- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
270

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birk (Betula L.) - Birk var i det ældre danske Retssprog Betegnelsen for de mindre fra Herrederne udskilte Retskredse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er nødvendig paa sandet, tør Jord; af Hensyn
til B.’s fladtstrygende Rødder maa man hertil
bruge nøjsomme Buske som Hyld, Ene e. l. Som
Blandingstræ skader den let nærstaaende
Naboer ved med sine tynde Grene at piske deres
Topskud. Som Overskovtræ i Mellemskoven er
B. fortrinlig; men til Brug i Lavskov har den
for ringe Evne til at give Stødskud. Uden for
Skoven bruges B. jævnlig som Prydtræ; langs
Veje kan dens hvide Stamme gøre god Nytte
som en meget synlig Afviser.

B. leverer et ret værdifuldt Gavntræ, ligesom
Veddet er godt til Brændsel; de vigtigste
Anvendelser er til Haandspager,
Vognstænger, Træsko, Tøffelbunde og
Drejerarbejde; til dette sidste samt Møbelbrug
har det foldede Ved særlig Værdi p. Gr. a. sine
uregelmæssig slyngede Tegninger, men ogsaa
retvokset Ved bruges jævnlig af Snedkerne; en
Del gaar til Træskærerarbejde, Skomagerpløkke
o. l.; tynde Kviste bruges i ret betydeligt
Omfang til Gadekoste, hvorfor B. ofte
topstævnes. Brændet foretrækkes især af Bagere,
fordi det giver stærk Flamme og liden Røg; det
bruges ogsaa alm. i Porcelænsovne.
Hvidbirkens Bark bruges til Kurve, Æsker, Sko, Tag-
og Vægklædning m. m.; undertiden anvendes
den umiddelbart til Garvning, medens man i
Rusland destillerer en Vædske af den,
Birketjæreolie, til Brug ved Ruslædertilvirkningen.
Om Foraaret kan man tappe en betydelig
Mængde Saft ud af B. og deraf fremstille en
Slags Vin.

I geogr. Udbredelse er der en Del Forskel
paa de to Arter B., som for øvrigt forekommer
i hele Europa. Ligesom det overvejende er
Hvidbirk, der forekommer i de danske
Tørvemoser, er denne ogsaa stærkt fremherskende i
det nordlige og østlige Europa. Vortebirken,
som nu er den almindeligste i Danmark,
bliver derimod mest fremtrædende i Mellem- og
Sydeuropa, idet den kun paa Bjergene synes at
vige Pladsen for Hvidbirk; hermed stemmer
det ogsaa, at den sidste i Skandinavien gaar
over 70° n. Br., medens den første kun naar
c. 64° n. Br. I det nordlige Rusland danner B.,
selv i en høj Alder, sluttede Bevoksninger af
Træer med lang, grenefri Stamme og lille
Krone, i Sydeuropa forekommer derimod slet
ikke rene Bevoksninger af B. I Skandinavien
er B. stærkt fremtrædende i Skovene, men kun
Genstand for Hugst, ikke for Dyrkning. Paa
Højfjeldene afløses den af Dværgbirken
(B. nana), som ligeledes dækker store
Strækninger af Islands Heder, og som her optræder
med talrige Overgangsformer til Hvidbirken, der
er eneherskende i Islands Skove. (Litt.: Joh.
Helms
, »B. paa Tisvilde Frederiksværk
Distrikt« [»Tidsskr. f. Skovvæsen«, Bd IX]; C. V.
Prytz
, »Skovdyrkning paa Island« [»Tidsskr.
f. Skovvæsen«, Bd XVII]).
C. V. P.

At B. optraadte i Tertiærtiden, er sikkert nok;
fra tertiære Lag kender man ikke blot Blade
og Stammer med Bark, men ogsaa Frugter og
Rakleskæl, som utvetydig hører til denne Slægt;
om B. forekom allerede i Kridttiden, er derimod
ikke absolut afgjort, da man af Kridttidens
saakaldte B. kun kender Bladene.

B. indvandrede kort efter Istidens Ophør til
vort Land; den optræder først i Allerød-Tiden,
forsvinder atter i yngste Dryas-Tid
og er, sammen med Bævreaspen,
Hovedbestanddel af den ældste Postglacialtids
Krat; B.-Rester findes i Mængde i vore
Tørvemoser, saavel i Gytjen som i Tørven.
N. H.

Birk var i det ældre danske Retssprog
Betegnelsen for de mindre fra Herrederne
udskilte Retskredse, hvis Beboere ikke søgte
Herredstinget, men havde et eget med dette
sideordnet Ting (Birketing). Sproglig er Ordet
af nogle blevet opfattet som identisk med
Trænavnet B., medens en nyere og maaske rigtigere
Opfattelse anser det for et Laaneord fra
Middelnederlandsk ell. muligvis Frisisk med Bet.
»Jurisdiktion« ell. »Retskreds«. Ordet har under
alle Omstændigheder meget tidlig faaet Indpas
i Norden, hvor det foruden »særlig fra
Herredet udskilt Retskreds« ogsaa kom til at bet.
»Handelsplads« ell. »Købstad«, vel fordi det
tidligt hørte med til Ejendommelighederne ved
en saadan, at den dannede en særlig
Jurisdiktion. Siden Udgangen af Middelalderen
bruges B. dog ikke længere om Købstæderne, men
kun om de fra Herrederne udskilte
Landjurisdiktioner.

Landbirkerne kunde i Middelalderen henføres
til 3 Klasser, de kgl., de gejstlige og de
adelige. Kongelige kaldtes de B.’er, der blev
oprettede paa Krongodset, enten i Kronens egen
Interesse for at have et bekvemt liggende
Ting, hvor Kronens Fæstere kunde sagsøges,
ell., hvad vel var sjældnere, for Befolkningens
Skyld, idet Grunden til Oprettelsen var det
paagældende Distrikts afsides Beliggenhed og den
deraf flydende Retsløshed. I Slutn. af Middelalderen
var Antallet af kgl. B.’er vistnok meget
stort. Gejstlige B.’er, der oprettedes paa
Biskoppernes, Kapitlernes og Klostrenes Godser,
forekom i hvert Fald siden 13. Aarh. og blev
ogsaa med Tiden meget talrige. Derimod fandtes
der før Reformationen kun faa adelige B., af
hvilke de ældste maaske først stammer fra
Kristian I’s Tid (Bjørnholm, senere Høgholm 1459,
Estrup 1469). De adelige Godser bestod endnu
som Regel af Strøgods og kunde derfor
vanskelig oprettes til B. Baade de gejstlige og de
adelige B. hvilede i Alm. paa kgl. Privilegier;
for de gejstliges Vedk. er Hjemlen dog
ingenlunde altid klar, undertiden har man vistnok
paa egen Haand udvidet den Jurisdiktion, som
Kirken udøvede over Gejstligheden, til ogsaa at
omfatte Fæsterne paa Kirkegodset. Privilegierne
gik i øvrigt ud paa, at vedkommende Godsejer
maatte have et B. paa sit Gods (hvad der skulde
henhøre under B., angaves altid nærmere), og
at der inden for dette B. maatte holdes et
særligt B.-Ting, for hvilket B.’s Beboere skulde
svare. Den Birkeberettigede kunde ikke selv
dømme paa B.-Tinget, men havde Ret til at
beskikke Dommeren (B.-Fogden). Paa
Kirkegodset var Ordningen dog ofte en anden.

Efter Reformationen gik de gejstlige B. over
til Kronen og blev, for saa vidt de ikke
nedlagdes, omdannede til kgl. B.’er. Der oprettedes
derhos adskillige ny adelige B.’er, undertiden
i Forbindelse med, at Krongods, der havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free