- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
333

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - bjært, Tillægsord (oldn. bjartr), nu forældet, *c: blank, klar, straalende - Björck, Albert Vilhelm, sv. Jurist og Politiker (1812-85) - Björck, Gustaf Daniel, sv. Teolog (1806-88) - Björck, Oscar, sv. Maler, (1860- ) - Björkegren, Olga, se Fåhræus. - Björkenäs, Odde paa Sveriges Østkyst i Kalmarsund, c. 3 km N. f. Kalmar. - Björkfjorden, Norra og Södra B., to Fjorde i den østlige Del af den svenske Sø Mälaren. - Björkman, Edwin August, sv.-amer. Forf., (1866- ) - Björkqvist, Manfred, sv. Publicist, (1884- ) - Björksten, Theodor, sv. Tenorsanger, (1858- ) - Björkø (sv.), Ø i Mälaren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

desuden en stor Mængde Personnavne, der dog
alle tilhører den tyske Stamme og først i ny
Tid er indvandrede i Norden. Saaledes Robert,
»den af Ros straalende«, Adalbert (Albert), »den
ægte straalende«, Reginbert (Rimbert), »den
guddomsstraalende«, Bertold »den straalende,
mægtige«, o. s. v.
A. O.

Björck, Albert Vilhelm, sv. Jurist og
Politiker (1812—85), repræsenterede sin
Fødestad Göteborg 1850—69 i den sv. Rigsdag. Han
blev hurtig en af Borgerstandens Ledere i
Stænderrigsdagen, til hvis Reformering han mægtigt
bidrog. 1871—83 var B. Justitie-Borgmester i
Göteborg. Som Medlem af »Kirkemødet« ivrede
han for Stats og Kirkes Adskillelse og
Religionsundervisningens Fjernelse fra Skolen.
A. M. D.

Björck, Gustaf Daniel, sv. Teolog
(1806—88), foreg.’s Halvbroder, blev 1856 Biskop i
Göteborg og 1860 Dr. theol. Som selvskrevet
Medlem deltog han i Stænderrigsdagen 1856—66
og valgtes 1866 (dog kun for 1 Aar) til Medlem
af den ny Rigsdag. Som Biskop sluttede han
sig til den i hans Stift raadende Schartauanisme,
men tog dog gerne Afstand fra dens
Yderligheder. Han var bl. a. ivrig for at skaffe
Lægfolk Adgang til Præstemøderne. B. udgav
en Del Prædikener og andre teol. Arbejder.
A. M. D.

Björck, Oscar, sv. Maler, f. 15. Jan. 1860
i Sthlm. Allerede her, under Perséus og paa
Akademiet, hvor han 1882 naaede den kgl.
Medaille for »Den fortabte Søn«, viste hans
betydelige Evner sig, der yderligere udvikledes ved
Paavirkning fra de danske Skagen-Malere, ved
Studieophold i Paris, München, Venedig og
Rom. Hans jævne, sundt realistiske Kunst
bæres oppe af støt Teknik; i Danmark har den
vundet Terrain allerede ved den nordiske
Kunstudstilling 1883 (»Skaal« m. fl.), dog særlig
ved det udmærkede, af Nuets Liv opfyldte,
»Nødskud« (1884, tilhører Kunstmuseet i
Kjøbenhavn, der ogsaa ejer »Dameportræt«, 1900).
Hans »Grøntorv i Venedig« (1886) og hans store
Atelierstudie »Susanna« findes i Göteborgs
Museum (ligesaa hans »Portræt af min Hustru«
[1891]), hans meget dygtig malede »Romerske
Smede« kom til Washington-Museet, Nationalmuseet
i Sthlm ejer »En venetiansk Halle« (1888)
og »Middagsfodring« (1890) m. m. B. er desuden
en fortræffelig Portrætmaler, baade ved
Karaktertegningens Sikkerhed og Farvens Fylde; han
forstaar desuden med Elegance at give det
fornemme Repræsentationsbillede; bl. hans mange
Portrætter skal eksempelvis nævnes en Del
Billeder af den sv. kgl. Familie (Kongerne Oscar
og Gustaf, Kronprinsessen [1909], Prinsesse
Ingeborg [1904] m. v.), V. v. Heidenstam, Tamm,
Fraenkel etc.
A. Hk.

Björkegren, Olga, se Fåhræus.

Björkenäs, Odde paa Sveriges Østkyst i
Kalmarsund, c. 3 km N. f. Kalmar.

Björkfjorden, Norra og Södra B., to
Fjorde i den østlige Del af den svenske Sø
Mälaren.

Björkman, Edwin August, sv.-amer.
Forf., f. 19. Oktbr 1866 i Sthlm, var opr.
Handelsmand, senere Skuespiller, men udvandrede
1891 til Amerika, hvor han er Journalist og
Forf. B. har udg. nogle Samlinger filosofiske
og litterære Essays og talrige Oversættelser
af nordiske dramatiske Værker. B. er
Redaktør af en omfangsrig Modern drama series
(1912—14 tilsammen 12 Bd, fortsættes), der
tillige indeholder amer. Originalarbejder.
K. V. H.

Björkqvist, Manfred, sv. Publicist, f. 22.
Juni 1884. Fil. Lic. i Upsala 1909, 1910—13
Forstander for Ångermanlands Folkehøjskole. B.’s
Navn blev landskendt gennem den af ham 1912
igangsatte Nationalindsamling til Sveriges
Søforsvar. Varmt interesseret for kristelig
Vækkelse har han ogsaa rejst »Korstogsbevægelsen«
mellem Sveriges Studenter.
A. M. D.

Björksten, Theodor, sv. Tenorsanger, f. i
Sthlm 23. Maj 1858, Elev af Konservatoriet og
Delle Sedie i Paris, fulgte med Kristina Nilsson
paa hendes amer. Turné, optraadte en Tid lang
i Paris og nedsatte sig senere som Sanglærer i
New York.
S. L.

Björkø (sv.), Ø i Mälaren, efter al
Sandsynlighed den Ø, hvorpaa Oldtidsbyen Birka laa.

Birka (hos Middelalderens lat. Forf.: Birca,
Byrka, insula Birichio), var en af de ældste og
berømteste Byer i Mellemsverige. Den laa paa
en Ø i Mälaren og var Sveernes vigtigste Havn,
ligesom den sammen med Upsala og Sigtuna
nævnes som en Plads, hvor Kongen jævnlig
opholdt sig. B. besøgtes af en Mængde Fartøjer
fra Danmark og Norge, fra Slavernes og
Samlændernes Købmænd og fra »Skytien«, altsaa
fra Østersøens sydlige Kyster. I Historien er
den navnlig kendt som det første Sted i
Sverige, hvor Kristendommen vandt Fodfæste.
Rembert beretter derom i sin Levnedsskildring
af Ansgar, der 2 Gange besøgte Birka. Ved det
første Besøg, der strakte sig over 1 1/2 Aar
(829—30), var Bjørn Sveernes Konge; han
tillod, at Kristendommen forkyndtes, og den
ny Lære vandt Udbredelse; Jarlen Hergeir
byggede endog en Kirke paa egen Jord. Senere
drog Ardgar derop som Udsending til Birka,
bl. a. for at bestyre dennes Kirke. Han naaede
dertil, efter at Byen var blevet overfaldet af
Vikinger, lokkede af dens Ry for Rigdom, men
fandt i øvrigt atter gunstige Forhold. Derefter
gjorde Ansgar selv sin anden Rejse (853) og
fandt vel i Førstningen Modgang; men det
lykkedes at vinde baade Konge og Folk,
saaledes at det paa Tinge vedtoges, at
Kristendommen frit maatte prædikes, først hos
Upsveerne, siden ogsaa hos Göterne; en ny Konge,
Oluf, gav Grund til en Kirke. Senere vides det,
at Ærkebiskop Unni besøgte Birka og døde
der 936. Paa Adalvard’s Tid var Byen derimod
forstyrret; han gjorde en Rejse til Byens Tomt
1066, og antagelig er den blevet øde ved 1050.
1075 omtaler Adam af Bremen Byen som
saaledes forstyrret, at der næppe var Spor tilbage.
Birkas Plads er fra gl Tid søgt paa B., uden
al Tvivl med Rette. B. er en ret ubetydelig Ø,
ikkun c. 4 X 1,3 km stor og kun delvis dyrkelig.
Den ligger i lige Linie c. 25 km vestlig for
Sthlm, i »B.-Fjorden«, nærmest mellem
Södertelje og Mariefred, i Sthlm’s Len. Paa Øens
nordvestre Side er der paavist en Byplads
med Vold, en Borg, mulig ogsaa Havneanlæg,
og tæt uden for By og Borg en stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free