Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjarmeland (lat. Biarmia, Biarmonia), Landene, rundt det Hvide Havs Kyster - Bjarmer, Indbyggere i Bjarmeland - Bjarnarson, Þorhallur, isl. Biskop, (1855- ) - Bjarnason, Jon, isl. Præst i Winnipeg, (1845-1914) - Bjarnason, Torfi, isl. Bonde og Agronom, (1838- ) - Bjarnason, Þorkell, isl. Præst, (1839-1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligge særlig nær; han vidste, at Novgorods
Vælde ved denne Tid begyndte at udbrede sig
op mod det Hvide Hav, og hans Tog maa
opfattes som et — for øvrigt helt frugtesløst —
Forsøg paa at sikre for Norge de for
Skindhandelen vigtige Strøg af det østlige
Finmarken, langs Murmankysten og det Hvide Hav.
Harald formaaede imidlertid ikke at hindre,
at Novgorod fra denne Tid af blev det største
Marked for Pelsværk i Europa, om end Skind
fremdeles Aarh. igennem vedblev at være en
af Norges vigtigste Udførselsvarer. Endnu saa
sent som 1217 rejste norske Skippere, især
fra Nordland, til B. for at indkøbe Pelsværk.
1222 foretog to kgl. Sysselmænd fra det nordlige
Haalogaland et Krigstog til B. for at hævne
nogle dræbte Landsmænd, og vendte hjem med
rigt Bytte i Pelsværk og Penge. Først i Slutn.
af 13. Aarh. omtales B. som skattepligtigt under
»Russerne«, hvilket vistnok vil sige Republikken
Novgorod, der paa den Tid forlængst havde
monopoliseret Pelsværkshandelen i det
nordlige Rusland. Navnet B. fortrænges efterhaanden
af det russ. Savolotskie. — I den nordiske
Sagndigtning blev B. tidlig et Eventyrland; dets
nordlige Beliggenhed og Naboskabet med
Finmarken gjorde, at B. ligesom Finmarken blev
Troldes og Hekses Hjem, »Troldheimen«. Som
saadant omtales det af Sakse, i norske
Folkeviser og isl. Eventyrsagaer. (Litt.: Fr.
Nansen, »Nord i Taakeheimen« [1912]).
(G. St.). K. V. H.
Bjarmer, Indbyggere i Bjarmeland, er
sandsynligvis den samme Folkestamme, som senere
kaldes Østkareler. Opdageren Ottar fremhæver,
at B. (i Modsætning til de omstrejfende
Lapper) var fastboende og havde bygget deres
Land vel; han forstod ikke B.’s Sprog, men det
»syntes ham, som om Finner (d. e. Lapper) og
B. talte samme Sprog«. Dette har ogsaa været
Snorre’s Mening, siden han kalder B.’s Gud
Jómali (lapp. Ibmel ell. Jubmel, finsk-karelsk
Jumala). Hvis man tør stole herpaa, har B.
talt Karelisk, og vist er det, at i hist. Tid har
Kareler boet paa Vestsiden af det Hvide Hav
og rimeligvis ogsaa befolket Kysterne Ø. over
indtil Dvinas Munding; fra 15. Aarh. træffes
dog mest Russere i disse Egne. Det sidste Spor
til Navnet B. er Sturla Thorssøn’s Fortælling
om, at i Midten af 13. Aarh. mange B. flygtede
for Tatarerne fra Bjarmeland og fik af den
norske Konge Haakon Haakonssøn overladt
Bopæle i Fjorden Malangen (Tromsø Amt); men
der maa de tidlig være uddøde ell. er sammensmeltede
med den norske Befolkning, thi ethvert
Spor af dem forsvinder snart, og hverken Sagn
ell. Levninger har hidtil kunnet paavises ved
Malangen af andre Folkeslag end Nordmænd
og Lapper. — Navnet B. (angels. Beormas,
oldn. Bjarmar) svarer til det russ. Perem ell.
Perm, som dog nu er et Navn paa et andet
finsk-ugrisk Folk, en Del af den syrjænsk-votjakiske
Stamme længer mod Ø. og SØ. ved
Dvinas øverste Tilløb. (Litt.: Antiquités russes
I og II; P. A. Munch, »Saml. Afh.« II 184 ff.;
Rasmus Rask, »Saml. Afh.«; Monumenta
historica Norvegiae, udgivet af G. Storm, Side
78 ff.).
(G. St.). K. V. H.
Bjarnarson [↱bjad.narsån], Þórhallur,
isl. Biskop, f. 2. Decbr 1855, Student 1877,
cand. theol. 1883. Efter at have været Præst et
Aar i Reykholt blev han 1885 Docent ved
Præsteskolen i Reykjavik, dens Forstander 1894
og Biskop over Island 1908. B. udgav 7 Aarg.
af et religiøst Maanedsblad, »Kirkjublaðið«
(Reykjavik 1891—97) og udgiver for Tiden et
lgn. Blad, »Nýtt Kirkjublað«, som han begyndte
1906 sammen med Docent Jón Helgason, der
var dets Medredaktør i de to første Aar. 1894—99
og 1902—07 var B. Medlem af Altinget.
Han har vist en særlig Interesse for
Landbruget og var Formand for Islands
Landbrugsselskab 1901—07 samt Formand for
Landbrugskommissionen af 1904.
B. Th. M.
Bjarnason [↱bjad.nasån], Jón, isl. Præst i
Winnipeg, f. 15. Novbr 1845, d. 3. Juni 1914,
Student 1866, cand. theol., fra Præsteskolen i
Reykjavik 1869, var først Kapellan og Privatlærer paa
Island og tog 1873 til Amerika, hvor han
opholdt sig til 1880. 1876—77 redigerede han det
norske Blad »Budstikken« (i Minneapolis,
Minnesota), men opgav den Stilling for at overtage
den i det mindste dengang lidet indbringende
Stilling som Præst hos sine Landsmænd i
Ny-Island (paa Vestkysten af Winnipeg-Søen).
1880—84 beklædte han et Præsteembede paa
Island, men vendte tilbage til Amerika for at
blive Præst hos sine Landsmænd i Byen Winnipeg
i Manitoba, en Stilling, han beklædte til sin
Død. Foruden sin Præstegerning udfoldede B.,
som var en betydelig og helstøbt Personlighed,
efter 1884 en stor og uegennyttig Virksomhed bl.
Islænderne i Amerika (der nu tæller c. 20000),
dels som Formand for deres luth. Kirkeforening
(stiftet 1885), dels som Redaktør af et religiøst
Tidsskr., Sameiningin (stiftet 1886), samt
som deres ledende Mand paa aandelige
Omraader. Af hans litterære Arbejder bør særlig
hans Prædikensamling »Guðspjallamál«
(Reykjavik 1900) nævnes.
B. Th. M.
Bjarnason [↱bjad.nasån], Torfi, isl. Bonde
og Agronom, f. 28. Aug. 1838, tog til Skotland
1866 og opholdt sig der 1 1/2 Aar for at gøre sig
bekendt med Skotternes Landvæsen. Han har
gjort sig meget fortjent af det isl. Landbrug.
Allerede inden sin Skotlandsrejse havde han
gjort Forsøg paa at forbedre de isl. Leer, og
under sit Ophold i Skotland lod han lave nye
Leer, som snart efter blev indførte paa Island
og nu bruges hele Landet over. Paa sin Gaard,
Olafsdalur, stiftede han 1880 en
Landbrugsskole for Vesteramtet, som han ledede i 27 Aar,
indtil der for Landskassens Midler blev
oprettet to Bondeskoler (1907). B.’s Skole blev besøgt
af 293 Elever. Til Landvæsenets Fremme har B.
skrevet fl. økonom, og agronom. Afh.
B. Th. M.
Bjarnason [↱bjad.nasån], Þorkell, isl. Præst,
f. 18. Juli 1839, d. 25. Juli 1902, Student 1863,
cand. theol. 1866 fra Præsteskolen i Reykjavik.
Kort efter udnævntes han til Præst paa Mosfell
i Kjósarsyssel, hvorfra han 1877 forflyttedes til
Reynivellir i samme Syssel. B. har i en
Aarrække været Medlem af Altinget. Han har
skrevet fl. populære historiske Afh., af hvilke
en om Reformationen paa Island, Um siðbótina
á Islandi (Reykjavik 1878) kan fremhæves. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
