begivenheder.
K. R.-H.
Birckner, Michael Gottlieb, dansk
Præst, f. 21. Aug. 1756 i Kbhvn, d. 1. Decbr
1798. 3 Aar gl stod B. forældreløs og ene i
Verden, men Stadsbedemand Adolf Reersløv tog sig
af ham. 1772 blev han Student; da han selv
maatte tjene sit Brød, blev han først 1784 cand.
theol. 1790 blev han residerende Kapellan ved
Skt Laurentius paa Føhr, 1792 Kapellan i
Korsør og 1798 Sognepræst for Vemmelev og
Hemmershøj, men han døde, inden han kunde
tiltræde dette Embede. B. var en sandheds- og
frihedskærlig Mand med en stærk
Uafhængighedstrang; i religiøs Henseende var han
Rationalist af Kant’s filosofiske Skole, i moralsk
Henseende vovede ingen at sætte en Plet paa hans
Karakter. Hans Afh. i »Minerva« (1790): »Svar
paa det Spørgsmaal: skal man undertrykke
Adelen« vakte megen Opsigt, selv i Tyskland.
Spørgsmaalet besvarede han med ja, thi
Adelens Fortrin er en Uretfærdighed, og Borgeren
kan, uden det heles Skade, blive alt det, som
Adelen nu ene er. Af størst Bet. er B.’s Skr om
Trykkefriheden. Skarpt og klart forsvarer han
Trykkefriheden uden at overse dens Grænser.
B. udgav selv 3 Bd af sine samlede Skr, A. S.
Ørsted udgav 4. Bd 1800.
L. M.
Bird [bə.d], Robert Montgomery,
amer. Forf. (1805—54), begyndte sin
Forfattervirksomhed som Dramatiker, bl. a. med
Skuespillet The Gladiator. Mere Lykke gjorde han
imidlertid som Romanforfatter. Bl. hans
Arbejder paa dette Omraade kan mærkes: Calavar,
or the Knight of the Conquest (1834), der giver
et Billede af Meksiko paa den Tid, da Cortez
trængte ind i det; Skildringen fortsattes i The
Infidel, or the Fall of Mexico (1835). I The
Hawks of Hawk Hollow (1835) behandler han
et pennsylvansk Sagn. Det flg. Aar udkom
Sheppard Lee og (1838) The Nick of the Woods, or
the Jibbenainosay, der skildrer de heftige
Kampe i Slutn. af 18. Aarh. mellem de første
Nybyggere i Kentucky og Indianerne (oversat paa
Dansk som »Skovdjævlen« [Kbhvn 1847—50]).
En Samling mindre Arbejder udgav han under
Titlen: Peter Pilgrim, or a Rambler’s Recollections.
Hans sidste Roman var The Adventures
of Robin Day (1839). Siden 1847 var han
Medejer og Medredaktør af North American and
United States’ Gazette i Filadelfia.
I. O.
Bird [bə.d], William, eng. Komponist
(c. 1540—1623), hører tillige med sin Lærer,
Thomas Tallis, til de betydeligste Navne
af den i England i 16. Aarh. rigt blomstrende
Skole af Kontrapunktikere (Fortegnelse over
hans talrige Værker i Burney’s Hist. of Music).
B. kom allerede som Sangerdreng ind i det
kgl. Sangerkapel, udmærkede sig tidlig tillige
som Orgelspiller og Komponist. Da han altid
komponerede til lat. Tekster, undgik han ikke
af Puritanerne at blive mistænkt for at helde
til Katolicismen, men maa have forstaaet at
klare for sig, thi 1563 blev han Organist i
Katedralen i Lincoln, 1569 hos Dronning Elisabeth.
Bl. hans Elever er Thomas Morley.
A. H.
Biredshik [↱bi.redзik] ell. Bir, paa
Korstogenes Tid kaldet Bira, By i det
asiatisk-tyrkiske Vilajet Aleppo, c. 130 km NØ. f. Aleppo
ved Eufrats venstre Bred og ved Karavanvejen
derfra til Urfa, har c. 8000 Indb. og er af
strategisk og kommerciel Bet. som Overgangssted
over Eufrat, der her bliver sejlbar. I
Nærheden ligger det gl. Slot Kalah Beda
paa en kunstig med store Kvadre beklædt
Høj.
M. V.
Birger, nordisk Mandsnavn, nu i Dansk
Børge; om dets Oprindelse, se Berg.
A. O.
Birger [-jər], Jarl, kaldet Brosa, tilhørte den
mægtige sv. Slægt, Folkungeætten og blev
»Svearnes Jarl« under Knut Eriksson. Han var gift
med den norske Konge, Harald Gille’s Datter,
Birgitta, der var Enke efter den danske Prins
Magnus Henrikssøn; en Datter af ham,
Ingegerd, ægtede Sverker Karlsson, som B. gjorde
til Konge efter Knut’s Død. Selv døde den store
Jarl 1202. Hans Ætlinge blev for største Delen
udryddede, da de 1251 rejste Oprør imod deres
Frænde, Kong Valdemar.
Kr. E.
Birger [-jər], Jarl af Bjælbo, foreg.’s
Brodersøn, blev gjort til Jarl 1248 af Kong Erik
Eriksson; gift med dennes Søster. Da Kongen
døde (1250), blev derfor B.’s Søn, Valdemar,
valgt til Konge; men Faderen styrede Riget i
hans Navn lige til sin Død 1266, og under hans
Ledelse skete der store Fremskridt i Sverige.
Han gjorde 1249 Tog til Finland, anlagde
Tavastehus og grundlagde først ret det sv.
Herredømme her. Medens han tilstod Lübeckerne fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
