- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
364

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blackstad, Johan, norsk Jurist, (1832-1904) - Blackstadius, Johan Zacharias, sv. Maler, (1816-1898) - Blackstone. By i U. S. A., Stat Massachusetts - Black Warrior, se Tombigbee. - Blackstone, Sir William, eng. Retslærd, (1723-1780) - Blackwater, - 1) Flod i det sydøstlige England, Grevskab Essex - 2) Flod i det sydlige Irland, udspringer ved Mount-Eagle i Kerry - Blackwell, Elisabeth, den første kvindelige Læge i Nutiden, (1821-1910)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sorenskriver for Eker, Modum og Sigdal. Som
Amtmand tog han sig varmt af Lappernes Sag,
bl. a. som Formand i den 1875 nedsatte kgl.
Kommission om Flytlapperne. 1880—85 var han
i en politisk stærkt oprørt Tid Repræsentant
for Finmarksbyerne paa Stortinget, hvor han
sluttede sig til Højre. I Stortinget fik han
som Medlem af Justitskomiteen megen
Befatning med den endelige Udarbejdelse af
Jurylovene, og da den ny kriminelle Retspleje fra
1889 skulde sættes ud i Livet, blev B. udnævnt
til Lagmand i Eidsivating 1889, i Oslo 1892; fra
1891 til sin Død var han Rigsadvokat.
K. V. H.

Blackstadius, Johan Zacharias, sv.
Maler, f. 1816 i Falkenberg, d. 1898 i Sthlm,
lærte Litografi under sin Morbroder Schultén
og gik samtidig paa Akademiet. Hans
»Porträttgaleri från 1840 års riksdag« henledte
Opmærksomheden paa ham; 1844 tog han til Finland,
hvor han malede fl. Altertavler, og 1850 til
Paris, hvor han studerede under Couture, uden at
han dog opnaaede stor tekn. Sikkerhed. Han
begyndte med at udstille ital. Landskaber og
Genrebilleder fra Sverige, men vendte sig
senere imod Historiemaleriet og skabte her sit
Hovedværk: »Biskop Sigfrid døber Almuen«
(Sthlm’s nord. Mus.).
A. Hk.

Blackstone [↱b£äkstoun ell. -stən]. By i U. S. A.,
Stat Massachusetts, ligger 57 km SV. f. Boston
ved B. River. (1910) 5648 Indb. B. er
Banecentrum og driver betydelig Industri.
H. P. S.

Black Warrior [↱b£äk-↱wåriə], se Tombigbee.

Blackstone [blä↱kstən], Sir William, eng.
Retslærd, f. i London 10. Juli 1723, d. 14. Febr
1780. B. drev æstetiske og jur. Studier i Oxford,
blev 1745 Baccalaureus i Retskyndighed, 1746
Advokat. Hans Sagførervirksomhed gav ham det
Kendskab til Livet, der vejede tungt i hans
senere berømmelige Forfatterskab. Nogle af B. i
Oxford holdte Forelæsninger over eng. Ret
samlede Opmærksomhed om hans Navn og aabnede
den akademiske Karrière for ham. Den
retskyndige Charles Viner doterede ved
Testamente af 29. Decbr 1755 en Sum af 12000 £ til
Univ. i Oxford til Oprettelse af et Professorat
i Common Law, og 25. Oktbr 1758 holdt B. som
den første Vinerian professor sin
Tiltrædelsesforelæsning On the study of the law. Han
genoptog sin Virksomhed som Sagfører, blev
Medlem af Underhuset, 1763 Solicitor general
1766 opgav han sit Professorat —, 1770 Dommer
i Court of Common Pleas. B. havde stærke
litt. og kunstn. Interesser, men kun ved sin
retsvidenskabelige Forfattervirksomhed brød han
nye Baner. Han debuterede med et Essay on
collateral Consanguinity
(1750), udgav derefter
bl. a. Analysis of the Laws of England (1754 og
senere Udg.), The Great Charter and Charter
of the Forest
(1759), men sit Verdensry skylder
han sine af Universitetsforelæsninger fremgaaede
Commentaries on the Laws of England
(I—IV, 1765—69), den første egl. systematiske
Fremstilling af eng. Ret. Nogen stiv ell.
original Systematiker var B. ikke. Efter
Matthew Hale’s Mønster er hans Værk delt i
4 Bind: I) Of the rights of persons; II) Of the
rights of things
(derunder Obligationsretten)
III) Of private wrongs; IV) Of public wrongs.
B.’s retshistoriske Indsigt hæver sig ikke over
Tidens almindelige; i Retsfilosofien har han
studeret Pufendorf, Locke, Beccaria og
Montesquieu. Men han naar ikke ud over en mindre
dybtgaaende Eklekticisme. B.’s Stil er klar og
gennemsigtig; han skriver ikke i første Linie
for det jur. Publikum, men for den dannede
Almenhed; hans Værk blev den eng.
Fredsdommers Bibel og usvigelige Ledestjerne. B.’s
Commentaries blev den vigtigste Kilde, hvoraf
Europa hentede Kendskab til eng. Ret, i Amerika
nød det Anseelse som en Lovbog, Retsstudiet i
England tager den Dag i Dag sit Udgangspunkt
derfra. 8. Udg. besørgede B. selv; i lange
Tider søgte man derefter ved Noter, Tilføjelser
o. l. at lade det holde Skridt med Retsudviklingen,
indtil de radikale Ændringer i Lovgivningen
i Beg. af 19. Aarh. tvang Udgiverne til at
forlade dette charnel-house of dead law (Amos)
og til at ændre selve B.’s Tekst. Den bedste af
de eng. Bearbejdelser af B.’s Commentaries er
Sir Henry John Stephen’s (15. Udgave
1908). Robert Molcolm Kerr, der ogsaa
har bearbejdet B. til Studiebrug, udgav B.’s
opr. Tekst (I—IV, 4. Udg. 1876); af amer. Udg.
mærkes Wait’s og Ewell’s. Paa Tysk blev
et Udtog af B. oversat af H. F. C. V. Colditz
(I—II, Slesvig 1822—23) med Fortale af N.
Falck
.
Fz. D.

Blackwater [↱b£äkwå.tə], 1) Flod i det
sydøstlige England, Grevskab Essex, udspringer
nær Saffron-Walden under Navn af Pant og
udmunder efter et Løb paa 65 km i den for
sine Østers berømte Blackwater-Bai, som
afsættes af Nordsøen. — 2) Flod i det sydlige
Irland, udspringer ved Mount-Eagle i Kerry,
gennemstrømmer Grevskaberne Cork og
Waterford og udmunder efter et c. 160 km langt Løb
ved Youghal i Atlanterhavet. Den er rig paa
Laks.
G. Ht.

Blackwell [↱b£äkwe£], Elisabeth, den
første kvindelige Læge i Nutiden, f. 3. Febr
1821 i Bristol i England, d. 31. Maj 1910,
udvandrede 1832 med sine Forældre til
Nordamerika og maatte efter Faderens Død 1838
ved Musik- og anden Undervisning hjælpe med
til Moderens og sine Søskendes Underhold. Hun
bestemte sig til at studere Lægevidenskab, men
havde Vanskeligheder med at faa Adgang til
Forelæsninger og Hospitaler (man raadede
hende til at skifte Navn og bære Mandsdragt).
Endelig kunde hun 1848 tage med. Doktorgrad
ved Univ. i Geneva i Staten New York,
besøgte i de flg. Aar store Hospitaler i Paris og
London uden at møde Modstand og nedsatte
sig 1851 i New York som Læge for Kvinder
og Børn. Efter et Ophold i London 1859—61 for
at holde Forelæsninger, vendte hun tilbage til
Nordamerika var under Borgerkrigen 1861—65
virksom for at ordne kvindelig Sygepleje for
saarede og syge Soldater, og oprettede 1867
sammen med sin yngre Søster, Emily (d. 1910),
som efter hendes Forbillede havde studeret
Lægevidenskab, en kvindelig Lægeskole i New
York, som Søsteren overtog alene, da hun selv
1869 bosatte sig i London som Lærer ved
Womens medical College.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free