- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodfærdige udgjorde i Oldkirken en særlig Klasse af Mennesker - Bodhi, - 1) hos Buddhisterne og Jaina'erne den fuldkomne Viden (Alvidenhed) - 2) B.-Træ (Singhalesisk Bo-Træ) - Bodil, Boel, dansk Kvindenavn, opstaaet af Botilde (gl hedensk Navn [se Hilde] og Helgennavn). - Bodil (egl. Bothild), Datter af den jyske Stormand Thrugot, blev gift med Erik Ejegod - Bodin, Herred - Bodin, Jean, fr. Filosof og Politiker, (1530-1596)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afsondret Klasse. I Middelalderen ser vi dog
atter en Slags B., »de Korsmærkede«, udgøre
en isoleret Klasse, nemlig de fr. Katharer, der
havde bekendt deres Kætteri og udsonet sig
med Kirken. Som offentligt Kendetegn maatte
de for Livstid bære to Kors af gul Filt paa
Brystet.
H. O.

Bodhi, 1) hos Buddhisterne og Jaina’erne den
fuldkomne Viden (Alvidenhed), ved hvis
Opnaaelse et Menneske bliver en Buddha ell. Jina.
— 2) B.-Træ (Singhalesisk Bo-Træ); hver
Buddha opnaar B. (se 1) siddende under et Træ,
som fra det Øjeblik af betragtes som helligt
og kaldes B. ell. B.-Træ; hver Buddhas B.-Træ
er af sin særegne Art; den sidste her paa
Jorden optraadte Buddha’s (Çākyamuni’s) var et
Banyan-Træ (Ficus religiosa) ved Landsbyen
Buddha-Gaya; selve Træet er gaaet ud, men
erstattet af en Aflægger, der nyder samme
Ære som det opr. Træ og besøges af
Pilegrimme fra de omliggende Lande. Fra en Gren,
som under Açoka blev bragt til Ceylon,
stammer 5 B.-Træer paa denne Ø. 3) Nu kaldes
ethvert Banyan-Træ et B.-Træ og besidder en
vis Hellighed som religiøst Symbol, dog uden
egl. Tilbedelse, ligesom Korset i den kristne
Kirke; ved ethvert buddhistisk Tempel ell.
Kloster staar der et Ekemplar inden for en
Indhegning, der holdes omhyggelig fejet. Et særlig
berømt Eksemplar, hvorunder Buddha selv skal
have siddet, stod i sin Tid ved Peshāwar; det
synes at være gaaet ud i 16. Aarh.
(S. S.). D. A.

Bodil, Boel, dansk Kvindenavn, opstaaet af
Botilde (gl hedensk Navn [se Hilde] og
Helgennavn).
A. O.

Bodil (egl. Bothild), Datter af den jyske
Stormand Thrugot, blev gift med Erik Ejegod.
Hun var smuk og saa blid, at hun bar over med
sin Mands Utroskab, ja endog var som en
Moder for hans Friller. B. deltog i Erik’s
Pilegrimsfærd til det hellige Land, og da han var
død paa Kypern (1103), drog hun videre, indtil
hun naaede sit Maal. Hun døde paa Oliebjerget
og blev begravet i Josafats Dal. B.’s og Erik’s
Søn var Knud Lavard. (Litt.: H. Olrik,
»Knud Lavard« [Kbhvn 1888]).
H. O.

Bodin, Herred, (1910) 5268 Indb., Nordre
Helgeland Fogderi, Nordlands Amt, tidligere
Bodø Herred, dannes af den mellem
Mistfjorden og Saltenfjord udstikkende Halvø, desuden
af de Ø. f. den sidstnævnte Fjord liggende Øer,
Strømø og Knaplundø ell. Godø,
mellem hvilke den bekendte farlige
Saltstrømmen, samt en Række ud mod Vestfjorden
liggende Øer og Fiskevær, af hvilke kan mærkes:
Landegode, hvis høje Top er et godt
Sømærke, samt Helligvær og Blixvær.
Den nordlige Del af Herredet er bjergfuld
med mellemliggende mindre Dalstrækninger,
hvis Bund som sædvanlig er fyldt af
Smaavande, den sydlige Del bestaar derimod af den
flade, i Saltenfjord udstikkende Landtunge, som
under Navn af Bodømyren danner en
eneste, over 6 km lang og 3 à 4 km bred
Mosestrækning, hvis yderste Spids mod Havet
kaldes Skaget. Bebyggelsen følger Stranden, og
Jordbunden er her i det hele god; navnlig vil
Bodømyren have en stor Fremtid for sig, da
Mosedækket kun er mellem 1/2 og 1 m med
underliggende Lag af Skælsand og Mergel. Skov
findes ved Præstegaarden, omkr. fl. af
Vandene samt i Mistfjorden, noget Fyr, mest
Birkeskov. Jordbrug og Fiskeri er
Hovednæringsvejene; navnlig er der i de senere Aar fisket
en Mængde Sommersild inden for Herredet.
Ogsaa paa andre Fisk er Havet særdeles rigt;
der fiskes saaledes en Mængde Helleflyndere,
Uer, Kolje og Sei, den sidste navnlig i
Strømmene, af hvilke Godøstrømmen,
Saltstrømmen og Lundstrømmen
forbinder Saltenfjord med Skjærstadfjorden.
Strømmen dannes ved Havets Stigen og Fald (her
over 3 m) og er saa stærk, at den kun i Niptid,
ɔ: naar Strømmen kæntrer, kan passeres af
Baade. Paa Højfjeldet drives Drift paa Kobber
(Hopen Gruber: Kobberkis og Magnetkis). Til
Præstegældet hører Strømmen Anneks. Indtægt
for 1910 udgjorde 715190 Kr og Formuen 1968300
Kr. Hovedkirken er en gl Stenkirke, i hvis
Ydermur ses Ligstenen over Præsten Blix (d.
1666) i hel indhugget Figur.
(J. F. W. H.). M. H.

Bodin [bo↱dǣ], Jean, fr. Filosof og Politiker,
f. 1530 i Angers, d. 1596 i Laon, studerede
Retsvidenskab i Toulouse, var en Tid Advokat og
blev ved Henrik III’s Yndest kgl. Advokat i
Laon. Som Trediestands Repræsentant deltog
han i Stænderforsamlingen i Blois 1576 og var
her med til at gennemføre, at der ikke
bevilgedes Kongen Penge til at føre Krig mod
Hugenotterne. Han faldt herved i Unaade, men
var stadig nær knyttet til Hertugen af Alençon,
der var en af Lederne af »Politikernes« Parti,
hvis Bestræbelser gik ud paa at skabe
Forsoning mellem Partierne i Religionskampen.
Sine sidste Aar tilbragte B. i Laon; med Glæde
hilste han Henrik IV’s Tronbestigelse, som
skulde gøre Ende paa de urolige Tilstande, men
han oplevede ikke det nantiske Edikts
Udstedelse. De Tanker, B. havde kæmpet for i sit
Liv, gav han ogsaa Udtryk for i sine Værker.
Six livres de la république (1576) er et af den
nyere Filosofis første Forsøg paa at opstille en
videnskabelig Statslære; i nogen Grad paavirket
af Aristoteles er det dog meget selvstændigt og
bygger baade paa egen Tænkning og den hist.
Erfaring. Suveræniteten bestaar i
Lovgivningsmagt, Benaadningsret og Ret til at erklære
Krig og slutte Fred, og de forsk. Statsformer
bestemmes af, om denne er hos Fyrsten, hos
Folket ell. hos en Del af dette, og
Statsformen ændres i og for sig ikke derved, at
Regeringsmagten overdrages paa begrænset Tid, f.
Eks. af Folket til Fyrsten ell. en snævrere
Kreds. Men B. mener, at den hist. Erfaring
viser, at den bedste og mest faste Statsform
er den absolutte og arvelige Fyrstemagt, naar
den er begrænset ved Love; over for Guds Bud
og den naturlige Ret maa Fyrsten altid bøje
sig og staa til Ansvar for sine Handlinger.
Fastheden i Statsformen skal ogsaa finde
Udtryk deri, at Regeringen griber vejledende og
ordnende ind i Næringslivet, men Familiens og
den personlige Ret og Ejendom skal i størst
mulig Udstrækning respekteres. B.’s Statslære
udmærker sig i det hele ved levende
Forstaaelse af Livets Mangfoldighed og Bet. af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free