- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
267

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birgitta den hellige, sv. Helgeninde (1303 ell. 1302-73) - Birgittinerordenen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være ophørt indtil efter det sidste Barns
Fødsel. 1336 blev hun Hovmesterinde for
Dronning Blanca. Fra Barn havde hendes politiske
Interesse været vakt — hendes Fader stod paa
Hertugernes Side mod Kong Birger, og de
havde Tilhold paa Finstad — nu gjorde hun den
gældende; hun hørte til Stormændenes Parti.
Det bærende i Politikken skal være det
kristelige og det nationale, Guds Retfærdighed paa
Jorden er Maalet, men ved Hoffet saa hun kun
Letfærdighed og Uretfærdighed. Hun traadte
op mod Fordærvelsen, men trak sig snart
tilbage til sin nærmeste Kreds for ved Selvfornægtelse
at kunne naa til en fortrolig Omgang
med Kristus. Hun pinte sig selv, ofrede sig for
de Fattige, udsugede de Spedalskes Bylder; alt
imedens havde hun Aabenbarelser. Hendes Mand
fulgte hende, de valfartede sammen til Skt
Jakob i Compostella, og efter Hjemkomsten gik
Ulf i Alvastra Kloster, hvor han døde 1344. B.
kaarede nu Kristus til sin eneste Brudgom,
hvilket hun saa som sin Omvendelse, og gik i
Alvastra Kloster uden nogen Sinde at tage Sløret.
Pludselig kunde hun henrykkes, ved Dag og
ved Nat, i Cellen og paa Landevejen, Legemet
laa i Dvale, men Aanden færdedes i det høje
og i det dybe. Med genialt Blik gennemskuede
hun Tidsforholdene, fra dem drog hun Linierne
ud i profetiske Syner. B. var et politisk Geni,
Dronning Margrete’s jævnbyrdige, en digterisk
Begavelse, der minder om Dante, en Bodsprædikant
i Stil med Savonarola, men tillige var
hun Mystiker, stærkt paavirket af den hellige
Bernhard. Det ekstatiske hos B. var parret med
en forunderlig Ædruelighed; fra profetisk
Selvsikkerhed kunde hun falde ned l Tvivl. Hun
vilde stifte en Orden, især for Adelskvinder,
som kirkelig og folkelig kunde genføde deres
Stand og dermed hele Folket; kristelig Oplysning,
Sjæle- og Fattigpleje samt Hedningemission
skulde være Formaalet. I Alvastra fik hun
ved en Aabenbarelse Reglen for »Frelserens
Orden efter Augustin’s reformerede Regel«. B.
kastede Blikket ud over Sveriges Grænser; hun
henvendte sig til Kejseren og sendte 1348 en
Formaningsskrivelse til Pave Clemens VI i Avignon. I
Jubelaaret 1350 kom hun med et lille Følge til
Rom, og her boede hun til sin Død, kun afbrudt
af en Pilgrimsrejse til Jerusalem 1372. Fra Rom
greb hun ind i Verdenspolitikken. Paverne fik
hun til at vende tilbage til Rom fra Avignon,
om det fr.-eng. Mellemværende udtalte hun sig,
hun raadspurgtes fra Neapel og fra Cypern, og
de nordiske Forhold tabte hun aldrig af Syne.
Hun vaandede sig under Kirkens Fordærvelse,
saa meget mere som hun af Overbevisning var
dens lydige Datter; Kirken skal reformeres,
men dens Reformation skal udgaa fra Paven,
han være saa fordærvet, han vil, han er dog
Kristi Statholder. 23. Juli 1373 døde hun, og
hendes Lig førtes til Vadstena. 1391 blev hun
helligdømt (Kanonisationsbullen findes oversat i
A. Brinckmann, »Den hellige B.«, S. 399—415
[Kbhvn 1893]). Indsigelserne herimod paa
Kirkemøderne i Kostnitz og Basel blev slagne
til Jorden. Følgerne af B.’s Virksomhed sporedes
langt ned i Tiden, de gik saavel i religiøs
som i national og litterær Retning. B.’s
»Aabenbarelser« (revelationes) er ofte udgivne (den
bedste Udg. i Lübeck [1492]), paa Svensk af
G. E. Klemming (1857—62) i »Svenska
fornskriftsällskapets samlingar«; R. Steffen, »Den
heliga B.’s uppenbarelser i urval och öfversättning«
(Sthlm 1909). (Litt: F. Hammerich, »Den
hellige B. og Kirken i Norden« [Kbhvn 1863];
Bibliografi af G. E. Klemming [Sthlm 1883]; C.
Bildt
i »Ur K. Vitterhets Historie o.
Antiqvitets Akademiens månadsblad« [1893];
A. Brinkmann, »Den hellige B.« [Kbhvn 1893];
Torvald Højer, »Studier i Vadstena kloster och
birgittinordens historia« [Upsala 1905]; K.
Krogh-Tonning
, »Die heilige B. von
Schweden« [Kempten og München 1907]; R.
Steffen
, »Den heliga B.’s uppenbarelser i
urval och öfversättning« [Sthlm 1909]; K.
B. Westman
, »Birgittastudier« I [Upsala
1911]).
L. M.

illustration placeholder
Den hellige Birgitta uddeler sine Læreregler til

Munke og Nonner.


Birgittinerordenen, hvis officielle Navn er
»Frelserens Orden efter Augustin’s reformerede
Regel«, er stiftet af Birgitta (s. d.); den fik
pavelig Stadfæstelse 1370. Munke og Nonner
skal bo i samme Kloster, men adskilte. Efter
Reglen hører til et fuldt udrustet Kloster: 13
Præstemunke (de 12 Apostle og Paulus), 60
Nonner, 4 Messedegne (de 4 Kirkefædre) og 8
Lægbrødre (de 72 Disciple), og i Spidsen en
Abbedisse (Jomfru Maria); hertil kommer
Brødre og Søstre »udenfore« (ab extra) og et andet
Slags Tertiarier (Dronningerne Margrete og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free