Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bock, Hieronymus, kaldet Tragus, tysk Botaniker (1498-1554) - Bock, Johannes Carl, dansk Læge, (1867- ) - Bockbier, opr. et alene i »Königliches Brauhaus« i München fremstillet meget ekstrakt- og alkoholrigt Øl - Bockenheim, tidligere selvstændig Stad i Preussen, Prov. Hessen - Bocksbeutel, egl. de stærkt udbugede, korthalsede Flasker, paa hvilke de bedste Sorter Steinwein aftappes - Bockum-Dolffs, Florens Heinrich Gottfr. von, tysk Politiker (1802-99) - Bocquillon-Wilhem, se Wilhem. - Bod anvendes i den kirkelige Sprogbrug som Betegnelse for Menneskets Brud med Synden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
teutschen Landen wachsen« (2. Udg., Strassburg
1551), hvori 567 Plantearter er beskrevne og
afbildede. Da Kunsten at helbrede lige fra
Oldtiden i høj Grad har beskæftiget sig med at
udfinde Urternes lægende Egenskaber, og de
gl. Forf., som Dioscorides og Plinius, nævner
adskillige Urter og deres Anvendelse, gjorde
»Urtebøgernes« Forf. og saaledes ogsaa B. sig
megen Umage med at udfinde, hvilke Urter
hine Oldtidens Naturlærde havde ment med de
Navne, de har opregnet. Man antog ganske
naivt, at Mellemeuropas Vækster maatte
kunne identificeres med dem, om hvilke der var
berettet af de gl., og til hver Arts Beskrivelse,
ved hvilken dog Blomsten i Reglen spiller en
meget underordnet Rolle, er der da føjet en
længere litterær Udvikling ang. denne Sag.
Systematisk Botanik i den Forstand, hvori vi
nu tager dette Begreb, findes ikke hos B. saa
lidt som hos andre af 16. Aarh.’s
Urtebogsforfattere; men det fremgaar dog af fl. Steder,
at det naturlige Slægtskab paa fl. Punkter
ligesom af sig selv har paatrængt sig ham; han
har saaledes ganske rigtig opfattet fl.
Vortemælk-Arter som sammenhørende. B. studerede
sin Videnskab med megen Iver; han
botaniserede især i Hundsrück, Eifel, Ardennerne,
Vogeserne, Jura, Rhinlandene og paa Alperne i
Schweiz. I bot., floristisk Henseende har han
Fortjeneste af at have opdaget en Mængde af
den tyske Floras Planter (f. Eks. Sværtevæld,
Kæruld, lancetbladet Vejbred, Springbalsamine,
Kabbeleje, Soløje, Fuglerede, Ræve-Star o. m.
a.); i Udg. af 1551 af den »Ny Urtebog« er
Planterne som oftest meget godt afbildede af
David Kandel af Strassburg, der rigtignok
kopierede de fleste Figurer efter Fuchs (s. d.).
(Litt.: Sachs, »Geschichte d. Bot.« [1875, S.
29]; Ernst Meyer, »Gesch. d. Bot.« IV [S.
303]; Sprengel, »Gesch. d. Bot.«, I [1817, S.
269]).
V. A. P.
Bock, Johannes Carl, dansk Læge, f.
2. Oktbr 1867 i Kbhvn, blev Student 1885, cand.
med. 1893, Dr. med. 1895. Allerede da havde
han været Assistent ved fysiol. Laboratorium i
2 Aar, og han rejste derpaa til Strassburg for
at studere Farmakologi. Da han kom hjem,
blev han Assistent ved farmakologisk Institut
og var samtidig Kandidat ved
Kommunehospitalet. 1900 blev han efter Konkurrence Prof. i
Farmakologi, 1901 Medlem af den permanente
Farmakopékommission. 1907 blev han
Forstander for Tandlægeskolen og senere
Konsulent i Farmakologi under Sundhedsstyrelsen.
Hans Arbejder er af fysiol. og farmakologisk
Indhold.
G. N.
Bockbier [↱båkbi.r], opr. (indtil 1832) et
alene i »Königliches Brauhaus« i München
fremstillet meget ekstrakt- og alkoholrigt Øl,
som udskænkedes ved den berømte Bockkellers
Aabning hver 1. Maj. Nu bruges Benævnelsen
B. om mange Slags stærkt indbryggede
bayerske Ølsorter.
K. M.
Bockenheim [↱båkənha^im], tidligere
selvstændig Stad i Preussen, Prov. Hessen, 1. Apr.
1895 indlemmet i Frankfurt a. M. (s. d.).
Bocksbeutel [↱båksbå^ytəl], egl. de stærkt
udbugede, korthalsede Flasker, paa hvilke de
bedste Sorter Steinwein aftappes; nu alm. brugt
som Betegnelse for selve Vinsorterne.
K. M.
Bockum-Dolffs [↱båkum-↱dålfs], Florens
Heinrich Gottfr. von, tysk Politiker
(1802—99) af en adelig Slægt i Westfalen,
indtraadte 1826 i Statstjenesten og blev senere
Landraad for Kredsen Soest, hvor hans
Fædrenegodser laa. Som Medlem af Westfalens
Provinslanddag virkede han særlig for
Jernbaneanlæg og Landbrugets Udvikling, og paa den
forenede Landdag 1847 hørte han til
Oppositionen, som krævede en fri Forfatning. B.-D.
valgtes 1849—51 til første Kammer og havde
stor Del i Udarbejdelsen af den frisindede, men
senere ophævede Kommunallov, som han
skyndte sig at sætte i Værk i sin Kreds; men han
blev afskediget 1852, da han modtog Valg til
Underhuset. Her havde han uafbrudt Sæde
indtil 1885 og øvede stor Indflydelse ved sin
Arbejdsdygtighed og Sagkundskab, samt ved sin
Selvstændighed. Han samlede om sig 1862 en
lille Gruppe (»Venstre Centrum«), der holdt sig
en Række Aar, og var 1862—67 en af Husets
Næstformænd, samt Formand i Finans- og
Hærudvalget. 1859 var B.-D. blevet genindsat i
Statstjenesten som Overregeringsraad i
Koblenz; men hans Modstand imod den ny
Hærordning og et Sammenstød, han som Husets
Formand Maj 1863 havde med Krigsminister
Roon, medførte, at han kort efter til Straf
forflyttedes til Gumbinnen i Østpreussen. 1865 tog
han sin Afsked og trak sig tilbage til sine
Godser. 1867 valgtes han til den nordtyske —
senere tyske — Rigsdag og havde stadig Sæde
her indtil 1884.
E. E.
Bocquillon-Wilhem [båki↱jǡ-wi↱læm eller
-vi↱læm], se Wilhem.
Bod anvendes i den kirkelige Sprogbrug som
Betegnelse for Menneskets Brud med Synden
og Optagelse af Samfundet med Gud. Der
udtrykkes saaledes hermed det samme, som i
Alm. betegnes som Omvendelse ell. mere
specielt som Anger. Om den nærmere Form for B.
har Meningerne været meget forsk. Allerede i
det gl. Test. kommer et dobbelt Synspunkt til
Orde, eftersom der dels for uforsætlige Synder
henvises til særegne Synd- og Skyldofre, og det
dels med stigende Styrke fra Profeternes Side
gøres gældende, at det alene er det ydmyge og
sønderknuste Hjerte, som Gud sætter Pris paa
(Salme 51). Det er dette sidste Synspunkt,
Jesus alene accepterer. Med en Opfordring til B.,
Matth. 4, 17, begynder han sin Forkyndelse
ligesom Døberen Johannes. Det gr. Ord, som
han og hans Apostle efter ham anvender for at
betegne, hvad der forlanges af det syndige
Menneske, hedder μετανοια; dette betyder
simpelt hen Sindsforandring og ikke noget som
helst andet. I det nærmere beskrives denne
Forandring som en Gaaen i sig selv (Luk. 15:
Lignelsen om den fortabte Søn) ɔ: som en
alvorlig Syndserkendelse; den maa, for at den
skal være ægte, være grundet paa en
Bedrøvelse efter Gud, 2. Kor. 7, 10; og den sættes i
nær Forbindelse med Daaben til Syndernes
Forladelse, Acta 2, 38. Om nogen Fyldestgørelse
ell. Bøde fra Menneskets Side over for Gud,
saaledes som det danske Ord »B.« kunde lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
